Der er stor hygge forbundet med at stå i haven eller på terrassen med et glas vin og grille aftensmaden til familie og venner. Du kan stort set få samme hyggelige oplevelse om vinteren, hvor du kan nemt tilberede lækker grillmad, selv når det er frost og sne.
Når du griller om vinteren, skal du huske at følge nogle få regler. De fleste griller nemlig ikke under åben himmel, som om sommeren. Om vinteren griller vi typisk under et halvtag, du skal derfor sikre dig, at der er god ventilation omkring grillen, så du ikke indånder damp og røg eller får kulilteforgiftning, og så skal der være mindst en meter til materiale, der kan antænde. Du bør ikke grille i din garage, vinterhave eller drivhus.
Vi har samlet nogle få gode råd til dig, der gerne vil grille om vinteren – så du kan få den bedste grilloplevelse, også når vejret er koldt.
Tag varmt tøj på, og tag tøj på, der kan tåle at komme i kontakt med grillen. Undgå kunststof. Invitér eventuelt en af dine gæster med ud. Det er altid hyggeligt at grille sammen med andre. Husk, at vinterhandsker IKKE er grillhandsker.
Sørg for at både grill og gasflaske står stabilt på et plant underlag. Fjern eventuel sne rundt om grillen, så du ikke glider.
Giv din grill lidt ekstra tid til at blive varmet op. Du har et større gasforbrug, når det er koldt vejr.
Stil din grill, så den er lidt i læ. Det sparer på gassen og varmen, især hvis du griller en steg eller en kylling, der skal have lidt længere tilberedningstid.
Vintermad kan være lidt tungere end sommermad, det gælder også vinterens grillmad. Det kan være en god idé at starte “karrieren“ som vintergrillmester med et par af de grillretter, du er fortrolig med og så først derefter tage fat på langtidsgrilning af fx en flæskesteg. Brug evt. et stegetermometer, som er forbundet til din smartphone, så du kan følge temperaturen.
Du kan sagtens tilberede maden til juleaften på grillen. Både andesteg og flæskesteg bliver faktisk ekstra lækre!
Når du er færdig med at grille, så husk at rense og smøre din grill inden du dækker den med overdækket.
Det er oplagt at tilberede lidt anderledes mad på grillen om vinteren end om sommeren. Årstiden passer bedre til stege og langtidstilberedte grillretter.
Find lækre opskrifter til mad på grill året rundt hos XL-BYG. Så er du hurtigt i gang med grillmaden til hverdag og fest.
Brug os, hvis du savner ny inspiration til at grille om vinteren. Vi kan både hjælpe dig med selve grillen og det nødvendige tilbehør, men vi kan også rådgive og vejlede i at få de bedste grilloplevelser om vinteren. Kig forbi din lokale XL-BYG – vi står klar til at gøre din vinter til din nye grillsæson.