
Snickers Workwear har altid haft fokus på at skabe slidstærkt og funktionelt arbejdstøj, der kan holde til en professionel hverdag. Deres arbejde med løbende forbedringer sker i tæt dialog med produktionspartnere og med respekt for både mennesker og miljø. Snickers Workwear er bevidste om deres ansvar og arbejder målrettet på at mindske deres CO2-aftryk, uden at gå på kompromis med kvaliteten. Både ved at følge internationale aftaler som FN’s Parisaftale og ved løbende at forbedre deres måde at arbejde på.
For at skabe klarhed og fremdrift har Snickers Workwear organiseret deres indsats inden for bæredygtighed i tre hovedområder:
DESIGN – De udvælger materialer og designer deres tøj med fokus på slidstyrke og funktionalitet, der holder til en krævende hverdag.
PRODUKTION – De arbejder målrettet på at sikre ordentlige forhold og ansvarlig praksis i hele deres forsyningskæde, både i deres egen virksomhed og hos deres leverandører.
SAMARBEJDE – De samarbejder aktivt med partnere og kunder om at finde løsninger, der støtter mere ansvarlige forretningsmetoder og fremmer genbrug og lang levetid.