XL-BYG logo

Videoguide

Montering af fibergipsplader

Gipsplader er populære i de danske hjem. Fibergips er gipspladens stærke alternativ og specielt velegnet som skillevægge pga. den lette opsætning, der ikke kræver særligt værktøj, ud over hvad de fleste har i forvejen. Samtidig er lydisoleringen i gipsplader bedre end i fx porebeton. Se her, hvordan du selv kan sætte fibergipsplader op.

Gipsplader er blevet populære i de danske hjem. De er specielt velegnet som skillevægge pga. den lette opsætning, der ikke kræver særligt værktøj, ud over det, de fleste har i forvejen.
Samtidig er lydisoleringen i gipsplader bedre end i fx porebeton. Og nu findes der et stærkere alternativ – fibergipsplader. Her er nogle egenskaber ved fibergips:

  • Erstatter ofte to lags-systemer

  • Støjreducerende

  • Skruefast uden brug af plugs

  • Fås med og uden spartelkant

  • BD 30 beskyttelse med ét lag

Når du arbejder med fibergipsplader, kan du vælge mellem to samlingsteknikker:

  • Metode 1 - Montering af fibergipsplader med ret kant

  • Metode 2 - Montering af fibergipsplader med spartelkant

Nedenfor får du først en vejledning i montering af fibergipsplader med ret kant og dernæst i montering af plader med spartelkant. De første tre trin er ens.

Trin-for-trin guide til montering af fibergipsplader med ret kant

Ved ret kant stødes pladerne sammen med klæbefuge. Dagen efter skrabes overskydende klæber af. Metoden giver ekstra stærke samlinger og minimalt spartelarbejde.

Trin 1 - Tilskæring af plader

Tilskæring foretages med dyksav, støvsuger kan med fordel tilsluttes.

Detaljer kan tilpasses med stik- eller håndsav.

Trin 2 - Korrekt skrueafstand

Skrueafstanden skal være ca. 250 mm. På træskelet kan alternativt anvendes klammer.

Trin 3 - Montering i forbandt

Pladerne monteres i et forbandt, så der ikke opstår krydsende samlinger. Samlingerne for-skydes minimum 20 cm. Der holdes 5 mm afstand fra de tilstødende vægge og lofter til en overmalbar elastisk fuge.

Trin 4 - Klæbefugning af kanter

Vælger du opsætning af plader med ret kant påføres pladekanten klæbefuge.

Trin 5 - Tæt montering

Næste plade stødes tæt mod den første, og overskydende klæbefuge presses ud.

Trin 6 - Afskrabning af overskydende fuge

Næste dag skrabes den overskydende klæbefuge af.

Trin 7 - Finish med spartelmasse

Til slut spartles der over hele fladen med sandspartel eller finspartel.

Trin-for-trin guide til montering af fibergipsplader med spartelkant

Pladerne med spartelkant kan have spartelkanter på to eller fire sider og spartles med fugespartel og papirarmeringsbånd. Her bruges ingen lim under montage.

Trin 1 - Tilskæring af plader

Tilskæring foretages med dyksav, støvsuger kan med fordel tilsluttes.

Detaljer kan tilpasses med stik- eller håndsav.

Trin 2 - Korrekt skrueafstand

Skrueafstanden skal være ca. 250 mm. På træskelet kan alternativt anvendes klammer.

Trin 3 - Montering i forbandt

Pladerne monteres i et forbandt, så der ikke opstår krydsende samlinger. Samlingerne for-skydes minimum 20 cm. Der holdes 5 mm afstand fra de tilstødende vægge og lofter til en overmalbar elastisk fuge.

Trin 4 - Spartling og armering

Pladerne spartles med Fermacell fugespartel, og der ilægges Fermacell papirarmeringsbånd.

Trin 5 - Finspartling til slut

Til slut spartles der over hele fladen med sand-spartel eller finspartel.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

ANDRE HAR OGSÅ SET