XL-BYG logo

Gør det selv

Byg med gasbeton

Multipladen er et af de mest fleksible byggematerialer, man kan forestille sig, og de kan sættes sammen som byggeklodser til alverdens idérige løsninger: Skillevægge, skabe, reoler, køkken, badeværelse, vinreoler og meget mere. Materialet er nemt at arbejde med for enhver, der kan håndtere en almindelig håndsav og lidt fugelim.

Multipladen er fremstillet af mindre miljøbelastende porebeton, der er et 100% uorganisk materiale. Det tåler både varme og vand, og angribes ikke af fugt, svamp eller råd. Multipladen har en plan overflade, der ikke kræver pudsning, men kan behandles med f.eks. tapet, filt, væv eller fliser, når de er sat sammen.

Pladerne fås i standardmålene 600 x 400 mm og i 2 tykkelser: 75 mm (11,6 kg) og 100 mm (15,5 kg). Multipladen er søm- og skruefast, du behøver derfor ikke bruge slagbor.

Før du går igang

Start med en enkel tegning af det, du skal i gang med. Dels får du styr på tankerne, dels et overblik over, hvad der er plads til i rummet.

Det skal du bruge:

  • Multiplader

  • Tyndfugelim

  • Håndsav

  • Limske/tandspartel

  • Vaterpas

  • Gummihammer.

Trin 1 - Limen udjævnes

Du starter med at børste og fugte limfladen. hvorefter du påfører tyndfugelim på limfladen. Efter dette udjævner du limen med en limske så limen er godt fordelt på fladen.

Trin 2 - Pladen monteres

Sav pladen til og monteres hvor den sættes i vater. Ret pladen til så den sidder helt som den skal og sæt den i lod.

Trin 3 - Slib sider og kanter

Sider og kanter slibes til man opnår de ønskede samlinger.

Trin 4 - Hjørnesamlinger

Tegn evt. en bue, en cirkel, en firkant og udskær med stiksav. Til hjørnesamling og tilslutning til anden væg bruges beslag, som sømmes med 2 stk. 55 mm søm i hver plade. Tilslutning til eksisterende væg sikres med fjederbeslag pr. 0,8 m. Tilslutning til loft sikres med fjerderbeslag pr. 1,2 m.

Trin 5 - Væggen spartles

Spartel væggen. Når fugemassen er tør (ca. 2 timer), skrabes med Gullsparck spartelmasse. I vådrum bruges cementbaseret spartel. Og efter få timer kan du gå i gang med at efterbehandle.

Gasbeton løser indretningsopgaven

Det er nemt at lave nyt køkken med Multipladen, da den kan skræddersys efter rummets form, hårde hvidevarer og behovet for skabsplads. Start med at lave en plantegning med køkkenets rigtige mål – husk også at indtegne de hårde hvidevarer, der kan bygges ind, hvor du vil. Du kan lave kogeø og indbygge vin- og "blomsterreoler".

Nyt badeværelse

Multipladen er velegnet til badeværelser, da den både tåler fugt og kan afvise vand. Med den rette overfladebehandling kan du også bruge Multipladen til brusenichen – eller til forsænket håndvask.

Du kan gemme rørføringer, indbygge vaskemaskiner og skabe, og lave små detaljer til pynt og blomster.

Start med en tegning, og vær omhyggelig med at opmåle de faste installationer.

Nye reoler

Indbyggede reoler til bøger, vin, TV, stereoanlæg og meget mere. Mulighederne er fleksible og mange, hvis du bygger med Multipladen, der kan tilpasses præcist efter ønsker og mål. Reolerne kan også fungere som rumopdeler, og det firkantede præg kan brydes med f.eks. buer og cirkler. Når du tegner reolen, så husk at opmåle de ting, der skal være i reolen, så du er sikker på at få de rigtige mål.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

ANDRE HAR OGSÅ SET