En loft-til-kip løsning i det uudnyttede hanebåndsspærrum giver nye muligheder, når vi taler om indretning og rummelige oplevelser samt mulighed for en god løsningen af ens pladsproblemer. Man kan under inddragelsen og opbygningen blive boende i det eksisterende hus. Indgrebet betyder, at man blot behøver at lave et trappehul eller hul i en af gavlene.
Afhængigt af hvilken mulig loft til kip-løsning man kan få eller vælger, er der mange overvejelser og beslutninger, der skal tages. Skal man gå fra gitterspær til fx hanebåndsspær, er der nye muligheder, og det vil kræve et stort professionelt overblik samt projekteringsforberedelse og myndighedsgodkendelse m.v. Mulighederne kan dog begrænses af lovgivningen og lokalplaner med specifikke restriktioner fx krav om fladt tag (built-up).
Denne artikel er den første af fire, og vil fokusere på de overordnede muligheder, problemfelter, konstruktioner, æstetik, akustik og energi. I de tre kommende XL gør-det-selv guider kan du læse artikler, som er målrettet udvalgte løsninger med loft til kip.
Inden man påbegynder projekt – loft til kip – er det nødvendigt at tage kontakt til de lokale bygningsmyndigheder, som kan fortælle om de gældende regler. Det er i øjeblikket Bygningsreglement 2010 (BR10), hvori kravene til denne type ombygningsopgaver er stillet og beskrevet: www.bygningsreglementet.dk.
Hvis man fx vil tage et uudnyttet tagrum med hanebåndsspær i brug til beboelse og lave loft til kip, skal der i princippet ikke søges om tilladelse til dette (man skal dog i forhold til brandkrav mv. opfylde kravene i BR10). Til gengæld kan der være tilfælde, hvor det ”nye” etageareal ikke er medregnet i bruttoetagearealet. Dette skal undersøges, og er det ikke med, skal det medregnes! Eventuel beregning af den nye tagetages bruttoetageareal foregår ud fra det princip, at gulvarealer, hvis overkant (gulvkote) befinder sig mere end 1,5 m i lodret målt afstand op til tagbeklædningens udvendige side, medregnes som (nyt) bruttoetageareal.
Har tagrummet ikke været udnyttet før, skal der isoleres op til nugældende krav, som er U-værdi 0,10 W/m2 K, svarende til ca. 385 mm mineraluld (lambda klasse 37). Skal man bare frilægge hanebåndene, vil det være en god ide at efterisolere op til minimumskravene i dag, som er U-værdi 0,15 W/m2 K, svarende til ca. 265 mm mineraluld (lambda klasse 37) – dette optager selvfølgelig en del plads/rum nederst på vægkonstruktionen.
Isættes fx ovenlys, kvistvinduer eller vinduer i gavlen, skal disses areal indregnes i det samlede vinduesareal, som maksimum må udgøre 25% af det samlede bruttoetageareal jf. BR10.
Ved en ændring fra gitterspær til hanebåndsspær skal der også tages hensyn til eventuelle lokalplanrestriktioner og ejerforeningsbestemmelser omkring taghældninger og materialevalg (fx at der kun må benyttes gule tegltagsten eller at taghældningen kun må være 25 grader).
Den nye loft til kip-løsning vil udfordre og stille nye krav til det eksisterende opvarmningssystem (radiator eller gulvvarme) og til varmecirkulationen i rummet. Med den nye løsning vil der automatisk komme til at ”stå” meget varmt luft i kippen (varmen søger jo altid opad).
Alle løsninger giver muligheder for at spare på energiforbruget og minimere omkostningerne ved at anvende den fremadrettede optimale isolering. Denne må gerne udføres efter oplægget i det nyreviderede BR10 (August 2011) med indikation af, hvilke U-værdi krav som formodentligt vil være gældende i 2020. I forbindelse med de energitekniske og økonomiske overvejelser kan man her slå to fluer med et smæk, idet en 2020-sikring af isoleringsniveauet vil udløse et bedre energimærke og dermed øge salgsværdien for ejendommen, samtidig med at man får et nyt og dejligt rum.
Skunkvæggen, skråvæggen og det vandrette hanebåndsloft er ofte beklædt med forskellige materialer lige fra profilbrædder til plane gipsplader (de mest anvendte plader i dag). Samtidig er der ofte anvendt trægulve, som sammen med gipspladerne udgør hårde overflad-er, der kan give et forholdsmæssigt dårligt lydmiljø.
