Artikel
Haven i juli
I juli kan du rigtigt høste grøntsager og frugter i haven. Desuden kan du nyde de mange, flotte blomster.
Artikel
I juli kan du rigtigt høste grøntsager og frugter i haven. Desuden kan du nyde de mange, flotte blomster.
Juli måned er normalt årets varmeste måned. Alligevel kan vejret svinge meget mellem sol og regn, og måneden er i det hele taget noget ustabil rent vejrmæssigt. Regnbygerne kan være særdeles kraftige, og når der sommetider falder hagl, kan det gå hårdt ud over planterne.
Det (forhåbentligt) varme vejr stiller selvfølgelig krav til, at dine planter og afgrøder får tilstrækkeligt med vand.
Hvis solen bager nådesløst fra en skyfri himmel i dagevis, kan det blive lidt for voldsomt for nogle planter. Hvis du kan se, at planterne hænger med hovedet og kæmper med varmen, skal du naturligvis være ekstra opmærksom på, at planterne får nok vand. Desuden kan det være en god idé at give planterne lidt skygge. Hvis du kun har en mindre have, kan du fx gøre det ved hjælp af en parasol eller to. Har du en lidt større have, kan du spænde en dug eller presenning ud over planterne. Brug fx rundstokke med bardunsnore til at spænde presenningen ud over planterne med. Overdækningen må selvfølgelig ikke blive så tæt, at den kommer til at virke som et drivhus, men skal blot give planterne lidt skygge, så de ikke svitses af den varme sol.
Hvis der er åbne, bare områder i dine bede, som ikke er dækket af planter, fordamper vandet lettere og hurtigere fra bedene. Det kan du imødegå ved at tildække bunden i bedene med flis, bark, halm eller haveaffald. Gør du det, holder jorden nemlig bedre på vandet.
Hvis det bliver nødvendigt at vande haven, når det er meget tørt og varmt, er siveslanger en rigtig god løsning. Fordampningen efter brug af siveslanger er nemlig noget mindre, end hvis du anvender andre vandingsmåder, hvor vandet lægger sig på toppen af planternes blade og blomster for så at fordampe. Siveslanger derimod vander planterne helt nede ved jordbunden, hvilket betyder, at så stor en del af vandet som muligt siver ned i jordbunden til planternes rødder.
For at undgå unødig fordampning af vandet, bør du kun vande om morgenen og om aftenen. Når du vander, bør du tilføre jorden 30-45 millimeter vand, svarende til 30-46 liter pr. m2, hvilket er ret meget. Du kan måle, hvor meget vand du vander med vha. en regnmåler, som du sætter op i bedet, så vandet løber ned i beholderen. De bede i haven, som får mest sol, har også brug for mere vand end de bede, der ligger mere i skygge.
Det kan selvfølgelig godt blive lidt dyrt, hvis du skal vande haven meget, og det er altid en afvejning, hvor mange penge du vil bruge på vandingen. Hvis det bliver meget dyrt at vande haven, bliver fortjenesten ved at dyrke dine egner afgrøder også mindre. Nu kan det ikke kun gøres op i penge, om man skal dyrke sine afgrøder eller ej, men det er naturligvis ikke en helt uvæsentlig overvejelse.
En måde at gøre det billigere at vande på, er ved at anvende regnvandsbeholdere, som opsamler regnvand, som planterne elsker.
Det er ikke kun havens blomster og grøntsager, der står i fuldt flor. Det samme gør ukrudtet, som kæmper for at få overtaget i haven. Desuden er skadedyrene i fuld aktivitet i haven. Derfor er det vigtigt at luge i bedene og beskytte planterne mod skadedyrene - ikke mindst i juli måned.
Græsplænen skal normalt klippes mindst en gang om ugen i løbet af juli måned, hvis du vil undgå, at den vokser alt for højt. Det kan føles som en træls rutineopgave, når man skal gøre det uge efter uge hele sommeren. En løsning på dette problem er at vælge en robotplæneklipper, som udfører arbejdet for dig - helt automatisk. I dag er robotplæneklippere ved at være nede i et prisleje, hvor de fleste kan være med. Men hvis du beslutter dig for at købe en robotplæneklipper, er det vigtigt, at du ikke blot skeler til prisen, men vælger en kvalitetsmodel, som klipper godt og har en god holdbarhed.
Hvis du er hårdt ramt af mos i græsplænen og gerne vil være fri for det, kan du give den gødning. I dit lokale byggecenter eller plantecenter kan du finde en færdiglavet specialgødning, som du kan strø ud over græsplænen.
