BEWI's 2-i-1 gulvvarmeplade er designet med plads til varmeslanger i både Ø16 og Ø20 mm. Varmefordelingsplader og varmeslanger ligges i pladens spor og skal ikke yderligere fastgøres. Dette sikrer enkel og hurtig montering. Gulvvarmepladen er produceret i EPS/Flamingo og findes i tykkelse 30, 50 og 70 mm. Pladen egner sig godt til svømmende gulve og med en trykstyrke på 250 kN/m2, kan gulvvarmepladen anvendes under stort set alle typer overgulv. Samtidig er pladen let i vægt og nem at tilpasse.

Temperaturbehovet skifter i løbet af dagen – både i boliger og kontorbygninger. BEWI’s 2-i-1 gulvvarmeplade monteres direkte under overgulvet og reagerer hurtigt på ændringer i rummets temperatur, hvilket gør den ideel til varierende brugsmønstre.
Skulle der opstå en fejl i varmesystemet, kan gulvet åbnes lokalt, og pladen tilgås uden at skulle ødelægge hele konstruktionen. Ved renovering eller nedrivning kan pladerne nemt genbruges – enten i nye bygninger eller via etablerede genanvendelsessystemer, hvor materialet indgår i ny produktion.
EPS er i forvejen et populært materiale i terrændæk – og med en EPS-baseret gulvvarmeplade opnår man både effektiv varmefordeling og ekstra isolering. Varmen ledes op i rummet, ikke ned i jorden – og det kan mærkes på varmeregningen.