Artikel
Haven i maj
I maj vælter blomsterne, grøntsagerne og frugterne frem overalt. Det samme gør desværre ukrudtet. Det betyder også, at maj er den travleste måned i haven.
Artikel
I maj vælter blomsterne, grøntsagerne og frugterne frem overalt. Det samme gør desværre ukrudtet. Det betyder også, at maj er den travleste måned i haven.
For mange haveejere er maj måned en af de dejligste perioder i haven. Mange steder kan man fx glæde sig over flotte tulipaner i forskellige, flotte farver. Nogle af de tulipaner, som blomstrer i maj er: Triumph, Papegøje, Darwin, Darwin-hybrid og Lilje-blomstrende. Men der er også mange andre blomster og afgrøder, som melder deres ankomst netop nu.
Men maj er normalt den travleste måned i haven. Der skal graves, plantes, vandes, gødes, beskæres og klippes. Nu skyder ukrudtet også op overalt. Det kan fx være mælkebøtter, agertidsel og skvalderkål. Men hvis du fjerner ukrudtet nu, er det som regel noget lettere at holde bugt med, end når det senere har vokset sig stort og slået dybe rødder. Desuden er jorden generelt blødere nu end om et par måneder. Ofte er det mest hensigtsmæssigt at fjerne ukrudtet med en hakke, et skuffejern, et specialdesignet ukrudtsredskab eller lignende haveredskab, men nogle steder kan du også anvende ukrudtsmidler til at holde ukrudtet nede med.
Vær også opmærksom på, at endnu kan forekomme nætter med frost, selvom temperaturen fint kan nå op på over 20 grader om dagen. Det skal du selvfølgelig være opmærksom på, når du vil plante nye planter i haven. Nogle planter tåler ikke frost, og hvis der så kommer en med frostgrader, kan al dine møje være spildt. Som vi skrev i april måned, er prydbuske som forsytia en god indikator for, hvornår jorden og luften er blevet varm nok til sarte planter.
Hvis du planter nye planter, er det en god idé at vente lidt, førend du giver dem gødning. Hvis de nye planter får gødning for tidligt, bliver det simpelthen for voldsom kost for dem, og du risikerer at svide planterne.
Hvis du er træt af at have dræbersnegle (iberisk skovsnegl) overalt i haven, er det nu, du skal sætte ind. Måske har du allerede tidligere fjernet snegleæg, men der vil sandsynligvis stadig være en del snegle i haven. Hvis du går en tur rundt i haven om aftenen, er det som regel let at finde sneglene. Når du finder en snegl kan du klippe den over med en beskæringssaks og lægge den døde snegl i en affaldssæk, som du selvfølgelig bagefter smider ud.
Nogle haveejere har eksperimenteret med forskellige typer sneglefælder – med varierende succesrate. En af de mest kendte sneglefælder er den såkaldte "ølfælde", som består af en form for beholder, du fylder op med øl. Sneglene elsker åbenbart øl, og når de tørstige snegle kravler op i beholderen for at drikke øllet, drukner de i beholderen.
Andre har haft gode resultater med professionel sneglegift og med såkaldt sneglehegn, som forhindrer sneglene i at kravle ind i et havebed.
Maj er normalt en ret tør måned. Ofte kommer der tør luft sydfra, og der fordamper mere vand, end der kommer via regn. Derfor er det ofte nødvendigt at vande dine planter og afgrøder i denne måned.
Du kan vande dine planter og evt. græsplænen med en god vandspreder. Når du vander skal du sørge for, at du vander med ca. 30 mm vand. Det kan du let kontrollere med en regnmåler.
Hvis du har haft knolde som dahlia (tidligere kaldet for "Georginer"), belladonnalilje, abessinsk sværdlilje og knoldbegonier liggende til forspiring, er tiden nu kommet til at lægge dem i jorden.
Dahlia findes i forskellige typer – bl.a.anemone, ball, halskrave, kaktus og semi-kaktus. Blomsten findes i rigtig mange danske haver - og med god grund. Den er let at have med at gøre og blomstrer ofte uafbrudt fra juli til oktober. Dens blomster har flotte farver – hvid, pink, orange og røde – og kan blive op til en meter høje. Plant knoldene et sted, hvor der er godt med lys og sol og sørg for, at den har god afstand til andre planter, så den rigtig kan få lov at folde sig ud.
Hvis du har nyplantede roser i din have, skal du holde øje med, om de får tilstrækkeligt med vand. Hvis det ikke regner i længere tid, skal hver af de nye rosenplanter have op til fem liter vand for at klare sig gennem tørken. Hvis nogle af roserne – nye som gamle – begynder at hænge med hovederne, bør du overrisle dem med vand, så de får nok væske.
