Guide
Fremtidens "brædder" kræver minimal vedligeholdelse
Det ligner træ til forveksling, det bearbejdes som træ, men her holder ligheden også op. HardiePlank er brædder fremstillet af fibercement, og brædderne er stort set uforgængelige.
Guide
Det ligner træ til forveksling, det bearbejdes som træ, men her holder ligheden også op. HardiePlank er brædder fremstillet af fibercement, og brædderne er stort set uforgængelige.
Hvis du bruger de cementbaserede brædder, fx til gavltrekanten i dit hus, er det slut med at male og reparere i rigtigt mange år fremover. HardiePlank Facadebrædder kan bruges overalt, hvor du ville have brugt "træ-brædder", men der er speciel god grund til at bruge dem på steder, hvor det er svært at komme til, fx højt til vejrs, hvor det kræver brug af stillads.
Selv om brædderne er særdeles solide, kan de bearbejdes med almindeligt håndværktøj og sømmes fast uden forboring.
Fjern den gamle og nedslidte gavlbeklædning med et koben. Pas på ikke at beskadige omgivelserne, når du lægger kræfter i. Brug et rullestillads, så står du sikkert og godt.
Tjek at gavlkonstruktionen er solid nok til de nye brædder. Det kan være nødvendigt at forstærke konstruktionen, fx med lodrette løsholter (lægter) for hver 40-60 cm.
Monter nu vindpap på hele den nye konstruktion. Sørg for overlap på minimum 10 cm i de enkelte baner og gør pappet fast med en klammepistol.
Monter afstandslister (25x45 eller 22x95 mm) uden på den nye konstruktion. Afstandslisterne monteres lodret pr. 40-60 cm, alt afhængig af hvordan den bagvedliggende konstruktionen er lavet.
I bunden monteres/afsaves afstandslisterne, så de flugter og er helt vandrette. I toppen monteres der listestumper der flugter med taget. Disse lister må ikke gå helt ud til den lodrette afstandsliste - der skal være en afstand på cirka 5 cm.
I bunden - på undersiden af de vandret afskårne afstandslister - monteres der et start-/ventilationsprofil i hele gavlens længde, så man kan holde insekter og snavs ude fra konstruktionen. Start-/ventilationsprofil fastgøres med papsøm på lodrette afstandslister. HardiePlank Facadebrættets nederste kant skal monteres, så der er 10 mm til underkant af profilet.
Opstartsprofilet sørger for, at detnederste bræt får samme hældning som resten af gavlen.
Læg en retholt - et langt lige bræt - op og brug vaterpasset, så du kan mærke op i hele gavlens bredde.
Efter den første opmærkning skal du mærke op for hver 150 mm, så passer det med at de efterfølgende brædder får et overlap på 30 mm. Hvis du bruger James Hardie Gecko Bræddeholder, vil overlægget passe med de 30 mm.
Før du for alvor går i gang med at montere resten af brædderne, er det vigtigt, at det allerførste bræt er monteret korrekt, og at det er 100 % vandret.
HardiePlank Facadebrædder monteres med et 30 mm overlæg. Brædderne samles over de lodrette afstandslister. Alle skårene kanter skal males med James Hardie Colorplus kantforsegler. Brædderne kan enten sømmes eller skrues i toppen af brættet 20 mm fra kanten, så bliver der ikke nogen synlige skruer eller søm. Du kan også skrue HardiePlank facadebrædder i bunden 20 mm oppe med en James Hardie Facadeskrue 4,8x38 mm.
For at sikre at brædderne stadigvæk er monteret helt vandret, er det en rigtig god ide at tjekke med jævne mellemrum - fx for hvert 4-5 bræt.
I toppen samt ud mod kanten, hvor man ikke kan sømme/skrue ”skjult”, kan man med fordel afslutte med James Hardie Facadeskrue 4,8x38 mm. Skruen fås i samme farve som HardiePlank Facadebrædder. Husk at der skal være 10 mm luft fra overkant plank til udhæng for korrekt ventilation.
Der er god fornuft i at anvende de næsten uforgængelige brædder dér, hvor man kun kan komme til med lange stiger eller stillads.
Alt nedbrudt og beskadiget træværk skal helt væk. Vær opmærksom på, at det kan være nødvendigt også at udskifte den del af konstruktionen, der ligger bag ved sternen.
Du kan med fordel bruge enten HardiePlank Facadebrædder eller HardiePanel Facadeplader paneler, når stern og vindskede skal renoveres. Hvis sternen er mere end 180 mm høj, kan du skære HardiePanel Facadeplader i passende format - alle skårene kanter skal males med James Hardie Colorplus kantforsegler.
Hvis sternen er mindre end 180, kan du bruge HardiePlank Facadebrædder uden ventilation. Ved bredder fra 180 mm til 300 mm kan man med fordel montere lodretstående EPDM bånd pr. 400 mm. Pladerne fastgøres med James Hardie Facadeskruer 4,8x38 mm. Samlingerne stødsamles.
Du kan anvende HardiePanel Facadeplader som underbeklædning samt stern. Husk kantforsegling ved alle skårne kanter.
Det færdige resultat bliver ved med at være flot i mange år. Materialet nedbrydes ikke af vind og vejr, og der er derfor kun brug for minimal vedligeholdelse.
Læs mere her, hvis du vil vide mere om, hvordan du kan klimasikre dit hus og din have.