En loft til kip-løsning med samme overflader som ovenstående vil kunne ændre på lydmiljøet i rummet, dog ikke just til den bedre side. I forbindelse med den ene eller anden løsning skal man være meget opmærksom på akustikken. Dette gøres bedst i forbindelse med overvejelserne omkring materialevalget. Her kan fx vælges perforerede gipsplader frem for helt glatte eller tæpper i stedet for trægulve. Vær i øvrigt opmærksom på de mange nye forskellige lydregulerende elementer (fx store fotostater eller malerier osv.), som findes.
Der vil undervejs i byggeprocessen opstå en lang række beslutningsændringer – store som små – uanset hvor godt, det er planlagt og du er forberedt.
Overordnet set kan man dele et nyt 1.sals tagprojekt som dette op i nogle hovedopgaver:
Tegn eller få tegnet et skitseforslag
Sørg for at økonomien er på plads
Der skal evt. ansøges om byggetilladelse – overordnede konstruktions- og materialevalg
Hvilke autoriserede håndværkere er der brug for, indhent tilbud og indgå skriftlige aftaler med disse. Afklar hvor meget gør-det-selv arbejde, man selv kan udføre af denne komplekse og svære opgave
Undersøg forhold omkring forsikringer og forsikringskrav
Få fastlagt en overordnet tidsplan
Plan for udførelse og styring af tid/materialer samt eventuelle underentreprenører
Evt. afleveringsforretning(er) med de udefra kommende håndværker(e)
Rådet må her være: Tænk dig grundigt om!
Det handler om, hvad du selv magter og hvilke håndsværkmæssige evner, du har. Og ikke mindst den tid, du har, er vigtig …
I forbindelse med udnyttelse, opbygning og indretning af 1. salen med hanebåndsspær (loft til kip løsning) er det selvfølgelig nødvendigt at vide, om det eksisterende hus bl.a. kan bære den ekstra belastning, som en inddragelse og beboelse af 1. salen betyder, og her skal man være opmærksom på følgende forhold:
Jordbundsforholdene – især ved huse uden kælder – bør undersøges. Er jorden stærk nok til at bære/modstå denne belastning, uden at det eksisterende hus ”synker” – altså en geoteknisk undersøgelse.
Eksisterende ydervægges konstruktionstype – tung væg (f.eks murstensvæg ude og inde) eller let væg (f.eks. udv. bræddebeklædning på træskeletvæg afsluttende indvendigt med gipsplader).
Er bagvæggen bærende og i pågældende tilfælde, hvad afslutter denne?
Er der mulighed for korrekt vederlag for de nye hanebåndsspær på den eksisterende rem på bag- eller forvæg – kan den eksisterende mur klare belastning og forankring?
Er det eksisterende hus med betondæk (sjældent for enfamiliehuse).
Den anvendte spærtype og dens karakteristika til den nye og ændrede tagkonstruktion er:
Hanebåndsspærene har et vandretliggende hanebånd ca. 2/3 oppe af højden for at sikre, at spærene ikke glider fra hinanden og gøre dem stabile for tryk og træk. Oftest er der monteret lodrette skunkstolper (ca. 0,8-1,0 m) nederst, gående fra spæret ned til spærfoden/bjælkelaget.
Bag skunkstolperne opstår der et hulrum, som kaldes skunkrum. Ofte er det muligt at gøre dette til-gængelig for inspektion ved en lem i begge sider.
Udførelsen af den ændrede tagkonstruktion (hvis det vælges at udskifte eksisterende tagdækning og lægter) kan opdeles i nogle arbejdsprocesser, som følger;
Eksisterende tagdækning, lægter evt. undertag fjernes
Evt. ekstra bærerevne og påforing af spær for tagkonstruktionen etableres
Tagfødderne i de eksisterende spær bibeholdes (bærer eks. loft), og nye etagebjælker lægges op
Der lægtes og evt. undertag og tagdækning udføres
Skunkvæg etableres og isoleres ligesom den øvrige konstruktion
Dampspærre monteres
Elinstallationer og sidste lag isolering udføres
Nyt gulv lægges
Lette skillevægge monteres
Ovenlys, kviste og gavlvinduer isættes
Eksisterende ventilationsrør, varmerør omlægges
Opvarmning i form af gulvvarme, alternativt radiatorer monteres/tilsluttes
Indvendig loftsbeklædning på skunk og skråvægge – loft til kip – monteres
Der etableres trappehul og trappe til stueetagen
Denne procesrækkefølge kan variere fra projekt til projekt og skal tages som et bud på en fornuftig rækkefølge for det praktiske arbejdes udførelse.
I de fleste tilfælde vil denne etage- og taginddragelse selv med en større tagflade reelt også betyde et mindre varmetab (energispild) gennem tagkonstruktionen, da der er skærpede krav til isoleringstykkelsen gennem BR10.
