XL-BYG logo

Guide

Få solid overflade på det pudsede hus

NORDLAND® Hæftemørtel er det helt rigtige valg, når facaden skal renoveres, og især hvor en traditionel mørtel ikke er stærk nok. Mørtlen får bl.a. sin styrke fra et armeringsnet, der "pudses ind" i det inderste pudslag.

Her viser vi dig, hvordan du kan give din facade på huset en flot, pudset overflade i en råhvid nuance. Du kan enten vælge at afslutte behandlingen her, for mørtlen kan sagtens stå ubehandlet – eller du kan efterfølgende male med en stærk og diffusionsåben, cementbaseret murmaling som f.eks. Skalcem® 100.

Sådan får du en solid overflade på det pudsede hus

Inden du går i gang skal du sikre dig, at overfladen er ren, fast og strukturel sund – dvs. der må ikke være partier med løst puds. Løstsiddende materiale fjerne, løse sten mures fast og løse fuge skæres ud og omfuges. Der afrenses helt for kalkbestrygning og gammel maling.

Trin 1: Afrensning af facaden

Mørtel-systemet kan bruges på alle såkaldt mineralske overflader, dvs. f.eks. mursten, tegl og beton. Hvis facaden kun er støvet, kan du feje med en stiv kost. Snavs og alger fjernes med et egnet facadeafrensningsmiddel.

Facaden forvandes med rent, koldt vand til den er ensartet vandmættet og svagt sugende uden blankt vand.

Trin 2: Blanding af mørtel

Brug et kraftigt piskeris i boremaskinen, når du skal blande NORDLAND® Hæftemørtel og vand. Du skal regne med at bruge fra 4 liter rent, koldt vand til en pose med 20 kg NORDLAND® Hæftemørtel. Rør til konsistensen er smidig og ensartet.

Trin 3: Påføring af mørtel og armeringsnet

Påfør mørtlen med et stålbræt i maksimalt 10 mm. Det er nemmest, hvis du arbejder nedefra og op.

Armeringsnettet trykkes nu fast i den våde puds. Samlinger i nettet skal overlappe med 10 cm.

Sørg for et jævnt og ensartet tryk med pudsebrættet, og bliv ved, indtil armeringsnettet er dækket af puds. Armeringsnettet skal ligge i den yderste tredjedel af pudslaget og være helt dækket af puds.

Trin 4: Filtsning med svamp

Umiddelbart efter du har trukket hæftemørtlen på med stålbrættet, skal overfladen filtses med en murersvamp. Sørg for at overfladen ikke tørrer ud, mens du filtser.

Nu kan du enten vælge at lade hæftemørtlen være endelig overflade, eller du kan male den med en diffusionsåben, cementbaseret maling.

Følg også denne guide til vandskuring, pudsning og og typer af beton og mørtler.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

ANDRE HAR OGSÅ SET