XL-BYG logo

Artikel

Køkkenudstilling i XL-BYG

Skal du montere nyt køkken, men mangler du overblikket? Find svaret på, hvilket køkken der passer til din smag, på en af XL-BYGs flotte og inspirerende køkkenudstillinger. Se hele listen af forretninger, hvor du kan opleve køkkenudstillinger, lige her!

Oplev Build by Modulia i XL-BYG - køkken og bryggers lige som du vil have det

Du kan med fordel besøge din nærmeste XL-BYG Build by Modulia forhandler, så du kan se både køkken og bryggers i virkeligheden, inden du bestiller.

Med Build by Modulias velgennemtænkte køkken- og bryggerskoncept har du nu muligheden for selv at designe dit nye køkken og bryggers, så du får det præcist, som du vil have det. Sortimentet af Build by Modulia i XL-BYG er bredt, så du kan få dine ønsker opfyldt. Hele sortimentet er udført i kvalitetsmaterialer, hvor der er fokus på både form og funktionalitet.

Få flotte køkkenlåger med Build

Alle mennesker er forskellige. Derfor har vi fremstillet 13 forskellige låger, 22 forskellige greb i forskellige længder, knopper og grebslister. Det giver dig næsten ubegrænsede muligheder.

I køkkenet er det detaljerne, der udgør helheden. Vælg mellem de mange forskellige låger og find præcis den, der passer bedst til dig og dit hjem. Overvej også, hvilken form og stil, der passer bedst til dig og dit hjem. Husk, at grebet er en vigtig detalje, der kan ændre hele køkkenets udseende. Knopper og greb kan skabe spændende kontraster, mens grebslister fremhæver de stilrene linjer. En klassisk låge kan nemt forvandles til en trendy løsning ved hjælp af et moderne greb. Find en stil, der matcher den lågetype, du vælger, og som giver dit nye køkken det helt rigtige look. Tænk nyt!

Build by Modulia bordplader efter mål

Bordpladen er en vigtig del af køkkenet og bryggerset. Vælg mellem bordplade i massivt træ, laminat, kompakt laminat eller coretop og bestil en skræddersyet model.

Bordplader i massivt træ

Massivt træ er et af de mest populære valg til bordpladen i et nyt køkken. Massivt træ er
en varm kontrast til det ofte meget stilrene look i et nyt køkken. Build by Modulia leverer kun FSC-godkendte bordplader i flere forskellige træsorter i 28 og 40 mm tykkelse. Stavene i en Build by Modulia massivtræsplade har forskellige længder, og stavene er derfor samlet i et flydende forbandt, hvor træets naturlige liv og struktur fastholdes. Vi tilbyder bordplader i Eg natur, Eg hvidolie, Sort Eg, Ask natur, Ask hvidolie, Mahogni og Amr. valnød. Certificerede bordplader kan købes i udvalgte XL-BYG butikker.

Bordplader i light laminat

Laminat er et af de mest praktiske materialer til bordplader, da den er lavet af et materiale, så den holder til at blive brugt hver dag. En laminatbordplade kræver kun almindelig rengøring uden anden form for vedligehold. Laminat består af flere lag harpiks imprægneret papir, der under høj varme presses sammen til en hård plade.

Laminat findes i 10 forskellige design, som er 30 mm tykke og med følgende former:

  • 30 mm postform (findes kun i 61 cm dybde)

  • 30 mm retkantet

Bordplader i kompakt laminat

Kompakt laminat består ligesom laminat af flere lag harpiks-imprægneret papir, der under høj varme presses sammen til en hård plade. Kompakt laminat er tykkere end laminat. Der skal ikke limes kanter på bordplader i kompakt laminat, da man bruger pladens tykkelse/opbygning som forkant. Kompakt laminat har de samme egenskaber som laminat.

Kompakt laminat leveres i to farver.

Bordplader i coretop

Coretop er med sin silkebløde, ensartede overflade et oplagt valg i det stilrene, minimalistiske køkken. Coretop er gennemfarvet, og ridser og småskader kan poleres op uden synlige spor, så bordpladen altid fremstår pæn og lækker. Coretop leveres i to farver, helt hvid og sortnistret.

Saml selv og spar penge

Med Build by Modulia kan du vælge, hvorvidt du selv ønsker at samle dine møbler, eller om du gerne vil have dem leveret samlet. Ønsker du selv at samle dem, kan du spare en del penge, og alle delene til dit nye køkken eller bryggers bliver leveret i flade kasser med letforståelige samlevejledninger. Leveringstiden for usamlede produkter er ca. 5-10 dage.

Ønsker du derimod at få dine produkter leveret samlet, tilbyder Modulia at gøre dette for dig, så du kan spare tid og slippe for besværet. Vær dog opmærksom på, at det koster et ekstra gebyr. Leveringstiden for samlede produkter tager yderligere to uger i forhold til de usamlede produkter.



Viser 8 ud af 48 produkter