Se BR10 – Varmeisolering af bygningsdele 7.3.2 stk.1 Skema over U-værdi.
Et godt råd i denne sammenhæng er at kigge fremad, og her vil energipriserne uden tvivl stige, så det er med ikke at spare på isoleringen i tagkonstruktionen og gavlene. Bygningsreglementets krav for 2015 er allerede kendte for nybygninger, så det vil være en god idé at se på disse krav eller måske endnu bedre på de formodede 2020 krav.
Så i forhold til denne tagudskiftning er kravet nu en U-værdi 0,10 W/m2K, som modsvares af ca. 360 mm isolering λ 37.
Vil man fremtidssikre sin nye 1. sal, bør man se på kravene (2015) for nybygning U-værdi på 0,8 W/m2K, som modsvares af en isoleringstykkelse på ca. 455 mm λ 37.
I forbindelse med ventilation af konstruktionen, isoleringen og opbygningen generelt taler man om 2 typer tagkonstruktioner, nemlig:
I forbindelse med valget af konstruktionsopbygning til taget skal man være opmærksom på, at der er 2 forskellige principper i spil:
Ved diffusionstæt undertag (snit A+B)er ventilationen direkte over isoleringen.
Ved diffusionsåbent undertag (snit C) foregår ventilation over undertaget, som er placeret direkte over isoleringen.
Dersom man bibeholder den udvendige tagdækning f.eks teglsten og lægter og ”bygger indad”, så kan man i princippet slippe lidt lettere om det rent isoleringsmæssigt, da kravene til u-værdierne er mindre end i de tilfælde, hvor der skal søges byggetilladelse se: 7.3.2 stk.1 Skema over U-værdi
Gavlene kan enten være murede gavle, som føres op til underkant tag, eller være udført som en let facadekonstruktion afsluttet og samlet med spærkonstruktionen. Det vil betyde, at en:
Muret gavl (hulmur) har et BR10 krav til u-værdien på 0,15 W/m2K, som modsvares af ca. 240 mm isolering λ 37. BR15 kravet for nybyggeri er ca. 0,12 W/m2K, som modsvares af ca. 300 mm isolering λ 37, som i denne forbindelse vil være meget fornuftigt at bruge.
Lette facadegavle har også et BR10 krav til u-værdien på 0,15 W/m2K, som modsvares af ca. 265 mm isolering λ 37. BR 15 kravet for nybyg er ca. 0,12 W/m2K som, modsvares af ca. 335 mm isolering λ 37, der i denne forbindelse vil være meget fornuftigt at bruge.
Her er kravene for de tre enheder:
Se BR10 – Varmeisolering af bygningsdele 7.3.2 stk.1 Skema over U-værdi
Disse forskellige opgivne krav vil nok blive justeret, forstået således at kravene til tilbygninger bliver justeret i nedadgående retning, så det sikres, at de følger med udviklingen af kravene for de nye bygninger.
Der skal også naturligt lys ind i rummene på den ny 1. sal. Det sker gennem vinduer, ovenlys eller kviste med vinduer mv., der som regel også tjener som redningsåbning i tilfælde af brand. (Se under: Hvad siger lovgivningen?)
Vær opmærksom på at der er forskellige U-værdier for vinduer og ovenlys ved opvarmning til over 15°C, som gælder, når der skal søges byggetilladelse:
Vinduer og yderdøre Uw max. 1,40 W/m2K
Ovenlys og kupler Uw max. 1,70 W/m2K
Disse U-værdier gælder under forudsætning af, at det samlede vinduesareal ikke overstiger 22% af bygningens opvarmede bruttoetageareal.
Alternativt kan der laves en varmetabsramme for den nye 1. sal, hvilket kan bevirke, at der kan opnås et større procentuelt vinduesareal – f.eks 28 % – hvis varmetabet ikke bliver større end ved anvendelse af metode 1. Dette betyder, at man skal kompensere på de andre konstruktioner f.eks. med øget isoleringstykkelser.
Skal der ikke ansøges om byggetilladelse, gælder reglerne for ombygning og udskiftning som siger:
Vinduer Eref – 33 (som vinduets Energimærke C)
Ovenlysvinduer (skrå tage) Eref – 10
Yderdøre, porte, lemme, ovenlyskupler og forsatsvinduer Uw max. 1,65
Overfladetemperatur på vinduesrammer: min 9.3°C
Ovenstående metoder kan anvendes som grundlag for opfyldelse af kravene efter BR10.
