Du får det bedste slutresultat, hvis du er omhyggelig med forarbejdet. Det siger sig selv. Start derfor med en god afdækning af vinduer og døre og tjek derefter facaden for snavs, løst puds, huller og revner. Vask eventuelt facaden af med Dyrup Grundrens. Huller og revner repareres med spartelmasse. Eventuelle saltudtræk børstes væk med en stiv kost eller en stålbørste.
Står du med en facade, der tidligere har været malet, skal du også rense for løs og afskallet maling. Her skal du tjekke, om der under den gamle maling er fugt, eller at muren ikke er fast (måske pga. kalk eller løs mørtel). Her skal du helt ind til den rene, tørre mur og spartle op, før du kan male.
Murstensfacader kan også sagtens males med facademaling, blot skal stenene være hårdtbrændte, og så bør du fylde tilbageliggende fuger, så overfladen er jævn.
Overfladen bør vandskures eller pudses, før du maler.
Inden du kan gå i gang med den sjove del af projektet, skal du give facaderne en omgang grunder. Spørg i din lokale XL-BYG, hvilken grunder der passer til netop din facade. Husk at facaden skal være helt tør, inden du grunder, og at overflader, der tidligere har været malet, kan grundes med din slutmaling (som du fortynder med 10% vand).
Når grunderen er tør, kan du gå i gang med selve facademalingen! Start med pensel rundt om vinduer, døre, tagrender osv. Brug en lille malerrulle ved mindre flader og langhåret malerulle med en luv på 18-22 mm på de store flader. Husk, at du altid skal male vådt-i-vådt og altid i rigelige mængder. To lag af Dyrups Facademaling er som regel nok, men med særlige nuancer kan et tredje lag være nødvendigt.
Facademaling skal påføres i tørvejr, og når der er mellem 8°C og 25°C – helst ikke i direkte sollys.
Hos XL-BYG finder du altid en faguddannet medarbejder, der kan rådgive og vejlede dig, inden du kaster dig over et større maleprojekt som maling af en facade – det gælder både i valget af farver, men i lige så høj grad i det rette forarbejde, så du ender med det bedste slutresultat.
Læs mere her, hvis du vil vide mere om, hvordan dit hus og din have bliver klimasikret.