Selvom højtryksrenseren er et effektivt redskab, bør den bruges med omhu. Den kan nemlig gøre mere skade end gavn, hvis man ikke bruger den rigtigt.
Hvis terrassefliserne er grønne af alger, tyr mange boligejere til højtryksrenseren. Men spuler man dem på fuld styrke, kan fliserne tage skade. Ifølge videncentret for boligejere, Bolius, kan en højtryksrenser ødelægge flisernes overflade og spule sandet mellem fliserne væk. Desuden kan den kraftige stråle gøre overfladen på fliserne ru, så de bliver endnu mere modtagelige overfor algeangreb. Man skal derfor være varsom, hvis man vil rengøre sine terrassefliser med en højtryksrenser.
For at undgå skader på fliserne kan man bruge en såkaldt patio cleaner, også kaldet en terrasserenser, som er et særligt mundstykke til højtryksrenseren. En patio cleaner har en roterende dyse, som fordeler strålens tryk over et større område og mindsker vandtrykket. Dermed kan man højtryksspule fliser, uden at de tager skade.
Inden man kaster sig over at rense terrassen med en patio cleaner, er det en god idé at starte med at prøve sig stille og roligt frem. Bolius anbefaler, at man højtryksspuler et lille hjørne af terrassen for at teste, om fliserne kan holde til det. Hvis fliserne ikke tager skade, kan man fortsætte med at rense resten af terrassen. For at trykket ikke skal blive for hårdt, bør man holde højtryksrenseren 40-50 cm over fliserne, såfremt der ikke er en patio cleaner tilkoblet. Endelig anbefales det, at man spuler med en sprøjtevinkel på omkring 30 grader, så man undgår at spule sandet mellem fugerne væk.
Udover terrasserenseren findes der også mange andre former for tilbehør til højtryksrensere. Trænger bilen eksempelvis til en ordentlig vasketur, findes der fx også en speciel børste til højtryksrenseren, så man undgår at ridse lakken.
Når det kommer til højtryksrensere, er Bosch et godt valg. Produkterne er af høj kvalitet, og de er hurtige og simple at tilkoble, så det er nemt at komme i gang. Både Bosch højtryksrensere og tilbehør kan købes i XL-BYG kædens mange forretninger landet over.
Bosch terrasserenser gør rengøringen af terrassen til en leg.