Gør det selv
Gulvvarme: Læg radiatoren ned i gulvet
Gulvvarme bliver mere og mere udbredt og kan lægges i alle husets rum - Og du kan gøre det selv. Læs her og få gode råd samt en trin-for-trin guide til, hvordan du gør.
Gør det selv
Gulvvarme bliver mere og mere udbredt og kan lægges i alle husets rum - Og du kan gøre det selv. Læs her og få gode råd samt en trin-for-trin guide til, hvordan du gør.
For blot få år siden var gulvvarme noget, der var forbeholdt betongulve, og den behagelige varme fandtes stort set kun på badeværelset. Sådan er det ikke mere!
Den såkaldt vandbårne gulvvarme har bredt sig til hele huset, og det er der mange gode grunde til. For det første er det blevet meget nemmere at lægge vandbåren gulvvarme, som ikke mere kræver, at varmeslangerne støbes ind i beton. Nu kan slangerne lægges i særlige riller i en speciel gulv-spånplade, og ved hjælp af varmefordelingsplader af aluminium, spredes varmen på samme måde, som hvis slangerne var støbt ind i et tykt lag beton.
En anden stor fordel ved gulvvarmen er, at du slipper for pladskrævende radiatorer i rummene. Fordelene frem for beton-gulvvarmen er desuden, at gulvvarmen med gulvplader og varmefordelingsplader både virker hurtigere og den er også nemmere og hurtigere at regulere, når der ikke først er en stor beton-klods, der skal varmes op.
Det er både nemt og hurtigt at lægge den moderne, vandbårne gulvvarme. Pladerne fås færdige med fræsede spor, og fordi de er relativt store - 60 x 180 cm - går arbejdet stærkt. Varmen kommer fra en plastslange, der lægges som én lang slange. Det betyder, at den skal "vende" hver gang den nærmer sig væggen. Det sker i særlige vendespor, som du enten selv fræser i pladerne med en overfræser, eller du kan vælge at købe særlige vendeplader.
Når det gælder arbejde med centralvarmen, som jo er et lukket system, der ikke har direkte sammenhæng med det almindelige brugsvand, er der frit slag for gør-det-selv-arbejde. Du må faktisk klare hele opgaven selv - inklusive tilslutning til centralvarme-anlægget, men de fleste husejere vælger dog at overlade denne del af arbejdet til en autoriseret VVS-installatør. Det samme gælder el-arbejdet med installation af fx cirkulationspumper. Denne del af arbejdet skal overlades til en fagmand!
Det gælder for både gulve på strøer og for svømmende gulve, at rørtilslutninger - frem og returløb - bør planlægges i samarbejde med din VVS-installatør. Der skal tages højde for zoneopdeling af rummet, hvis rummet er større end 15-16 m2 eller der bruges mere end ca. 80 m varmeslange excl. frem og returføring.
Slangernes udlægningsmønster betyder, at der afsluttes med returløb i modsatte side af gulvet i forhold til fremløb. Som regel benyttes et isoleret 25 mm tomt rør til tilbageførelse af retur-slangen. Fremgangsmåden med et tomt rør benyttes også ved fremføring af frem- og returløb, når flere zoner i samme rum skal forsynes.
For trægulve er det særdeles vigtigt, at overfladetemperaturen ikke kan overstige 27°C, dvs. systemet skal være shuntstyret.
Gulvstrøer af træ skal være beskyttet mod opstigende fugt med en fugtspærre af 0,20 mm godkendt PE-folie. Typisk udlægges fugtspærren på det bærende betonlag.
Strøopbygning udføres med en max strøafstand på 600 mm fra midt strø til midt strø. Alle pladekanter skal være understøttet med en max afstand til vægge på 40 mm. Det er vigtigt, at der udlægges ekstra strøer, hvor der senere skal fræses vendespor, typisk 200 mm fra væggen, eller hvor der udføres andre specielle løsninger.
Ved svømmende gulve placeres fugtspærren oven på isoleringen. Fugtspærren fungerer samtidig som glidelag. Man kan evt. lægge en 500 grams gulvpap mellem fugtspærren og spånpladen for at beskytte fugtspærren under montering af spånpladerne.
Er du ved at lægge et trægulv oven på dit gamle kældergulv af beton, og vil du gerne isolere, men er i tvivl om, hvordan det så er med dampspærre?
Det problem, du skal tage højde for, handler ganske rigtigt om fugt – men om opstigende fugt fra grunden. Meget få ældre kælderbetongulve er helt tørre, hvis de ikke er bygget op med både kapillarbrydende lag og isolering.
Derfor egner de sig langtfra altid til at blive dækket af træ, og gør man det alligevel, skal der ikke dampspærre i gulvkonstruktionen.
Derimod skal der udlægges en fugtspærre direkte på betonen. Den skal forhindre, at såkaldt kapillarfugt trænger op i isoleringen og trægulvet. Selve isoleringen bør ikke overstige 5 cm. Så skal gulvet være plant og naturligvis ikke være direkte fugtbelastet.
Det kan tit betale sig at overveje fx klinker frem for træ. Er kælderen meget fodkold, kan gulvet forsynes med et tyndt gulvvarmenet, som vil være med til at gøre gulvet lunt og behageligt, og du slipper for risikoen for fugtophobning og efterfølgende skader. Plastfolien i et kældergulv bruges ikke som dampspærre på den varme side af isoleringen, men som fugtspærre mod opstigende grundfugt. Du må ikke supplere med en dampspærre – mellem to tætte lag vil der altid være risiko for fugtophobning.
