Videoguide
Guide: Hyggelige DIY-julehuse
En julelandsby er en hyggelig juletradition for mange, når der skal pyntes op til jul. I denne guide viser Emma Martiny, hvordan du med få midler kan lave en unik julelandsby med dine egne DIY-julehuse.
Videoguide
En julelandsby er en hyggelig juletradition for mange, når der skal pyntes op til jul. I denne guide viser Emma Martiny, hvordan du med få midler kan lave en unik julelandsby med dine egne DIY-julehuse.
I denne guide ser du trin for trin, hvordan du kan forvandle lægter og reglar af træ til en hyggelig juleby med DIY-julehuse i forskellige farver.
Guiden og listen af materialer og værktøj tager afsæt i videoen ovenfor, hvor Emma Martiny viser sit bud på en hyggelig juleby med træhuse.
1 stk. reglar af ubehandlet fyrretræ, 47x100 mm
1 stk. høvlet 4 sider af ubehandlet fyrretræ, 45x45 mm
Træmaling i grønne nuancer
Lyskæder til dekoration
Du kan finde materialer og værktøj i din lokale XL-BYG.
Første trin er at tilpasse din reglar og høvlet 4 sider i formen. Marker med en blyant, hvor store og med hvilke vinkler julehusene skal være.
Emma Martiny laver vinkler samt højde på husene tilfældige og forskellige, hvilket giver et hyggeligt udtryk, når julehusene er færdige.
Husenes højde i videoen varierer fra 15-25 cm.
Når du har savet julehusene i den ønskede form, skal kanterne slibes. Dette gøres dels for at give husene en blødere overflade at røre ved, men også for et pænere udtryk af de færdige huse.
Når dine julehuse er savet og slebet, er du klar til at male.
Emma Martiny vælger, at cirka halvdelen af husene males med farven Globe Artichoke (PPG1121-7) og Dried Plants (PPG1121-4). Den anden halvdel af husene giver hun træolie eller lader stå som rå fyrretræ.
Ved at veksle mellem farver og nuancer, får julehusene et forskelligartet udtryk, som gør det færdige resultat endnu mere hyggeligt at kigge på – og du kan nemt vælge farver til dit projekt med XL-BYGs digitale farvevælger.
Når malingen og træolien er tørret og dækker julehusene, er du klar til at pynte.
Emma Martiny laver sin juleby med grønt fra haven som bunddække under træhusene, inden hun fordeler en lille lyskæde mellem husene for at give en ekstrahyggelig julestemning.
God fornøjelse med dit DIY-projekt. Alle materialer og værktøj kan købes i din lokale XL-BYG, hvor du også kan få rådgivning til dit projekt.