Før du begynder, skal væggen være ren, tør og jævn i overfladen. Hvis nødvendigt, fx efter fuldspartling, slib væggen let for at fjerne ujævnheder. Rengør derefter overfladen grundigt og lad den tørre.
Brug malertape til at dække kanter, lister og stikkontakter af, og læg afdækningsplast eller -pap på gulvet for at beskytte mod malerstænk.
Påfør et lag af det anbefalede Jotun LADY vægmaling for at opnå den bedste dækkeevne. Dette lag kan også hjælpe med at forstærke kalkmalingens farveintensitet. Lad grundmalingen tørre helt, som angivet på produktets emballage. Denne proces kan udføres med pensel eller malerrulle.
OBS: Hvis din væg er nypudset, nyspartlet eller står med en anden rå overflade, anbefaler vi at grunde væggen inden laget med grundmaling.
Inden du går i gang med hele væggen, anbefales det at teste maleteknikken på en mindre flade. Dette hjælper dig med at finde frem til det ønskede udtryk og blive fortrolig med malingens konsistens og påføring.
Rør godt i malingen før brug – og under brug. Påfør kalkmalingen med en pensel i lange, jævne strøg. Arbejd i mindre afsnit ad gangen og lad malingen tørre mellem lagene, hvis du ønsker et mere dækkende resultat.
Når du maler, vil du opleve, hvordan kalkmalingen skaber et naturligt farvespil og giver væggen et levende udseende. Det er dette farvespil, der giver Jotun Kalkmaling dens særlige karakter.
Lad den sidste påføring af kalkmaling tørre helt. Fjern malertape, når malingen er tør, men stadig lidt frisk for at undgå at flække kanterne.
Har du spørgsmål eller brug for vejledning til dit malerprojekt med Jotun Kalkmaling? Besøg din lokale XL-BYG, hvor vores medarbejdere står klar til at hjælpe dig med gode råd og vejledning om valg af materialer og farver. Vi har også alt det nødvendige værktøj, som du skal bruge til dit projekt.