Artikel
DIY-potteplanter til Halloween
Du kan nemt lave dine egne potter og planter som pynt til Halloween. Det er et overskueligt DIY-projekt, som hele familien kan få glæde af.
Artikel
Du kan nemt lave dine egne potter og planter som pynt til Halloween. Det er et overskueligt DIY-projekt, som hele familien kan få glæde af.
Halloween fejres den 31. oktober. I ugerne omkring denne dag klæder folk sig ud og samler slik, mens de også dekorerer hjemmet og haver med farver som sort og orange. Disse farver symboliserer den skræmmende og festlige ånd af Halloween og kan bruges til at gøre planter, potter og andre dekorationer til en del af denne særlige lejlighed.
Følg fremgangsmåden i denne guide – så kan du nemt male dine potter og planter som pynt til Halloween.
Først og fremmest skal du bruge nogle potteplanter og planter, som kan sættes i potterne – og som du kan undvære efter Halloween, da malingen ikke går af planterne efter dette projekt. Derudover skal du bruge følgende:
Saks
Pap
Giv først potterne og evt. underskåle grunder, så malingen kan hæfte. Her skal du bruge primer grundmaling på spray, som er nem at fordele.
Mal nu potterne sorte på alle ydersider, både af skålene og underskålene. Giv også planterne et lag sort maling – og evt. et lag orange for at twiste pynten endnu mere op. Brug spraymaling i denne proces, da det er svært at komme til med almindelig maling og pensel.
Tegn to spøgelser på et stykke pap og klip spøgelserne ud med en saks. Mal spøgelserne hvide med spraymaling og tegn et par sorte øjne på hver med enten tusch eller en lille klat sort maling.
Giv potter og planter små malerstænk med fx grå, sort og orange spraymaling, så de får et farvespil og mønster, som du ønsker. Lim spøgelserne fast på ydersiden af potterne og pynt op med de færdige Halloween-potteplanter.