I virkeligheden er en bordrundsav en almindelig rundsav, der er vendt på hovedet og monteret til et stabilt bord. I stedet for at føre saven gennem træet fører du træet gennem saven, så du får et præcist skær, uden at du skal bruge særlig meget energi. Du kan nemlig indstille klingen, så skæret er nøjagtigt det samme fra gang til gang. Især hvis du har brug for lange, lige snit, er det oplagt at leje en bordrundsav.
Mange opgaver kan løses med enten en almindelig manuel sav eller en rundsav, men med en bordrundsav kan du løse større og mere krævende opgaver. Savklingen kan justeres, så du får det rette snit og vinkel i stort set alle byggematerialer, lige fra træ til gipsplader og metal. Husk blot at benytte den rigtige klinge.
Alt efter hvilket projekt, du står med, kan du leje forskellige typer bordrundsave. Hos XL-BYG finder du både store, avancerede bordrundsave, mere simple modeller, men også transportable, batteridrevne bordrundsave og de små kombi-bordrundsave, der er en kombination af en traditionel rundsav og en bordrundsav.
En bordrundsav kræver et vist kendskab til gør-det-selv-arbejde, og det er altid vigtigt at være forsigtig, når du arbejder med en rundsav - også en bordrundsav. Følg derfor altid sikkerhedsanvisninger til den bordrundsav, du har lejet, og brug sikkerhedshandsker, sikkerhedsbriller og øreværn, når du saver.
Hos XL-BYG kender vi både til den professionelle håndværkers krav og behov – og vi kender til de ønsker, der er hos gør-det-selv-folket. Vores faguddannede medarbejdere er derfor gode at tage en snak med, når du skal i gang med et nyt projekt – hvor du fx har brug for at leje en bordrundsav. Vi kender udvalget og kan rådgive dig i, hvilken model, der er den bedste til det projekt, du står med.
Find den relevante kategori.
Vælg det ønskede værktøj og nødvendige tilbehør.
Søg på bynavn og få en liste med de XL-BYG forretninger, der har maskinen til udlejning.
Bemærk: Ikke alle XL-BYG forretninger har værktøjsleje og maskinleje.
Angiv lejeperioden for det ønskede værktøj og maskinel og foretag din reservation.
Du modtager en ordrebekræftelse på den udlejning af værktøj, du har bestilt.
Afhent dit lejede værktøj i XL-BYG udlejningsafdelingen (husk billedlegitimation).