Gør det selv
En af de mest effektive og mindre miljøbelastende måder at slippe af med ukrudtet på er ved at brænde det af med en gasbrænder; eller rettere skolde det, for det skal faktisk ikke have ret meget varme. Her får du fagmandens gode råd om, hvordan du håndterer gas og ild til ukrudtsbekæmpelse.
I sin enkleste form består ukrudtsbrænderen af et simpelt rør, hvor der skrues en éngangs-gasdåse fast i den ene ende. Investeringen er overkommelig, men eftersom du skal behandle mange gange i sæsonens løb, kan det blive til lidt af en udgift til gasdåser, med mindre du har en meget lille have eller fx bare en enkelt flisegang, hvor ukrudtet skal holdes nede.
Det er vigtigt ikke at varme for meget. Ukrudtet skal bare svirpes med brænderen. Når ukrudtet hurtigt varmes op, udvider bladenes celler sig, så vandet fordamper med det resultat, at planten går ud. Efter nogle få dage begynder bladene at visne og kan kort efter fejes væk - hvis du ikke ligefrem brænder de visne blade væk, næste gang ukrudtet skal have en tur med gasbrænderen.
Sørg for at alle samlinger og forskruninger er helt tætte. Det gælder både slangen ved gasbrænderen og ved trykregulatoren, der monteres på gasflasken. Læg mærke til, at nogle møtrikker - fx ved trykregulatoren har ”omvendt” gevind, det vil sige, du skal dreje mod uret, når du strammer den!
Trykregulatoren skal sættes godt fast på gasflasken. Tag fat om den som vist på billedet; pres den brede ring opad med pegefingrene, tryk den ned på studsen på gasflasken, og pres så den brede ring hårdt nedad. Den skal give et klik.
Der er hverken brug for tændstikker eller lighter, når du skal tænde for gassen. Drej på den lille, runde regulator på brænderens håndtag, så der åbnes for gassen, tryk håndtaget ind, og tryk så på den lille røde knap midt på brænderrøret; så tænder du automatisk for gassen.
Ukrudtet skal ikke brændes af - det skal bare skoldes. Det betyder, at du ikke skal give så meget varme, at planten bliver helt sort eller ligefrem begynder at brænde - et halvt sekund er faktisk tilstrækkeligt! Når bladene skoldes visner planten helt ned til rødderne. Hvis den brændes af, sætter rødderne bare nye skud.
Når planten har fået lige præcis den rette mængde varme, bliver bladene en smule mørkere, og de synker lidt sammen. Du kan teste resultatet, hvis du tager et ”opvarmet” blad og gnider det mellem to fingere, så skal der komme en mørk plet.text
Hvis du brænder af tæt på sarte overflader som fx vinduer, eller i nærheden af visne blade eller planter, der ikke tåler varmen, kan du med fordel beskytte mod flammerne med en træplade.
I den lidt større have med en stor fliseterrasse, er det en bedre løsning en gang for alle at investere i en større gasflaske, fx 5 kg, en slange med trykregulator og en brænder. For det første er der væsentlig kraft i den noget større brænder, og udgiften til gas bliver i længden meget mindre.
Hvis du har meget store flisearealer, kan det godt betale sig at vælge en stor gasflaske på 10 kg og den dertil hørende transportvogn. Skal ukrudtsbrænderiet udføres rigtig ergonomisk, kan du desuden få en bæresele til selve brænderen, så du skåner hænder og arme og især ryggen.
Det første år skal du regne med at skolde ukrudtet 10-12 gange. Er du først startet, går det lidt lettere de følgende år, ofte kan du klare dig med halvt så mange gange.
Det er vigtigt, at sætte ind, når planterne er små og nye. Du får det allerbedste resultat, når ukrudtet ikke er mere end 2-3 cm.
Begynd allerede i april og fortsæt til midt på sommeren hver anden uge. Herefter kan du nøjes med at brænde hver 3. uge frem til oktober. Det er også en god ide at brænde et par gange i vinterens løb, dér hvor der normalt kommer ukrudt.
Kontrollér, at alle samlinger er forsvarligt sammenspændte og husk, at nogle af møtrikkerne har såkaldt linksgevind, altså skal drejes mod uret, hvis de skal strammes.
Hvis du er i tvivl om samlingerne eller slangen er tætte, kan du tjekke det ved at smøre de mistænkte områder ind i en opløsning af vand og opvaskemiddel - halvt af hver. Hvis der er utætheder, vil det afsløres med det samme af små sæbebobler. Hvis du brænder tæt på træværk eller andre letantændelige materialer, er det en god ide at have en lille ildslukker i nærheden.
Husk altid disse forholdsregler med gasbrænderen:
Gasflasken skal placeres, så den ikke kan vælte. Hvis den vælter, risikerer du, at der løber flydende gas ud af slangen, og det kan hurtigt resultere i en alvorlig stikflamme med risiko for både brand og personskade.
Du skal altid bruge en regulator sammen med gasværktøjet. Uden regulator er der risiko for, at der kan opstå stikflammer, der er risiko for, at gassen kondenserer i slangen - at den går fra dampfase til væskefase og dermed bliver flydende.
Tjek gasslangen med jævne mellemrum, og skift den ud hvis der opstår små revner i den, hvilket kan ske, når slangen ældes og udsættes for sollys.
De fleste tagdækkerbrændere har et meget højt støjniveau på op til 100 dB. Derfor bør du anvende høreværn.
Hvis opgaven gælder tagpap, er det en god ide at vælge en gasbrænder med støtteben, så du kan lægge brænderen fra dig uden at slukke den. Vær altid opmærksom, når du stiller brænderen på støttebenet. Der kan være fare for, at brænderen vælter, især hvis slangen er snoet.
Sørg altid for at have en effektiv ildslukker med dig på taget, når du brænder tagpap på.
