XL-BYG logo

Artikel

Brændeskur

Med et brændeskur kan du holde styr på brændet og tørre det effektivt.

Et brændeskur er meget praktisk at have, hvis du har en brændeovn eller en pejs. Så kan du bruge brændeskuret til opbevaring af alt dit brænde.

Et godt brændeskur er fremstillet sådan, at det giver ly og læ til brændet, så det holdes tørt. Brændeskuret må hverken være for lukket og tæt eller for åbent. Hvis brændeskuret er for tæt, kan det ikke komme af med fugten i træet. Hvis det omvendt er for åbent, bliver brændet let fugtigt, når det regner eller sner. Derfor er et godt brændeskur konstrueret, så det både giver læ og ly til brændet og tillader luft at strømme igennem skuret, så brændet bliver endnu mere tørt. Brænde skal helst have en maksimal fugtighedsprocent på 18. Så brænder det bedst i din brændeovn eller pejs. Er fugtighedsprocenten højere end 18, får du en dårligere forbrænding. Så udnyttes brændet dårligere, miljøet forurenes meget mere, og naboerne generes lettere af røg fra brændeovnen.

Placeringen af brændeskuret

Du kan sætte et brændeskur stort set overalt på din grund. Men det er selvfølgelig oplagt at placere det et sted, hvor det er let at komme til, når du går ud for at hente brænde. Derfor placerer mange også deres brændeskur enten i umiddelbar forlængelse af deres hus eller meget tæt på. Et andet godt sted at sætte brændeskuret er ved siden af din garage eller carport.

Nemt at sætte op

I modsætning til større tilbygninger som fx bjælkehytter, er et brændeskur normalt meget overkommeligt at stille op - især hvis du køber det som et færdigt samlesæt. Langt de fleste kommer der kan svinge en hammer, dreje på en skruetrækker og betjene en boremaskine, kan man opsætte et brændeskur, hvis de får det som et samlesæt.

Opsæt selv nemt dit brændeskur - XL-BYG

Bedre opbevaring af brænde

Det giver god mening at have et brændeskur, hvis du har en brændeovn eller en pejs.

  • Du slipper for at have brændet liggende inde i huset, hvor det fylder op, let sviner og støver. Det ser heller ikke så pænt ud, når der ligger en bunke brænde ved siden af brændeovnen. Har du et brændeskur, kan du holde godt styr på brændet, fordi det ligger trygt og godt stablet op der.

  • Hvis brændeskuret er konstrueret rigtigt, bliver træet ikke vådt, men tværtimod mere tørt med tiden. Tørt træ giver dig en meget bedre forbrænding, hvilket betyder at du både udnytter brænde bedre og skåner omgivelserne.

  • Hvis du stabler brændet pænt i dit brændeskur, skal det se meget flot ud. Det signalerer, at der er styr på tingene.

Brændeskur til opbevaring af brænde - XL-BYG

Vælg et godt brændely

Hvis brændeskurets kvalitet ikke er god nok, får dit brænde ikke tilstrækkelig god beskyttelse. Det gælder uanset, om du selv bygger det helt fra bunden af, eller du køber et færdigt samlesæt. Med et godt brændeskur, har du altid tørt brænde, som du hurtigt kan hente en til brændeovn eller pejsen.

Derfor betaler sig også at gøre lidt forarbejde, når du er på udkig efter et nyt brændeskur. Her er nogle gode råd, der kan hjælpe dig på vej:

  • Er det brændely, du overvejer at købe, solidt og har en god holdbarhed? Hvis brændeskuret er lavet af dårlige materialer, risikerer du, at skuret ikke kan klare belastningen fra vejr og vind. Undersøg, hvilke materialer brændelyet er fremstillet af, hvor kraftige de ru stolper og sidebeklædningerne er. Er disse konstrueret af meget tynde materialer, kan du ikke regne med, at de har en særlig god holdbarhed. Det samme gælder, hvis træet er fuldt af knaster. Læg desuden mærke til, hvordan brændeskurets tag er konstrueret. Har det lidt hældning, så vand og sne glider af det i stedet for at blive liggende? Taget skal selvfølgelig også være tæt, så det ikke drypper ned på brændet, når det regner eller sner.

  • Hvordan ser brændeskuret ud? Er det pænt nok til, at du vil have det stående ved siden af dit hus eller din carport? Der kan være stor forskel på, hvordan de forskellige brændeskure er designet.

  • Er brændeskuret fremstillet, så det både beskytter brændet mod fugt og tillader det at blive tørret, når vinden blæser igennem det?

  • Er brændeskuret let at samle? Hvis du vælger at bygge helt dit eget brændely fra bunden af, er det en noget større opgave, end hvis du vælger at købe et samlesæt. Hvis du køber et godt samlesæt, følger der normalt en god instruktion med, så det er let at samle og opstille.

Hvis du vælger et brændeskur af træ, bør du med jævne mellemrum sørge for at vedligeholde det. Det kan du både gøre ved at holde det fri for skidt og støv og ved en eller to gange om året at give det en god træbeskyttelse. Så er det meget bedre beskyttet mod sol og vind, og du kan glæde dig over et brændeskur, som står flot i mange år fremover.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

ANDRE HAR OGSÅ SET