Hvis juli er meget tør, bliver græsplænen hurtig gullig i overfladen. Det gør normalt ikke så meget, bortset fra at det ikke ser så pænt ud. Græsplænen skal nok genvinde sin flotte, grønne farve, når det begynder at regne igen. Begynder græsplænen imidlertid at blive brun i overfladen, er det på høje tid at vande den, hvis den skal reddes. Før du gør det, skal du selvfølgelig være sikker på, at det i dit område er tilladt at vande haven. Husk at vande om morgenen og om aftenen, så vandet ikke fordamper så let.
Når det ikke regner i længere tid, og solen bager ned fra himmelen, bliver jordbunden hurtigt hård. Derfor kan det være en god ide at prikke huller i græsplænen, så vandet kan trænge ned i underlaget og ikke blot ligger på overfladen og fordamper. Her kan du bruge en ganske almindelig havegreb. Det går imidlertid noget hurtigere og er noget lettere at prikke hullerne i græsplænen, hvis du anvender en plænelufter. Så behøver du blot at køre hen over græsplænen med plænelufteren, som sørger for at prikke huller i underlaget, så vandet kan trænge ned i græsplænen.
Nu blomstrer rigtig mange af havens blomster: Roser, stauder, margeritter, hjerteblomster, solsikker osv. Det gør naturligvis haven ekstra flot og fuld af farver.
Hvis du har højtvoksende blomster, er det en god ide at binde dem op, så de ikke så let knækker i en storm.
Nu kan du også høste mange af havens flotte blomster, hvis du vil sætte dem i vaser indenfor eller give dem som gave, når du er på besøg hos venner og familie.
Mange roser står nu i fuldt flor og pryder haven med sine flotte farver. Nogle af roserne spreder også dejlige dufte i haven.
Hvis du vil have roser i vaser indenfor, kan du klippe nogle af roserne udenfor af. Undgå at klippe for meget af stilkene og klip blomsterne af lige oven over en knop, som vender udad. Det gælder især nye roser.
Hvis du vil have så flotte og sunde roser som muligt, er det vigtigt, at du fra tid til anden beskærer dem. Et godt tidspunkt at gøre det på, er nu - her i juli måned.
Når du beskærer en rose, bør du ikke fjerne for meget af stænglen. En god tommelfingerregel siger, at du højst bør fjerne en tredjedel af de nye stængler.
Til beskæringen bør du anvende en god beskæringssaks eller skarp kniv, hvormed du med et rent snit afskærer den del af stænglen, du vil fjerne. Snittet bør være skråt og vende i den retning, som du ønsker, blomsten skal vokse i.
Klip visne blomster af dine rosenplanter, så de ikke suger kraft fra planten og gør den grim at se på. Hvis du løbende fjerner de visner blomster fra rosen, vil den også hurtigere begynde at bære nye, flotte blomster, så du får endnu mere glæde af den.
Sørg desuden for, at roserne får nok med vand i løbet af måneden. Det betyder, at du i tørre perioder må vande roserne.
Nu er det også tid til at give roserne en sidste omgang gødning i år. Som gødning kan du vælge en organisk gødning eller en uorganisk type gødning. I byggemarkedet eller plantecenteret kan du også finde gødninger, som er specielt beregnet til roser. Du bør give hver kvadratmeter rosenbed omkring 30-40 gram gødning.
Spred gødningen rundt om rosen, men hold området lige omkring rosen fri (i en radius på ca. 15 cm). Når du har spredt gødningen, skal du huske bagefter at vande bedet, så gødningen synker ned i jorden og nærer rødderne.
I juli måned får roserne let bladlus, som ikke alene suger næring ud af rosen, men som i høj også grad også virker skæmmende på rosens udseende. Hvis ikke roserne er alt for hårdt angrebet, kan du tit fjerne bladlusene blot ved at spule rosens blade godt og grundigt med vandslangen. Når du gør det, skal du selvfølgelig passe godt på ikke samtidig at spule blomsternes blade af.
Stauder er ikke kun navnet på én bestemt type blomster, men dækker en lang række forskellige blomster. De fleste af dem er både flotte og lette at dyrke. Derfor er de også populære i mange danske haver.
Klip visne blomster af dine stauder. Gør du det løbende, betyder det, at nogle typer stauder blomstrer længere. En undtagelse er dog sorten "Pæoner", hvor du blot skal nøjes med at fjerne de visne blomsterhoveder.
De afklippede blomster kan du lægge i bunden af staudebedet, hvor de kan virke som gødning for stauderne.