Har du et veletableret rosenbed, kan du med fordel lægge et par centimeter tykt lag af organisk gødning (hønsegødning, hestegødning el.lign.), spagnum eller kompost over bunden af bedet. Dette lag vil holde jordens fugt og fremme væksten af gavnlige bakterier i jordbunden.
En af de mest udbredte blomster i danske haver er stauder, som er rigtig flotte, når de blomstrer senere på sommeren.
Har du et bed med gamle stauder, som blomstrer tidligt, kan du fjerne både de visne blomster og deres stængler, så de ikke tager blomstens kraft.
Hvis du vil anlægge et nyt staudebed (fx med sorternerudbeckia oggyldenris) er maj et godt tidspunkt at gøre det på. Når først du har plantet stauderne, kan du ofte glæde dig over dem i årevis.
Husk på, at stauder ofte breder sig meget til siderne. Derfor er det en god idé ikke at sætte planterne alt for tæt ved hinanden.
Når du har købt dine nye staudeplanter, er det for øvrigt vigtigt, at du får dem i jorden hurtigst muligt, da de ellers udtørrer. Desuden bør du følge disse enkle råd:
Vælg et tidspunkt, hvor det er lidt fugtigt i vejret, når du vil plante dine nye stauder.
Sæt de nye staudeplanter i et hul med god plads og fyld lidt muldjord og kompost ned i hullet omkring rødderne.
Når du har plantet de nye stauder, er det tid til at vande dem. Sørg for, at de nye planter får rigeligt med vand.
Det er endnu for tidligt at gøde de nye planter, da gødningen let vil svide de nye stauders sugerødder. Så det bør du vente lidt med.
Hvis du har områder i din nyttehave, som endnu ikke er bevokset, bør du en gang om ugen gennemarbejde jorden med en håndkultivator. Derved holder du lettere jorden fri for ukrudt og giver fremtidige planter bedre vækstbetingelser.
Hvis du har grøntsager som kålrabi, salat radiser eller spinat i din nyttehave, vil du normalt allerede nu kunne høste disse grøntsager. Det forudsætter selvfølgelig, at du tidligere såede disse grøntsager i din have.
Her i maj måned kan du så eller udplante grøntsager som bladbeder, græskar, spinat, julesalat, rødbeder, ærter (marts-april), vintergulerødder, kartofler, lave bønner, stangbønner, selleri og kål.
Hvis du vil have kål (blomkål, rosenkål, rødkål og hvidkål) er det på tide at så dem nu.
Når du vil dyrke kål, har du to muligheder:
Du kan selv forkultivere dem ved at så dem i en beholder eller i et drivhus. Det kan du passende gøre i april måned.
Du kan købe kålene som småplanter i et plantecenter, så de er klar til at plantes i jorden her i maj måned.
Uanset hvilken løsning, du vælger, er småplanterne klar til at blive sat i jorden, når de har en højde på omkring 10 cm.
Kål har brug for en frodig jord, der er blevet tilført rigelig med god gødning og vand. Jorden skal helst have en høj pH-værdi (6,5-7), hvilket du kan sørge for ved at tilføre kalk til jorden. Hvis du tidligere gravede bedet igennem, behøver du ikke at gøre det igen, da kål trives godt i en fast jord.
Det er altid en god idé år for år at veksle mellem de grøntsager, du dyrker i de enkelte bed. Hvis du sidste år dyrkede fx bønner og ærter i et havebed, kan du i år dyrke kål i det samme bed. Ærterne og bønnerne efterlader en naturlig mængde kvælstof i jorden, som vil gavne kålene. Hvis du gødskede bedet sidste år, behøver du ikke at tilføre ny gødning. I modsat fald kan du tilføre lidt ekstra gødning (60 gr. pr. m2), før du begynder at så kålene. Og nu du er i gang, kan du også tilføre noget kompost, så jorden bliver helt optimal for kålene. Kål skulle efter sigende også godt kunne lide en jord, der er blevet gødet med tang.
Udplant helst de små kålplanter sidst på dagen, når varmen er aftaget, så vandet omkring planterne ikke så let fordamper.
Forbered udplantningen af småplanterne ved at lave rækker, der går i retningen syd til nord, så planterne ikke står i skygge af hinanden, men alle får rigeligt med sollys. Der bør være 60-70 cm mellem hver række.
Vent så længe så som muligt med at tage småplanterne op af den jord, de er blevet udsået i, så rødderne ikke bliver beskadigede.
