XL-BYG logo

Artikel

Gør badeværelset til dit frirum

Et badeværelse skal ikke kun være praktisk, der skal også være plads til velvære. I artiklen kan du læse mere om hvordan du kan indrette dit badeværelse, så det emmer af velvære.

Badeværelset - et rum til velvære

En gang var badeværelset en praktisk nødvendighed. I dag er det i langt højere grad et velværerum, hvor du kan slappe af, være dig selv og få et afbræk fra en travl hverdag. Med den rette indretning og de helt rigtige elementer kan du også gøre dit badeværelse til et unikt og dybt personligt bademiljø.

Armaturer – design og velvære

Armaturer er altafgørende for badeværelsets overordnede udtryk. Skal det være minimalistisk, romantisk eller rustikt nordisk? Mulighederne er stort set uendelige, så du kan altid finde ét, der matcher din stil. Her går du aldrig galt i byen med velkendte brands som Grohe og Hansgrohe samt vores billigere alternativ VASSO.

Håndvaskarmaturet er først og fremmest et designspørgsmål. Når det gælder brusearmaturer, derimod, kommer velvære for alvor ind i billedet. Et brusebad skal jo være en afslappende oplevelse, der efterlader dig gennemvarm og godt til mode. Hvorfor ikke forkæle dig selv med et ekstra stort, fastmonteret brusehoved, der omslutter dig med vand og bringer spa-fornemmelsen helt ind i privaten?

Du skal selvfølgelig stadig tænke funktion ind i dit valg af brusearmatur. Hvis du har børn, der ikke kan lide at få vand i øjnene, er det en god ide at vælge et lidt mindre løst brusehoved. Heldigvis er det ikke enten eller. Med et brusesystem kan du få både fast hovedbruser og løs håndbruser i ét og samme armatur.

Se vores udvalg af armaturer her.

Badeværelset er husets måske mest personlige rum. Men hvordan får du indrettet dit badeværelse, så det passer til lige netop din stil og dine behov? Læs med her og hør, hvordan du kan gøre dit bademiljø til dit helt eget personlige frirum.

Sig farvel til badeforhænget med en bruseniche

Mange større badeværelser har indbyggede brusenicher, men den luksus finder du sjældent i de mindre. Her må man ofte tage til takke med et forhæng – og der er altså ikke meget velvære over et vådt badeforhæng mod ens vinterkolde krop. Med et brusehjørne i glas får du en rummelig bruseniche, der fylder overraskende lidt til en rimelig pris. De mest eksklusive modeller koster naturligvis lidt ekstra, men du kan sagtens få en elegant badafskærmning til under tusind kroner. Hvis du har plads, så gå efter et lækkert brusehjørne med skydedøre, og ellers er de to-fløjede systemer et godt alternativ.

Se vores mange elegante brusenicher her.

De rette elementer

Selve badeværelsesmøblerne er naturligvis de mest iøjnefaldende elementer i rummet, og med de rette møbler kan du hurtigt skabe et badeværelse, der matcher din personlighed. Møbler i lyse, afdæmpede farver er et sikkert valg, der holder i mange år, men du kan også skabe en aura af eksklusivitet med mørkere farver og trænuancer som kontrast til de hvide vægge. Funktionaliteten skal naturligvis være i top, og du skal være helt sikker på, at du har plads til alt det, du har brug for. Hvad hjælper et stilrent designet badeværelse, hvis det er fyldt med løse cremer, tandtråd og make-up fjerner?

Se vores udvalg højskabe, sideskabe og badeværelsessæt her.

Spar plads med et væghængt toilet

Når det gælder toiletter, peger trenden i retning af de væghængte modeller. Et væghængt toilet uden synlig cisterne er en elegant løsning, der bidrager med et mere enkelt udtryk og ekstra gulvplads. Perfekt til det kompakte badeværelse. Samtidig er det væghængte toilet mere hygiejnisk end det gulvmonterede, da det er langt nemmere at rengøre.

En ekstra luksus som har vundet ind på det danske marked er douchetoilettet, som rengør dig med en stråle varmt vand med et tryk på en knap. Denne luksus bør med på ønskelisten, når du planlægger nyt badeværelse. Prikken over i’et er en flot betjeningsplade, som fås i et væld af forskellige designs. Fælles for de fleste er, at de har 2-skyls funktion som standard, så du kan spare mest muligt på vandet. Suppler eventuelt med en smuk væghængt vask for at fuldende det stilrene billede.

Du kan selv skifte det gamle toilet ud med et nyt væghængt toilet. Få en enkel trin-for-trin vejledning her.

Se vores udvalg af toiletter her.

En stil der afspejler dig

Et godt badeværelsesspejl er en absolut nødvendighed. Det er jo her håret bliver sat, make-uppen lagt og skægget barberet. Med et moderne spejl med indbygget belysning får du optimale arbejdsbetingelser, når der skal smukkeseres.