Stauder er generelt ret robuste blomsterplanter, men det er altid en god ide at fjerne ukrudt, som begynder at skyde op i bunden af staudebedet. Når du fjerner ukrudtet, skal du passe på, at der ikke falder frø fra ukrudtsblomsterne ned på jorden. Gør der det, er det nemlig bare et spørgsmål om tid, før ukrudtet igen spirer op i bedet og du må starte forfra. En god måde at fjerne ukrudtsblomster og frøstande på, er ved forsigtigt at lægge dem i en pose og derefter fjerne dem fra bedet.
Hvis staudebedet er meget hårdt angrebet af ukrudt, kan det være nødvendigt at grave alle stauderne op og så fjerne ukrudtet. Dernæst sætter du igen stauderne i jorden og vander bedet grundigt.
Nu er det også tid til at overveje, om du vil dyrke stauder til næste sæson. Overvej, hvilke sorter du vil have i din have og hvor, du ønsker at placere staudebedene. Stauder egner sig godt til at stå steder, hvor der er åbent til alle sider, så de er lette at se, får godt med lys og er lette at komme til, når du vil arbejde i bedet.
Hvis du beslutter dig for at dyrke stauder til næste sæson, skal bedet gøres klar til det. Det gør du ved at fjerne ukrudt, gøde jorden, grave den igennem og planere den med en rive. Så er jorden klar til, at du kan plante de nye stauder i den.
Hvis du har tulipanløg i din have, kan du skære toppene på de afblomstrede blomster, når de er visnet helt ned. Hvis du har fjernet toppene, men ikke ønsker at omplante dem til et andet sted i haven, kan du nu blot lade dem være, hvor de er. Skulle tulipanerne generelt være blevet dårlige pga. skadedyr og sygdomme, er der desværre ikke andet at gøre end at grave dem alle sammen op og kassere dem.
Hvis tulipanerne har det godt, og du har planer om at flytte tulipanerne til et andet sted i haven, er langt det letteste at grave løgene op, før du fjerner de visne toppe.
Vil du flytte tulipanløgene, skal du fjerne syge og dårlige løg fra bunken af opgravede løg. Så skal løgene have lov at tørre, men det er meget vigtigt, at løgene ikke kommer til at ligge i solen, når du har taget dem op. Ellers bliver de hurtigt dårlige, da de ikke tåler det kraftige lys.
Læg nu løgene til opbevaring et tørt sted, indtil de er klar til at komme i jorden i oktober.
Dahlia (georginer) kan være utrolig flotte og fyldige blomster, som blomstrer i perioden juli til august. Dahlia er også perfekte til en flot buket blomster, hvis du skærer dem af og sætter dem i en vase med vand, der ikke må være for koldt.
De elsker en kombination af lys, varme og en fugtig jordbund. Derfor er det også vigtigt, at du sørger for, at de har tilstrækkeligt med vand - især hvis det er meget tørt.
Hvis du gerne vil have ekstra flotte midterblomster, kan du fjerne de blomsterknopper, der sidder lige under dem. Derved får midterblomsten mere overskud til at vokse sig ekstra stor og flot.
Hvis Dahlia blomsterne ikke vokser, som de gerne skal, skyldes det ofte, at jordbunden ikke er særlig næringsrig. I så fald kan du tilføre jorden noget gødning. Gødningen kan enten være kunstgødning (i NPK-forholdet 5-10-10) eller en organisk gødning. Gød dem derefter igen hver anden eller tredje uge.
Hvis du ikke allerede har klippet dine hække, kan du gøre det nu. Som vi tidligere har nævnt, kan du normalt klare dig med én enkelt hækkeklipning, hvis du venter indtil nu med at klippe hækken. Hvis du derimod klippede hækken tidligere på sæsonen, må du ofte indstille dig på at skulle klippe den endnu en gang lidt senere på året.
Du kan enten klippe hækken med en elektrisk hækkeklipper, en batteridrevet hækkeklipper, en benzindrevet hækkeklipper eller med en hækkesaks (se under Beskæring). Hvilken hækkeklipper, der passer bedst til formålet afhænger både af hækkens størrelse, grenenes tykkelsen, og hvor brugervenlig hækkeklipperen er.
Når du klipper en hæk, er det en god ide at klippe den kegleformet, så den er bredere for neden end for oven.
Samtidig med, at du klipper hækken, bør du fjerne tilfældige skud fra træer, som forsøger at bide sig fast i bunden af hækken. Det er vigtigt, at du ikke blot klipper disse skud over med din hækkeklipper, men sørger for at fjerne dem med roden. Gør du ikke det, vil skuddene blot blive til egentlige træer, som vil ødelægge hækken. Det kan man tydeligt se i mange villakvarterer, hvor haveejerne ikke altid har fået fjernet sådanne skud med roden. Resultatet er, at der står hele træer inde midt i hækken, som lider herunder.
