Gør det selv
Montering af regnvandstønde
Brug en regnvandstønde til at opsamle vand, så kan du spare på vandkontoen, når du vander havens blomster. Få hjælp til opsætningen her.
Gør det selv
Brug en regnvandstønde til at opsamle vand, så kan du spare på vandkontoen, når du vander havens blomster. Få hjælp til opsætningen her.
Du kan få en god besparelse på vandkontoen, hvis du samler regnvand op i en tønde. Du kan se vores store udvalg af regnvandstønder her. Ikke alene er vandet gratis, det er også fremragende til vanding af havens blomster, fordi vandet er blødt og ikke indeholder kalk. Til gengæld kan vandet indeholde bakterier fra fugleklatter på taget, og bør derfor ikke anvendes til spiselige afgrøder som f.eks. jordbær.
Her får du en trin-for-trin guide til at opsætte en regnvandstønde.
En fyldt regnvandstønde vejer 200 kg, derfor skal den stå på et solidt underlag lavet af f.eks. fliser.
Brug et kop- eller hulbor, når du skal bore hul til vandindløbet. Hullet skal placeres 5-7 cm under toppen af tønden.
Stik slangen gennem det borede hul og skru den store omløber fast med fingrene.
Vandet skal tappes ud af nedløbsrøret, så udløbet er placeret i samme højde som hullet du netop har boret i tønden. Monter slangen og hold den vandret hen til nedløbet og marker placeringen.
Du skal nu save et stykke ud af nedløbsrøret svarende til det midterste stykke på vandudkastet. Marker placeringen med en tusch. Sav nedløbet over de to steder med en håndsav.
Du kan nu samle nedløbet - der nu er i to stykker - med vandudkastet. Der skal ikke bruges lim.
Slangen, der skal lede vandet fra tagnedløbet over i tønden, kortes af i en passende længde med en hobbykniv.
Montér nu den fleksible slange på studsen i regnvandstønden. Den skal blot skubbes på - ikke limes.
Sørg for at tønden er placeret (drejet) i den rigtige stilling, inden du borer med hulboret til aftapningshanen.
Aftapningshanen sidder solidt fast med en stor omløber, og en gummipakning sørger for, at samlingen er helt tæt.
Nu kan du enten vente til det bliver regnvejr, eller du kan sikre at dig alt virker som det skal ved at lægge haveslangen i tagrenden.