Ruderne i vinduet er et kapitel for sig, og orienteringen mod nord eller syd vil betyde, at det er en god energimæssig idé (læs: besparende) at bruge to forskellige funktionsrudetyper. F.eks. skal man mod nord sørge for at ”holde” varmen inde, og mod syd skal ruden derimod gerne rumme mulighed for at lade en vis del af solens varme strømme ind i rummet og efterfølgende holde igen på den.
Ved placering af kvist eller kviste, tagterrasse og/eller ovenlys er det vigtigt at tage hensyn til dels tagets størrelse og dels vinduesrytmen/inddelingen i facaderne
under taget.
Et par vigtige valg må ikke glemmes omkring adgangen mellem stueetage og 1. sals etage:
Herefter er det væsentligt at beslutte, hvorledes den nye 1. sals etage skal indrettes. Skal der f.eks. indrettes et badværelse, så er det en god ide at placere dette rum i nærheden af f.eks. et eksisterende køkken/bad, hvor der både findes afløb og diverse rørføringer, som kan forbindes til den nye 1. sal.
Hvad angår lovgivningen, så gælder kravene fra Bygningsreglementet 2010 (BR10), men der kan også komme lokalplaner og servitutter i spil, ligesom der gælder regelsæt for evt. bevaringsværdige huse eller fredede huse (fredningsbestemmelser). Alle regler og love skal overholdes, også selvom der ikke skal søges byggetilladelse til det pågældende projektet.
Det er altid en god ide at forhøre sig hos kommunens tekniske forvaltning om, hvad de kræver af dokumentation til denne form for tilbygning, og om det kræver en byggetilladelse mv.
En inddragelse af det uudnyttede tagrum til en ny 1.sal kan ske uden byggetilladelse, hvis arealet af denne etage allerede er indregnet i husets bruttoetageareal (Tjek det for god ordens skyld hos din kommune). I modsat fald vil det kræve en byggetilladelse. Hos den tekniske forvaltning kan man få ansøgningsskemaet og en beskrivelse af hvilke materialer (dokumentation), man skal vedlægge for at opnå byggetilladelse, hvis dette er nødvendigt.
I rigtig mange kommuner findes ansøgningsskemaet med tilhørende vejledning på kommunens hjemmeside.
At ændre en uudnyttet 1. sals etage til en beboet (udnyttet) etage kræver særlig ekspertise, fordi det er nødvendigt for bygherren (som er ansvarlig for at disse forhold opfylder loven) med statiske ingeniør-beregninger at eftervise, om husets konstruktioner kan bære en udnyttet 1. sal, og at etagedækket også kan klare de nye belastninger. Er der krav om byggetilladelse, så bliver det nødvendigt med retningsvisende tegninger og beskrivelser af ombygningen – et godt råd er derfor, at få en arkitekt til at udarbejde materialet.
Der er nogle krav i BR10 som du skal være opmærksom på ved ansøgning om byggetilladelse:
Bebyggelsesprocenten (samlet antal m2) må ikke overstige 25% for lokalplan belagte områder og for øvrige 30 - spørg din kommune
Minimumskravet til loftshøjden på 2,30 m
Specificerede krav til konstruktionernes minimum U-værdi (se afsnittet energi)
Redningsåbninger i alle beboelsesrum – højde- og breddekrav er minimum 1,5 m tilsammen, dog er der krav om en mindste frihøjde på 0,6 m samt en mindste fribredde på 0,5 m.
Er der kælder i det eksisterende hus, er der et særligt REI 60 (BD-Bygningsdel 60) krav til etageadskillelsen og trapperum mellem kælder og stuetage.
Husets samlede vinduesareal må ikke overstige 22% af bygningens opvarmede bruttoetageareal - en varmetabsberegning kan dog tilsikre et større vinduesareal.
Se i øvrigt www.bygningsreglement.dk
Hvis der ikke skal søges byggetilladelse, vil ovenstående krav til bebyggelsesprocenten være opfyldt, men de øvrige krav skal stadig
opfyldes.
Lokalplaner beskriver kommunens særlige krav i nogle områder. Det kan f.eks være krav om at tagdækninger (materialet) f.eks. kun må være sort naturskifer eller en specifik type kviste mv.
Servitutter kan bestå af forskellige begrænsede rettigheder over fast ejendom og et supplement til den gældende lokalplan, men gælder typisk kun for den aktuelle grund (matrikel).
Undersøg derfor hvilke lokalplaner og servitutter der gælder for din grund (matrikel), inden du påbegynder projektet.
Skulle der være forhold som afstedkommer, at du ikke umiddelbart kan opfylde krav fra BR10, lokal-plan eller servitutkravene, kan der søges dispensation.
OBS! Når der kræves byggetilladelse, må du IKKE påbegynde arbejdet, før byggetilladelsen foreligger!