Opskrift
Opskrift: Pulled pork på gasgrill
Guide til langtidsgrillet pulled pork. Det tager tager sin tid, men er i den grad værd at vente på. Kødet bliver vanvittigt mørt og ved hjælp af røg og krydderier, kan du virkelig sætte fut i BBQ-smagen.
Opskrift
Guide til langtidsgrillet pulled pork. Det tager tager sin tid, men er i den grad værd at vente på. Kødet bliver vanvittigt mørt og ved hjælp af røg og krydderier, kan du virkelig sætte fut i BBQ-smagen.
Denne opskrift er bragt i samarbejde med Napoleon
2 kg. nakkefilet
2 dl BBQ rub
1 dl æblemost
100 g smør
1 dl BBQ sauce
2 spsk. salt
1 spsk. brun farin
1 spsk. paprika
0.5 tsk. peber
0.5 tsk. løgpulver
0.5 tsk. hvidløgspulver
0.5 tsk. sennepspulver
0.5 tsk. chilipulver
halvt spidskål (i fine strimler)
2 gulerødder (i tynde strimler)
1 æble (i tynde både)
1 dl creme fraiche
0.5 dl mayonnaise
1 tsk. sennep
salt & peber
Bland alle dele til rubben sammen.
Drys rub på alle sider af stegen.
Varm grillen op, så den får en konstant temperatur på ca. 100°C. Dette kan gøres ved at tænde 1 brænder på laveste blus.
Fyld et røg-rør med træflis og læg det over den tændte brænder.
Læg nakkefileten på grillristen ved indirekte varme (modsat den tændte brænder).
Grill den til den har en kernetemperatur på 70°C.
Tag stegen af og pak den i folie med smør og æblemost.
Læg foliepakken med stegen tilbage på grillen og grill den til en kernetemperatur 90°C.
OBS: Fordi der grilles ved lav temperatur, kan den samlede grilltid godt strække sig over 12-16 timer. Vi anbefaler derfor at starte tidligt og evt. lave flere nakkefileter på samme tid. Pulled pork kan nemlig sagtens fryses ned.
Træk kødet fra hinanden og drys det med lidt ekstra rub.
Anret dit pulled pork i en burger med coleslaw og en god BBQ-sauce.