Hvis du kan få ansigtet forholdsvis tæt på spejlet, kan du ofte klare dig med et lidt mindre spejl. Er I to, eller ønsker du bare mere bevægelsesfrihed, bør du vælge et større. Ud fra et designmæssigt perspektiv er der ingen tvivl om, at de store spejle er in, men badeværelset skal selvfølgelig kunne bære det.

Når du har dit spejl med belysning, kan du naturligvis sagtens tilføje en smuk lampe i loftet eller på væggen. Det bidrager til en mere komplet og skyggefri belysning og giver dig endnu en mulighed for at sætte dit personlige præg. Husk, at lamperne skal være godkendt til brug i badeværelser.

Se vores mange spejle med og uden belysning her.

De små detaljer, der gør den store forskel

Når du har de rette møbler, armaturer, møbler og spejle er du godt på vej. Men der er stadig rig mulighed for at skabe en klar rød tråd via små gennemtænkte detaljer, som f.eks. håndklædekroge, toiletrulleholder, affaldsspande, sæbedispenser, hylder, mm.

Hvis du tænker, at et badeværelse skal være neutralt, så tænk om igen. Dekorer med alt fra duftlys til smukke håndklæder, der matcher den øvrige indretning. Selv vasketøjskurven kan bruges som designelement. Kun fantasien sætter grænser. Det er jo trods alt dit personlige frirum.

Få mere inspiration i din lokale XL-BYG

I din lokale XL-BYG finder du et stort udvalg af produkter til badeværelset, og vi står klar til at hjælpe dig godt i gang med at skabe dit unikke bademiljø.

Find din lokale XL-BYG her.

Indret et lækkert badeværelse

Vil du gerne forny det gamle badeværelse? På denne side kan du finde masser af inspiration til dit badeværelse.

Tænk i helhedsløsninger

Når du vil forny dit badeværelse, anbefaler vi stærkt, at du tænker i helhedsløsninger. Hvis man blot nøjes med at udskifte eller forny enkelte ting på badeværelset, vil det som regel gå ud over helhedsindtrykket. Vi anbefaler derfor, at du både tænker gulvbelægningen, vægbeklædningen, badeværelsesvasken, armaturerne og brusehjørnet ind i din løsning. Forsøg at vælge elementer og produkter, som stilmæssigt fungerer godt sammen og til sammen skaber den stemning, du ønsker. Herved får du en løsning, du vil blive langt mere tilfreds med i længden.

Læg en plan

Før du vælger produkter og materialer til badeværelse, er det en god idé at lægge en plan for, hvad du vil opnå:

  • Hvilken stemning ønsker du at skabe et badeværelse?

  • Vil du gerne gøre det mere hyggeligt og intimt?

  • Vil du gerne gøre badeværelset mere funktionelt?

Hvad du svarer på disse spørgsmål, har alt sammen betydning for, hvilke produkter og materialer, vi anbefaler dig at købe.

Farverne

Hvis du gerne vil skabe et badeværelse med større hygge og intimitet, er det ofte være en god idé at erstatte lyse farver på vægge og gulv med lidt mørkere og mere varme farver. Du behøver ikke at vælge de samme farver til alle områder og elementer i badeværelset, men vi anbefaler, at du overvejer, hvordan de enkelte elementer og dele virker sammen. Farverne bør komplementere hinanden på en god måde.

Belysningen

Belysningen er en anden vigtig faktor. Ved hjælp af en nøje udvalgt belysning kan du i høj grad bestemme stemningen i badeværelset. Hvis du vælger en fleksibel belysning, kan du både få et koncentreret lys ved spejlet og en hyggebelysning i resten af rummet. Hvis du har brug for hjælp til dette, er du altid velkommen til at kontakte din lokale XL-BYG.

Hold stilen

Uanset hvilken stil, du vælger, er det klogt at vælge toilet, badeværelses håndvask og armatur i nogenlunde samme stil som resten af badeværelset. Ønsker du fx et badeværelse i en klassisk, måske ligefrem nostalgisk, stil, bør du normalt ikke vælge armatur og badeværelseshåndvask i en minimalistisk stil. Søg i stedet efter produkter med mange detaljer og krummelurer, som matcher resten af stilen.

Stort udvalg af badeværelsesprodukter

I vores webshop kan du finde alt, hvad du har brug for af materialer og installationer til dit badeværelse. Her kan du finde håndvaskarmaturer, badeværelseshåndvaske, gulvfliser, vægfliser, brusehjørner, badeværelsessæt og maling til væggene.

I udvælgelsen af produkter til vores badeværelsessortiment, lægger vi vægt på kvaliteten. Vi tror, at det vil give dig en langt bedre løsning på lang sigt. Samtidig holder vi priserne nede.

Alt til indretning af badeværelset

Når du har besluttet dig for, hvilke produkter du gerne vil have, kan du nemt bestille dem ved at lægge dem i den elektroniske indkøbskurv her på webshoppen. Send os så din bestilling, og vi sørger for, at du modtager dine varer i løbet af kort tid.

Hvis du har brug for et godt tip eller har spørgsmål til din ordre, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST