Artikel
Inspiration til dine næste havemøbler
Er du i tvivl om hvilke havemøbler du skal vælge. Så kommer der her en gennemgang af alt du skal vide om havemøbler, lige fra vedligeholdelse til valg af havemøbler. Læs med og bliv inspireret!
Artikel
Er du i tvivl om hvilke havemøbler du skal vælge. Så kommer der her en gennemgang af alt du skal vide om havemøbler, lige fra vedligeholdelse til valg af havemøbler. Læs med og bliv inspireret!
Når først foråret kommer, glæder du dig sikkert til at komme udenfor i haven eller på altanen og nyde det. Så skal der dækkes op, og de lange aftener skal nydes med god mad og drikke. Havemøblerne skal findes frem, eller du skal måske ud at købe nogle nye. Uanset hvad, så er de en del af hyggen og samværet. I den her grafik får du derfor en række råd om, hvordan du passer godt på dine havemøbler, og hvad du skal overveje, når du skal ud og kigge på nye.
Hvis du gerne vil nyde dine havemøbler i mange år, bør du huske at vedligeholde og pleje dem.
Træmøbler, der står udenfor, nedbrydes af regnen, fugten og solen, så de kræver ekstra pleje og beskyttelse for at se flotte ud og holde i lang tid.
Rengøring
Slibning
Oliering/maling
Døgntemperaturen bør være over 10 grader, før du går i gang.
Træet skal være helt tørt, når du skal til at slibe og male møblerne.
Når du olierer/maler dem, skal du stå i skyggen, da beskyttelsesmidlerne ellers tørrer for hurtigt.
Sørg for, at møblerne ikke bliver våde imellem behandlingerne.
Skur havemøblerne rene med vand og en stiv børste – tilsæt evt. trærens. Du kan bruge desinficerende midler som Rodalon, hvis der er kommet svamp eller alger på træet.
Når møblerne er helt tørre igen, skal de slibes med sandpapir. Start med at slibe med lidt grovere sandpapir (korn 100-120). Hvor du bagefter bruger lidt finere sandpapir (korn 200-300). Du skal huske altid at slibe i træets længderetning. Det er vigtigt at oliebehandlede møbler slibes, så overfladen bliver glat igen. Mens malede møbler slibes, så den nye maling kan binde sig på overfladen. Som det sidste bør du huske at børste støvresterne af, før du begynder at oliere eller male.
Giv dem til sidst træolie eller maling med en pensel eller klud. Giv dine havemøbler mindst to lag, så du får et flot resultat. Lad træet absorbere det første lag, før du påfører det næste. Tør derefter overskydende olie/maling væk med en fnugfri klud. Olien/malingen er først hærdet efter et par dage, så møblerne kan ikke tåle at stå ude i regn eller fugt med det samme. Husk at give dem olie/maling mindst en gang om året - gerne to eller tre gange.
TIP: Det er en god idé at vælge en træolie med farvepigment. Det giver en længere holdbarhed og beskytter træet mod solens UV-stråler.
Teaktræmøbler kræver som udgangspunkt ikke vedligeholdelse.
Det er den eneste træsort, der ikke nedbrydes.
Træsorten indeholder så meget harpiks, at havemøblerne faktisk kan klare at stå udendørs hele året uden træbeskyttelse.
Du kan nøjes med at vaske dem med en børste og sæbespåner, hvis de er beskidte.
Der findes også særlige renseprodukter til teaktræ, du kan bruge.
Hvis møblerne er blevet lidt ru, kan du dog slibe dem med fint sandpapir.
Teaktræ bliver dog gråligt med tiden, så hvis du vil undgå det, kan du give det noget træolie.
Havemøbler af trykimprægneret træ er ligeledes meget hårdføre og kræver heller ikke vedligeholdelse.
Vask dem med sæbespånevand og en børste, hvis de er beskidte.
Træet bruges ofte til rustikke møbler, så du kan bruge højtryksspuleren med et lavt tryk, hvis de er meget beskidte. I sådanne tilfælde skal du give dem et lag olie eller træbeskyttelse bagefter.
Plastmøbler er nemme at vedligeholde – især hvis de er overdækket om vinteren.
De har normalt kun brug for at vaskes med vand og opvaskemiddel.
De kan dog blive matte af for meget sol og regn – især de hvide plastmøbler.
Det kan du forebygge med en behandling af et gulvplejemiddel eller bilshampoo med voks.
Du kan vaske med Rodalon, hvis der er kommet alger på.
Hvis dine møbler er blevet grimme og kedelige, kan du slibe dem med wienerkalk. Sådan en afslibning gør dog overfladen ru, så du skal efterbehandle med voks eller vinylspray. Det fylder ridserne ud og giver en blank overflade.
TIP: Det er en god idé at afprøve behandlingen på undersiden af møblet først for at sikre dig, at de kan tåle behandlingen.
Havemøbler af polyrattan har stort set ikke brug for vedligeholdelse.
Du kan vaske dem med opvaskemiddel og spule med en vandslange - tør evt. af med en blød klud.
Du kan også bruge et særligt rensemiddel til polyrattan eller en bilshampoo, hvis du vil have en blankere overflade.
Kært barn har mange navne - det gælder især for havemøbler af syntetisk plasttræ.
Syntetisk plasttræ efterligner rigtige træsorter.
Møblerne både ligner og føles som ægte træ.
Materialet kræver næsten ingen vedligeholdelse og afviser både fugt og mug.
Du kan nøjes med at vaske møblerne af med vand og sæbe.
Havemøbler i stål eller aluminium kan hurtigt gøres forårsklare.
Vask dem med mild sæbe og spul med vandslangen.
Tør af med en blød klud.
Havemøbler i støbejern kan ruste.
Det kan delvist forebygges ved at give dem en gang klar lak, inden de tages i brug.
Det anbefales at tage jernmøbler indendørs om vinteren.
Varmegalvaniserede jernmøbler bør dog ikke ruste, da deres overflade er dækket af et zinklag. Er der kommet små ridser eller skader i laget, kan du give det zinkholdig maling. Er der sket store skader, skal møblerne varmegalvaniseres med zink igen.
Er dine havemøbler blevet rustne, kan du fjerne det på den her måde:
Vask først møblerne helt rene med husvask og lad dem tørre.
Skrab al rust og maling af. Du bør starte med en skraber og evt. en lille spids hammer. Slib derefter med groft sandpapir og stålbørste - gerne en roterende stålbørste. Jo renere jernet bliver, jo længere holder behandlingen.
Gør overfladen ren. Brug gerne en fnugfri klud med cellulosefortynder eller acetone. Gør det udenfor - evt. med åndedrætsværn. Sørg for, at overfladen ikke får vand.
Mal med en rusthindrende grundmaling. Møblerne skal mindst have 2 lag maling. Vær sikker på, at du kommer ind alle steder.
Slut af med en maling, der egner sig til metal. Giv havemøblerne mindst 2 lag mere. Vær sikker på, at alle lag dækker. En oliemaling er bedst, da den giver en tættere film, så ilt og fugt ikke kan trænge igennem.
Når sommeren går på hæld, skal du gøre dine møbler rene og opbevare dem et sted, hvor de ikke går i stykker.
Det er bedst at sætte dem i tørvejr, så de ikke bliver fugtige og matte af vinterens regn og sne.
Sæt dem i et skur, carport eller garage, hvis det er muligt.
Havemøbler af træ bør dog ikke stilles i et varmt rum, da de kan risikere at tørre helt ud.
Kan møblerne ikke stå i tørvejr, så pak dem ind i et overtræk.
For træmøbler skal du så huske: at sørge for, at de ikke står direkte på jorden, hvor de kan suge fugten til sig og at stille dem på fliser eller brædder.
Du må ikke pakke dine træmøbler ind i plastik, da det kan medføre råd og svamp i træet.
Sørg for, der kan komme frisk luft mellem overtrækket og møblerne, så der ikke dannes kondensvand.
Hold øje med, at overtrækket er helt vandtæt.
Tjek, at det ikke er blæst af efter et stormvejr.
Brug et overtræk, der er vandafskyende og gerne overfladebehandlet mod UV-stråler.
Det er altid en personlig smagssag, når du skal ud at købe havemøbler. De skal først og fremmest være behagelige og flotte og passe til resten af haven og huset, men du bør også tænke på holdbarhed, vedligeholdelse og pris.
Vælger du møbler af træ, er det vigtigt, at de er lavet af kernetræ.
Kernetræ ligger tættest på træets midte.
Det har et stort naturligt indhold af oliestoffer og harpiks og holder derfor længere.
Enhver træsorts holdbarhed er bedre, når det har en høj kerneandel.
Det er den mest hårdføre træsort, der findes til havemøbler.
Det kan blive gråligt med tiden, hvis det ikke får træolie, men det nedbrydes ikke.
Møblerne kan stå ude hele året uden beskyttelse, og de kræver ikke vedligeholdelse.
Såkaldt gammelt teak kan holde 30 til 40 år og er dermed den mest robuste træsort.
Havemøbler i teak ligger i den dyrere ende af prisskalaen.
De er også et godt valg, hvis du helst vil have umalede træmøbler.
De kan tåle at stå udenfor i mange år, men kræver dog vedligeholdelse med træolie et par gange om året.
Træsorterne holder længe i det danske vejr, men ikke så godt som teaktræ.
Det er eksotiske træsorter, der ses de senere år på det danske marked.
De kræver vedligeholdelse med træbeskyttelse et par gange om året for at klare sig.
Der er stadig ikke stor erfaring med deres holdbarhed i det danske klima.
Her er det lige meget, hvilken træsort du vælger, fordi møblerne er beskyttede af en grunder og maling.
De kan holde i lang tid, men kun hvis de vedligeholdes med ny maling hvert år.
Hvis malingen krakelerer, kan fugt nemlig trænge ind og nedbryde træet.
Det er til dig, der gerne vil have møbler, der ligner træ, men som er nemmere at holde.
Møblerne er lavet af kraftigt plastik og kræver derfor ingen vedligeholdelse.
De kan tåle at stå ude hele året og koster omkring en tredjedel af havemøbler i teaktræ.
Det er et nyere materiale, så deres holdbarhed kendes stadig ikke, men anslås til at være minimum 10 år.
Polyrattan er lavet af plastikfibre, som gør havemøblerne meget holdbare og slidstærke.
Møblerne tåler høje temperatursvingninger og kræver ingen vedligeholdelse.
Polyrattan er UV-resistent, så møblerne ikke falmer i solen.
Deres karakteristiske fletmønster er lavet, så regnen løber af møblerne af sig selv.
De koster omkring en tredjedel af prisen for teakmøbler.
Det er ligeledes et nyere materiale, så levetiden kendes stadig ikke, men anslås til at være minimum 10 år.
Tør pletterne af så godt som muligt med en fugtig og fnugfri svamp eller klud.
Undgå at gennemvæde stoffet og fyldet.
Tør af med rent vand på en klud.
Sæt hynden til at tørre på højkant, så den tørrer hurtigere.
Fjern pletterne med Rodalon eller et andet desinficerende middel.
Vask derefter hynderne i maskinen på et skånsomt program.
De fleste hynder kan tåle maskinvask, men tjek først vaskeanvisningen.
Pak ikke hynderne væk, før de er helt tørre for at undgå fremtidig mug.
Læg dem i en hyndeopbevaringspose eller hyndeboks et tørt sted i løbet af vinteren.
FSC-mærkede havemøbler af træ er et bæredygtigt valg.
FSC står for Forest Stewardship Council.
Det er en international, non-profit mærkningsordning, der kæmper for bæredygtigt skovbrug.
Det er det eneste globale miljømærke for produkter lavet af træ, som fx papir, trækul, møbler osv.
FSC-mærket garanterer, at skovdriften tager hensyn til mennesker, dyr og miljøet.
I en FSC-skov fældes der kun det antal træer, som skoven selv kan reproducere, så rovdrift undgås.
Dele af FSC-skove fredes helt, og områder med truede dyr og planter beskyttes.
Ejeren af en FSC-certificeret skov skal også sikre den biologiske mangfoldighed.
FSC arbejder også for social og økonomisk ansvarlighed: Der bruges lokal arbejdskraft, så lokalbefolkningen får glæde af indtægterne. De lokale arbejdere uddannes, får sikkerhedsudstyr og en ordentlig løn. De indfødtes hellige områder og jagtarealer beskyttes og fældes ikke.
Alle produkter med FSC-mærket kan spores tilbage til savværk og skov, da alle led certificeres af uvildige certificeringsvirksomheder.
Et FSC-certifikat gælder kun i fem år og skal derefter fornyes.
Når du køber havemøbler med FSC-mærket, støtter du de ansvarlige skovejere, der driver bæredygtigt skovdrift med respekt for miljøet og mennesker.