XL-BYG logo

Artikel

Nyt liv til udtjent arbejdstøj

MASCOT udvikler og producerer arbejdstøj af højeste kvalitet og med en lang holdbarhed. Men selv efter en lang brugsfase er der stadig værdi i arbejdstøjet. I stedet for blot at kassere dit udtjente arbejdstøj, har du nu mulighed for at lade det indgå som en del af et nyt materiale.

MASCOT® REworked

MASCOT arbejder hele tiden på at nedbringe ressourceforbruget i deres produktion, samtidig med at de også forsøger at forlænge den samlede livscyklus for produkterne.

Derfor har de lanceret konceptet MASCOT® REworked. Her får mange erhvervskunder, som benytter MASCOTs arbejdstøj, mulighed for at lade deres brugte arbejdstøj indgå i et cirkulært forløb som en del af et nyt materiale.

Konceptet MASCOT® REworked er særligt velegnet til virksomheder, som har fokus på genanvendelse af brugt materiale eller på deres CO2-regnskab og deres samlede miljømæssige fodaftryk. Men det kan naturligvis være en fordel for alle.

Sådan bliver brugt arbejdstøj en ressource

Det indsamlede arbejdstøj bliver af MASCOTs samarbejdspartner neddelt i små dele. Herefter bliver tekstilstykkerne presset sammen til måtter af forskellig tykkelse og hårdhed, som efterfølgende kan indgå i alt fra fx møbelproduktion til isoleringsmateriale i byggeindustrien.

En aftale med muligheder

MASCOT® REworked er et samarbejde mellem MASCOT, XL-BYG og de mange erhvervskunder, der benytter MASCOTs arbejdstøj. Som kunde modtager du opsamlingskasser på din virksomhedsadresse, hvori den udtjente og renvaskede arbejdsbeklædning indsamles. Når kasserne er fyldte, sendes de direkte til MASCOTs samarbejdspartner for at blive genanvendt.

Se produkter fra Mascot



Viser 8 ud af 48 produkter

Læs mere fra Mascot