Videoguide
Guide: Sådan bygger du dit eget plantebord
Følg denne guide, som hjælper dig gennem de forskellige byggeprocesser, der er, når du laver dit eget plantebord. Du kan også se vores video for inspiration.
Videoguide
Følg denne guide, som hjælper dig gennem de forskellige byggeprocesser, der er, når du laver dit eget plantebord. Du kan også se vores video for inspiration.
Der er mange af de små, hyggelige arbejdsopgaver, der bliver ekstra hyggelige, hvis du har dine egne, hjemmelavede havemøbler. Et plantebord er en af de havemøbler, der er nemmest at lave selv – og som du får rigtig god gavn af, når du skal omplante potter, forspiring og udplantning om foråret og lave buketter af havens blomster om sommeren.
Alle gør-det-selv projekter bliver nemmere og flottere, hvis du tager dig den nødvendige tid til forberedelsen. Og selvom et plantebord i princippet er en enkel konstruktion, så er det en god idé at gennemtænke både det praktiske og det æstetiske fra starten af. Alt afhængig af dine evner og dine krav til funktionalitet og materialer kan du finde det ambitionsniveau, der passer til dig: Lige fra et luksusplantebord med hylder og skuffer til et mere enkelt plantebord, der måske blot er en arbejdsstation på fire ben. Det vigtigste er, at du bygger det bord, der passer til dine behov og som er solidt og stabilt.
Planlæg
Lav en skitse
Udvælg og hent materialer
Byg plantebordet
Start med at gøre dig nogle helt grundlæggende tanker om dit plantebord, så du ikke kaster dig ud i et gør-det-selv arbejde, der ikke er gennemtænkt. Det er altid ærgerligt at stå med et resultat, der ikke lever op til forventningerne:
Hvad er dit budget?
Hvilke materialer vil du benytte?
Skal plantebordet stå ude – eller kommer det til at stå i fx dit drivhus
Skal plantebordet kunne holde i mange år?
Hvilket design har du i tankerne?
Hvad er dine håndværksmæssige færdigheder?
Hvor lang tid vil du bruge på projektet?
Når du har været igennem de indledende overvejelser, så anbefaler vi, at du laver en skitse – en håndtegnet skitse er tilstrækkelig. På skitsen kan du nemmere se, om proportionerne er gode, eller om du skal rette lidt på fx højden eller placeringen af hylden (hvis der er tænkt sådan en med i projektet).
På skitsen skal du overveje mål: Længde på bænken, højden og dybden. Hvor højt skal hylden være placeret og skal der være “bagstøtte“ på bordpladen? Mulighederne er mange, og du kan nemt forfine dit plantebord med små detaljer som fx kroge til at hænge planteskeer og lignende på.
Skitsen gør det nemmere for dig at købe de materialer i de rette størrelser. Hos din lokale XL-BYG kan du altid få hjælp – både til at tegne selve skitsen og til at finde materialer, du skal bruge.
Det er oplagt at vælge træ til dit plantebord, du nemt kan bygge selv, og som du uden problemer kan flytte rundt på. Træ er nemt at arbejde med og relativt billigt at anskaffe sig. Du kan stort set bygge dit plantebord med en god sav, en skruemaskine, et vaterpas og en håndfuld skruer. Husk blot at det danske vejr kræver lidt ekstra omtanke, hvis dit plantebord skal stå ude i regn og blæst – og måske ikke engang kommer ind om vinteren.
Trykimprægneret træ er et billigt produkt, der er behandlet kemisk, så det er modstandsdygtigt overfor vand og fugt. Du bør give det imprægnerede træ en omgang træbeskyttelse eller en maling til udendørs brug, så hverken du, dine planter eller grøntsager har direkte berøring med det – og selvfølgelig også, så du får et bord, der er flot og som passer til dit hus og dine havemøbler.
Du kan også vælge træsorter som eg og ask, eller hårdt træ som cumaru, jatoba eller ipé. Her er prisen dog noget højere, men du får også et meget eksklusivt plantebord at arbejde ved.
Under alle omstændigheder bør du overveje at anvende enten FSC- eller PEFC-certificeret træ. På den måde støtter du bæredygtig skovdrift.
Spørg efter en medarbejder i din lokale XL-BYG, så du kan få hjælp til at plukke de materialer, du skal bruge.
Når materialerne er hentet hjem (eller bragt hjem til dig fra vores webshop), så kommer du til den kreative del af projektet – den rigtige del af gør-det-selv arbejdet! Jo bedre du har forberedt dig, jo bedre skitse, du har tegnet, jo nemmere får du bygget et flot og stabilt plantebord. God arbejdslyst.
Uanset om du har brug for hjælp til din skitse, eller om du gerne vil have vejledning i valget af de rette materialer, så står vores faguddannede medarbejdere altid parate. De kan rådgive i konstruktionen, så du får et stabilt plantebord, og de kan give dig et par fif til selve opbygningen, så du fx får lavet en praktisk hylde under bordpladen til plantekrukker og plantemuld. Du kan også få hjælp til valg af tykkelsen på de brædder og stolper, du skal bruge, så du får et bord, der er flot i proportionerne.