XL-BYG logo

Guide

Gør plænen klar til robotplæneklipperen

Worx robotplæneklipperen klarer græsplænen, når først den er installeret. Se hvordan du gør græsplænen klar til robotten med denne trin-for-trin vejledning!

En robotplæneklipper er smart. Den er helt lydløs, og når du først har klaret den nødvendige ”indhegning” af plænen og friholdt f.eks. blomsterbede og havebassiner, kan du læne dig mageligt tilbage. Din robotplæneklipper klarer græsplænen, og hvis den er ved at løbe tør for strøm, så finder den selv tilbage til ladestationen og sørger for genopladning af batteriet.

Sådan gør du plænen klar

Her får du en trin-for-trin guide til, hvordan du lægger kabel ud til en Worx robotplæneklipper.

Trin 1 - Emballage genbruges til måling

Når du pakker din robotplæneklipper ud, skal du passe godt på emballagen. I toppen sidder en skabelon, som er lige til at trykke ud. Den skal du bruge som afstandsmåler, når du trækker kabel rundt i haven.

Trin 2 - Undgå kabelkludder

Luk æsken med kabel op i toppen, og find den løse ende markeret med et stykke tape, så er det nemt at trække kablet ud uden at lave ”fuglereder”.

Trin 3 - Montering af ladestation

Du er nu klar til at montere ladestationen til din robotplæneklipper tæt ved kanten af græsplænen - på en plan flade. Den skal placeres, så pilen vender mod græsplænen, og du skal tænke på, at det skal være tæt på en stikkontakt. Ladestationen fastgøres til plænen med fire store ”jordskruer”, der skrues i med sekskantnøglen, der følger med.

Trin 4 - Kabel tilkobles ladestation

Brug en afisolertang til at afisolere én cm af kablet, og placér det så i ladestationen ved den sorte markering.

Trin 5 - Fastgøring af kabel

Brug nu skabelonen og gør kablet fast med de medfølgende pløkker - 45 cm fra kanten af plænen. Det forhindrer robotplæneklipperen at sidde fast eller lignende i omkringliggende bede.

Kablet lægges stramt oven på plænen og fastgøres for hver 50 cm med pløkkerne.

Trin 6 - Rende til at gemme kabel

Du kan også med fordel grave en lille rende - fx med en lugekniv, så kablet anbringes en centimeter under overfladen - så er du helt sikker på, at den ikke bliver klippet over, når din robotplæneklipper er i gang.

Trin 7 - Bløde buer

Når du skal rundt om en forhindring som fx flagstangen hér, skal du huske, at ”svinget” ikke må være 90 grader - det skal være en blød bue, ellers kan din robotplæneklipper ikke finde vej.

Goer-plaenen-klar-til-robotplaeneklipperen_Saadan-goer-du-plaenen-klar_trin13.jpg -imported

Trin 8 - Kabel tæt til flisekant

Hvis plænen støder op til ”glatte” fliser, kan du med fordel lægge kablet helt tæt på fliserne, så kører din robotplæneklipper ind på flisen og slår græsset helt tæt på flisekanten.

Goer-plaenen-klar-til-robotplaeneklipperen_Saadan-goer-du-plaenen-klar_trin14.jpg -imported

Trin 8 - Dobbeltkabel ved forhindringer

Hvis du skal helt rundt om en forhindring, placeres kablet tilsvarende hele vejen rundt og tilbage til kanten af plænen.

Det betyder, at der ligger to baner kabel tæt op ad hinanden, og de ”opvejer” således hinanden, så robotplæneklipperen ikke opfatter det som kabel-begrænsning - men bare kører hen over det dobbelte kabel.

Goer-plaenen-klar-til-robotplaeneklipperen_Saadan-goer-du-plaenen-klar_trin15.jpg -imported

Trin 9 - Kabel tilkobles ladestation

Når du har været hele vejen rundt med kablet, stikkes det ind i hullet i den venstre side af ladestationen, trækkes igennem, afisoleres og monteres ved den røde klemme.

Trin 10 - Vælg klippehøjde

Nu er du næsten klar til at lade din robotplæneklipper klare resten. Du skal bare vælge en klippehøjde ved at dreje på det store hjul.

Trin 11 - Start og robotten klarer resten

Tryk på startknappen, og din robotplæneklipper går i gang med det ”hårde” arbejde. Robotplæneklipperen finder selv ind i ladestationen, når det er tid til en genopladning. Hvis din robotplæneklipper støder ind i kablet eller i en forhindring, bakker den automatisk og skifter retning. Når først robotplæneklipperen er sat igang, skal du altså ikke bekymre dig om klipning af græsplænen mere.

Du kan se vores store udvalg af robotplæneklippere her.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

ANDRE HAR OGSÅ SET