Lav et lille hul med en plantepind til hver lille plante og sæt den så ned deri. Anbring hver plante i en dybde, så de nederste blade er lige over jordoverfladen.
Pres den jord, der omgiver planten sammen, så den bliver fast.
Vand rækkerne med de nye kålplanter.
Sørg i det hele taget for, at kålene har rigeligt med vand under vækstprocessen.
Hvis du har haft dine kartofler til forspiring, er de nu klar til, at du kan lægge dem i jorden – hvis den har opnået en temperatur på 8-10 grader.
Dyrker du kartofler i din nyttehave, skal du holde øje med, om der stadig forekommer nattefrost, som skader kartoflernes spirer. Sker det, bør du overdække de planternes spæde toppe, så de beskyttes mod kulden.
Kartofler trives bedst i sandet jord, der er tilført gødning eller kompost, og som er godt vandet.
Lav en rende på ca. 15 cm der, hvor du vil lægge kartoflerne.
Lad der være en afstand på ca. 30 cm mellem hver læggekartoffel og 60-70 cm mellem hver række.
Læg kartoflerne ned i jorden i en dybde på ca. 10 cm. Når du lægger kartoflerne i jorden skal du passe på, at du ikke brækker de små spirer.
Hvis du vil fremme kartoflernes vækst, kan du overdække dem med hvid plastik, som holder på varmen og fugten. Når kartoflernes toppe bliver højere, kan du skære huller i plastikken og forsigtigt trække den ned over toppene, så den ligger på jorden.
Hvis alt går vel, vil du kunne høste de første nye kartofler fra juni til oktober måned – afhængig af sort, jord og klima.
Før du klipper græsset første gang, er det en god idé at fjerne alle sten og andet, der ligger på plænen, så de ikke går i plæneklipperen.
Hvis du har en ældre græsplæne, og du ikke allerede har fået udjævnet huller og ujævnheder, kan du stadig nå det. Du kan reparere disse ved hjælp af topdressing.
Hvis du vil anlægge ny græsplæne, er det et godt tidspunkt at gøre det nu.
Investér i en god græsblanding. Det betaler sig i længden. I de fleste tilfælde bør du købe en græsblanding, som passer til normal havejord. Er du i tvivl, bør du spørge sælgeren af græsfrøene. Køb gerne rigeligt med græsfrø, så du senere har nok til at reparere huller og bare pletter.
Så altid græs, når det er tørvejr og nogenlunde vindstille, så vinden ikke blæser de nye græsfrø væk.
Forbered jorden ved at løsne den let med en hakke eller kultivator. Dernæst presser du jordens overflade let sammen. Det gør du lettest ved hjælp af en havetromle, som ikke skal være alt for tung.
Spred græsfrøene ud over jorden med jævne bevægelser, så frøene bliver ligeligt fordelt over hele området.
Når du har sået græsfrøene, skal du presse dem let ned i jorden. Til det formål kan du anvende bagsiden af en rive eller en havetromle.
Til sidst skal du vande det ny såede græs. Her er det vigtigt, at du ikke retter vandstrålen direkte mod jorden, så du derved skyller dem væk igen. Brug i stedet et godt vandingsapparat eller vend vandslangen opad.
Kom godt fra start med vores græsplejesæt.
Forårsmånederne er et godt tidspunkt at gøre drivhuset rent på. Fjern gamle, visne planterester og gør glassene rene med en blød børste eller svamp, der er dyppet i sæbevand.
Når du har rengjort drivhuset er det klart til, at du kan udplante planter som tomater, agurker og meloner.
Tomaterne kan du udplante med det samme, og du kan høste de første solmodne tomater omkring 1. juli.
Sidst i maj kan du udplante agurkeplanter i drivhuset. Hvis du vil dyrke agurker helt fra grunden af, skal du så dem i begyndelsen af måneden. Sørg for, at agurkerne står et varmt sted i drivhuset. Normalt går der kun en måneds
I slutningen af maj kan du også udplante meloner i drivhuset. Melonerne vil normalt kunne høstes efter et par måneder.
Når planterne i drivhuset vokser sig store, at det er på tide at binde dem op, så de kan vokse sig højere og blive frodige. Til det formål kan du anvende ophængsøjer, aluvinkler eller plantespiraler, som er perfekte til opbinding af fx tomater og agurker.
Når solen står højt på himmelen, kan der bliver rigtig varmt i drivhuset. Derfor er det vigtigt at vande planter som vinstokke, agurker og roser, når det er varmt i vejret.
Du kan vande planterne vha. en vandslange med et bruserhoved, så vandstrålerne bliver spredt. Alternativt kan du anvende kapillærkasser til vandingen.