Har du åbnet ned til gulvbjælkerne og opdager du, at en af bjælkerne har fået råd, kan du lige så godt fikse det, mens du er i gang. Men er det muligt at udskifte en del af en bærende gulvbjælke, fordi den har fået råd i den ene ende? En udskiftning af hele bjælken kan virke uoverskuelig.
Hvis du ikke selv kan overskue jobbet, bør du nok alliere dig med en fagmand og få hjælp. For det første skal der understøttes forsvarligt, inden man begynder at fjerne den rådne del af bjælken. Dernæst skal alt råddent træ fjernes, og der skal saves ud i både den gamle og den nye bjælke til en samling – en såkaldt slidsning. Samlingen skal være helt præcis, og som afslutning kan bjælkerne holdes sammen med et par langsgående og kraftige lægter på hver side, så det hele kan sikres med gennemgående bolte og bulldogskiver.
Tømrerfærdighederne skal være i orden for at skære ud til en slidsning, som samlingen mellem den gamle bjælke og den nye del kaldes. Slidsningen støttes med en lægte på hver side og gennemgående bolte, evt. med bulldogskiver.
Gulvpladerne nedlægges i forbandt vinkelret på oprettede bjælker/strøer. Pladerne lægges med en afstand til væg og evt. andre gennemføringer på 12 mm.
Pladerne fastgøres til strøer/bjælker og langs alle understøttede pladekanter med skruer. Skrueafstand langside 300 mm, og 4 stk. på tværs af pladen ved hver understøtning. Der skal anvendes skruer med delgevind, dimension: 4,0/4,5 x60 mm eller Plataflex 4,2 x 55 mm. Gulvpladerne (fuld)limes på alle kanter.
Gulvspånpladerne er 22 mm tykke, og kan anvendes som undergulv, hvor gulvspånpladerne er selvbærende, når de lægges på udlagte strøer eller bjælker. I almindeligt boligbyggeri kan gulvplader desuden samles med ”flyverstød” - det vil sige, de behøver ikke at samles på en strø/bjælke, men kan svæve frit i luften!
Her giver vi dig en udførlig vejledning til, hvordan du selv kan lægge gulvvarme i dit hus.
Gulvet lægges på opklodsede, vandrette og godkendte strøer med en maksimal afstand på 60 cm. Strøen nærmest væggen må max. lægges 5 cm fra væggen.
Pladerne lægges i forbandt, så samlingerne IKKE er ud for hinanden. Når pladerne samles på en strø, skal de skrues fast med 4,5 x 60 mm spunskruer.
Pladerne limes med PVAc lim, og der skal lim på oversiden af begge fjedre i hver pladesamling.
Hvis du bruger en gulvlim med ”dobbelt-tud”, kan begge fjedre limes i én arbejdsgang.
Gulvpladerne behøver ikke at samles over en strø. I almindelige boliger er flyverstød tilladt, altså en samling, der er frit svævende.
Du skal ikke spare på limen. Brug så meget, at der trænger lim op på oversiden, og tør den overskydende lim væk med en fugtig klud.
Varmeslangen skal lægges som én lang slange. Det betyder, at den skal ”vende” hver gang den nærmer sig væggen. Du kan enten bruge plader med færdige vendespor, som kræver lidt tilpasning, eller du kan fræse vendesporene selv i standardpladerne. I denne guide gør vi det sidste.
Mål ud og bor et 6 mm hul 25 cm fra væggen og midt mellem to spor i pladen.
Vendesporene udføres med håndoverfræser forsynet med land, penolskrue og 18 eller 19 mm bor. Vendesporet fræses 18,2 i dybden.
Sørg for at de nyfræsede vendespor er helt rene - brug støvsugeren!
De særlige varmefordelingsplader skal anbringes, så de ”slutter” 2 cm fra det sted, hvor vendesporet begynder.
Varmefordelingspladerne fastgøres i den ene side med 2 papsøm i hver varmefordelingsplade.
Varmefordelingspladerne lægges, så der er minimum 10 mm afstand mellem hver plade i længderetningen.
Det er nemmest at styre den lange varmeslange, hvis du har en hjælper til at styre slangen, mens du lægger den ned i rillerne.
Lad assistenten gå foran med rullen, mens du kravler bagved og trykker varmeslangen fast i de fræsede riller, der er udformet, så slangen bliver liggende fast af sig selv.
Når du når til vendesporet, bøjes slangen og lægges i den buede udfræsning.
Når hele slangen er lagt på plads, kan du lægge det ønskede overgulv - fx i form af lamelparket, gulvtæppe, vinyl eller parketstave. Overgulvet lægges på tykt gulvpap (500 gr/m2). Der gælder forskellige regler for de forskellige typer overgulve - fx skal tynde belægninger som fx vinyl eller tæppe lægges på en 12-16 mm spånplade.
Gulvpladerne kan også lægges som én stor, sammenlimet plade, et såkaldt svømmende gulv. Gulvpladerne lægges i valgfri retning direkte oven på isoleringen. Det svømmende gulv er også velegnet, hvor man ønsker et nyt gulv oven på det eksisterende.