Artikel
DIY-gravsten af brædder og maling
Vil du pynte op med gravsten i anledning af Halloween, kan du nemt lave dine egne gravsten af træ og lidt maling. Se hvordan i denne guide.
Artikel
Vil du pynte op med gravsten i anledning af Halloween, kan du nemt lave dine egne gravsten af træ og lidt maling. Se hvordan i denne guide.
Halloween er en årlig fest i slutningen af oktober, hvor gamle religiøse traditioner kombineres. Gravsten er en almindelig dekoration som en del af den moderne pynt i anledning af Halloween, som skaber en uhyggelig atmosfære.
Selvom gravsten i sig selv kan være triste at se på, bruges de af mange som pynt i forhaven takket være den gamle keltiske overbevisning om, at grænserne mellem de levende og åndeverdenen blev svækket på Halloween, og at de døde vendte tilbage til jorden. Gravsten repræsenterer denne forbindelse mellem de to verdener og forstærker den skræmmende, men også festlige stemning, der kendetegner denne aften d. 31. oktober år efter år.
Ved at følge denne simple guide kan du lave dine egne DIY-gravsten til pynt i forbindelse med Halloween.
Sav tre lige lange brædder til hver gravsten, du vil lave. Længden af brædderne bliver højden på gravstenen.
Læg de tre brædder op langs hinanden, og sæt en streg svarende til en vinkel på ca. 45 grader ved de yderste hjørner. Sav nu langs stregen, så gravstenen får skrå hjørner.
Læg igen de tre brædder langs hinanden og sav et bræt, som svarer til bredden af de tre brædder.
Læg brættet på tværs af de tre brædder og sæt skruer i, så brættet holder sammen på hele gravstenen.
Sav nu et bræt, som svarer til længden fra bunden af gravstenen og op til bunden af det bræt, du lige har monteret. Dette bræt skal støtte, så gravstenen kan stå.
Mal nu overfladerne med grå spraymaling. Lad malingen tørre og slib alle kanter med sandpapir.
Mal nu let med sort spraymaling langs alle kanter. Når malingen er tør, kan du skrive, hvad du vil, på gravstenene – brug hvid maling.
Stil gravstenene det ønskede sted og lad dem læne op mod det sidste bræt, du savede til sidst. Tilføj fx små græskar eller anden Halloween-tilbehør ved dine hjemmebyggede pyntegravsten for at give et endnu mere uhyggeligt udtryk.