XL-BYG logo

Artikel

Nyt drivhus

Med et drivhus forlænger du sæsonen for hjemmeavl langt hen i efteråret. Du har samtidig mulighed for at dyrke frugt og grøntsager, der ellers ikke trives under vores himmelstrøg. Hvilket drivhus du skal vælge afhænger dog af flere faktorer. XL-BYG har lavet en kort guide her

Et drivhus kan have forskellige formål alt efter, hvad man ønsker at benytte det til. For nogle skal det være et lunt frirum, hvor kaffen kan nydes. For andre er det en mulighed for at blive selvforsynende af tomater og agurker. Så er der de store haveentusiaster, som ser en mulighed i både at holde almindelige drivhusplanter, samt have et rum til at fremdyrke nye blomster. Formålet med drivhuset har således en stor betydning for dit valg af drivhus og ikke mindst drivhusets størrelse.

Du kan se vores store udvalg af drivhuse her.

Hvor stort et drivhus skal du vælge?

Hvor stort drivhuset skal være afhænger ikke kun af formålet, men også af hvor meget tid du vil bruge i dit drivhus, og hvor meget haveplads, der skal inddrages. For mange familier er et drivhus på 5-8 m2 en god "begynderstørrelse". Her er der plads nok til at holde både tomater, agurker og andre drivhusplanter. Sågar nok til at forsyne familien med friske grøntsager hele sæsonen igennem. Det uden at tage flere timer hver aften. Hvis du samtidig benytter kapilærkasser, er det kun nødvendigt med tid til drivhuset nogle dage i ugen. Er du derimod haveentusiast og har en god stor størrelse have, kan et orangeri være det bedste valg for dig. Her er der god plads til at dyrke både blomster og drivhusplanter, samt få plads til et cafébord og stole. I den modsatte retning kan man også få minidrivhuse til altaner, så man kan dyrke sin egne chiliplanter eller busktomater selvom man bor i lejlighed i byen. Den type urban drivhus findes i flere varianter. De kan både hænges op i gelænderet eller stilles frit. Har du en stor altan, kan du sågar få et flot minidrivhus i fuldhøjde, så du kan dyrke både agurker og tomater uden at mangle plads. Disse drivhuse er ikke blot praktiske men også æstetisk smukke og ideelle til atbringe en sydlandsk stemning ind på altanen.

Hvilken type drivhus skal du vælge?

Der findes flere forskellige typer drivhuse. Du kan vælge et drivhus med et muret fundament, et hjemmebygget drivhus med trærammer eller et aluminiumsdrivhus. Et drivhus med aluminiumsramme er let tilgængeligt og fås i mange forskellige størrelser og kvaliteter. Et sådan drivhus behøver desuden ikke være den klassiske sølv farve, men fås i dag også i både grøn og sort. Valg af glas til drivhuset er også vigtigt. Man kan få hærdet glas, horticultural glas(almindeligt) og behandlet glas – Glas man ikke kan se direkte igennem. Såfremt man ikke forventer at få nytteplanter som kiwi eller vindruer, er dette det ideelle valg. Så vil lysfølsomme planter ikke tage skade af solen.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

ANDRE HAR OGSÅ SET