XL-BYG logo

Artikel

BEWI Radonsikring

Hos BEWI har de opbygget solid erfaring med radonsikring og ved, hvordan radon påvirker både indeklima og menneskers sundhed. BEWI's løsninger er udviklet til effektivt at hindre radon i at trænge ind i bygningen – og til at leve op til kravene i Bygningsreglementet.

I henhold til §332 i Bygningsreglementet må radonindholdet i opholdsrum ikke overstige 100 Bq/m³. Denne grænseværdi har været gældende siden 2010 og skal overholdes i hele bygningens levetid.

Gammel praksis spænder ben for bedre løsninger

I mange år har man i byggebranchen benyttet murfolie og fugemasse som radonsikring – en løsning, der kun fungerer optimalt, hvis den udføres helt korrekt. Erfaringer viser desværre, at denne metode ofte ikke er tilstrækkelig. Alligevel hænger de gamle vaner ved, og det kan være en udfordring at få nye, mere effektive systemer i spil.

Ifølge anbefalingerne bør radonsikring ske gennem både tætning og trykudligning – en kombination, som BEWI klart anbefaler. En ordentlig tætning danner nemlig grundlaget for, at suglaget fungerer optimalt.

BEWI Radon Solution – komplet tætning med dokumentation og garanti

Til tætning tilbyder vi BEWI Radon Solution, som består af en kraftig radondug (type A eller B), lim, butyltape, selvklæbende tape, manchetter og tætningsmasse til gennemføringer. Systemet er testet af BUILD og godkendt efter retningslinjerne fra norske Sintef Byggforsk, hvilket har udmøntet sig i en Teknisk Godkendelse.

Kombineres løsningen med BEWI Radonplade og BEWI Radon Connect, sikres korrekt placering af aftræksrøret – og dermed et effektivt system til radonsikring. Der kræves ikke særlige certifikater for at montere BEWI-løsningen, og BEWI tilbyder 50 års fuld produktgaranti, når installationsvejledningerne følges, og de specificerede komponenter anvendes.

BEWI Radonplade og Connect – aktiv trykudligning mod radon

Mange års erfaring har vist, at traditionelle løsninger ikke lever op til nutidens krav. Derfor foreslår BEWI opbygning med BEWI Radonplade, som skaber et aktivt suglag og dermed effektiv trykudligning. Denne løsning er anbefalet af bl.a. BUILD og Niras og anses af mange som et nødvendigt skridt mod at minimere radonindtrængning.

Sammen med BEWI Radon Connect opnås korrekt og sikker placering af aftræksrøret – og dermed en løsning, der skaber tryghed for både bygherre, entreprenør og bygningsejer.

Se produkter fra BEWI

Læs mere fra BEWI