Hække tiltrækker ofte skadedyr som fx bladlus, uldlus og snareorm. Hvis du vil undgå, at disse skadedyr spreder sig til andre dele af haven, hvor de gør mere skade, bliver du nødt til aktivt at bekæmpe dem. Det kan du gøre ved at spule hækken kraftigt med haveslangen eller ved at anvende et godkendt skadedyrsbekæmpelsesmiddel - fx en insektspray. Det siger dog næsten sig selv, at man skal være forsigtig med doseringen af sådanne skadedyrsmidler, hvis man vil skåne miljøet. Som et alternativ anbefaler nogen også, at man i nærheden af de angrebne steder dyrker planter, som tiltrækker skadedyrenes naturlige fjender: Mariehøns, løbebilleder, edderkopper osv.
Nu kan du begynde at glæde dig over høsten af de første grøntsager og frugter i haven. Du kan fx høste tidlige gulerødder, kartofler, havebønner og ærter (juni til juli - og måske august). I drivhuset kan du høste agurker og tomater.
Også mange af havens bær kan nu plukkes. De søde kirsebær vælter frem i løbet af måneden, men du kan også glæde dig over jordbær, hindbær, ribs og solbær, hvis du ellers har dem i haven.
Nu kan du så bladbede, rødbeder, haveroer og plante grønkål. Desuden kan du så anden omgang af ærter, gulerødder, salat og vinterradiser.
Hold bedene fri for ukrudt. Brug en hakke eller et skuffejern for at fjerne ukrudtet.
Du har sandsynligvis arbejdet en hel del i nyttehaven gennem de sidste måneder, både med at holde bedene fri for ukrudt og nu også med at høste de første afgrøder. Det gør let jorden hård, og den har derfor godt af at blive løsnet, så planternes rødder ikke presses sammen og mistrives. Det kan du gøre ved forsigtigt at løsne jorden med en hakke eller en håndkultivator (findes under river). Desuden kan du tilsætte noget kompostjord og tørvemuld.
Hvis du elsker friske jordbær, kan du også plukke dem nu. De smager herligt med mælk, fløde og strøsukker, men kan også anvendes til hjemmelavet marmelade eller fryses ned, så du kan nyde dem senere.
Jordbærbedene skal holdes fri for ukrudt. Fjern også eventuelle vildskud fra jordbærplanterne - fx i områderne mellem jordbærrækkerne - så bedene ikke bliver uoverskuelige at vedligeholde.
Fuglene elsker jordbær, og det samme gør snegle. En let måde at beskytte jordbærrene på er ved at lægge et net af nylon over dem. Sæt pinde i jorden rundt om jordbærbedet og sæt tomme syltetøjsglas på toppen af pindene, så at glassenes bund vender opad. Så kan du bare lægge nettet hen over bedet, så fuglene ikke kan komme til at spise bærrene.
For at beskytte jordbærrene mod snegle, kan du bruge en godkendt sneglegift, som ikke er hård ved miljøet. Du kan også indramme bedet med sneglehegn, så sneglene ikke kan komme ind i selve bedet.
Der er flere sygdomme, som kan true jordbærrene. En af dem er gråskimmel, som får bærrene til at rådne. Du kan beskytte dine jordbær mod denne svampesygdom ved at sørge for, at der er god ventilation omkring bærrene. Det er også vigtigt at fjerne døde og visne blade, stængler og blomster fra planterne.
Læg i denne sammenhæng mærke til, at det ikke er en god idé at vande dine jordbærplanter, når de er begyndt at bære bær. Det øger nemlig risikoen for, at planterne får gråskimmel. Før planterne er høstklare, er det en god idé at vande dem - men ikke derefter.
Du kan beskytte jordbærrene mod meldug ved at tildække jorden rundt om og under jordbærplanterne med rughalm.
Jordbærplanter har som regel en levetid på 2-3 år. Hvis du regner med at dyrke jordbær på de nuværende planter, har de godt af at få tilført noget gødning, når høsten er overstået. Spred ca. 2 kg god blandingsgødning ud over hver 100 m2 jordbærbed. Gentag denne proces en gang om måneden i august og september.
Hvis du har tomatplanter (fx i drivhus), bør du sørge for løbende at fjerne sideskuddene fra dem. Det kan du hurtigt og let gøre ved at knibe dem af, efterhånden som de spirer frem.
