XL-BYG logo

Artikel

Christina og Henriks Multi Havehus fra PLUS

Parret Christina og Henrik fra Middelfart drømte om et stort og praktisk redskabsskur i et moderne design og med god plads til alle familiens ting og sager. Derfor faldt valget på et Multi Havehus i FSC-mærket træ. Et redskabsrum kombineret med åbent skur til opbevaring.

Sådan samler du et Multi Havehus

De første skridt i processen med at samle Multi Havehuset er forankring af stolper og opbygning af husets bærende konstruktion. Christina og Henrik har valgt at placere deres nye Multi Havehus på et fliseunderlag. Som det ses på billederne, skal stolperne monteres på H-fundamentsjern, som skal støbes i jorden. Her lægges grundstenen for en god og stabil bygning, der holder i mange år. Før du går i gang med et lignende projekt, kan det være en god idé at tjekke op på gældende regler og love omkring opførelse af et skur på din grund.

H-fundamenterne støbes i jorden.

Stolperne fastgøres til fundamentet og skelettet bygges op.

Færdigsamlede moduler gør samleprocessen enkel

At bygge et skur kan i nogle tilfælde føles som et stort og langvarigt projekt. Multi Havehusets sider og gavle leveres i færdigsamlede moduler, hvilket gør samleprocessen mere enkel og overskuelig at gå til. Samlesættet leveres i ubehandlet træ. Det kan anbefales at male træet før monteringen.

Siderne der leveres i færdigsamlede moduler monteres.

Den resterende beklædning monteres.

Arbejdstid

For Christina og Henrik har det taget ca. 8 timer at samle et Multi Havehus. Hertil kommer tid til etablering af forankring af H-fundaments jernene. Det er vigtigt at huske, at betonen omkring stolpen hærder 3-5 dage, før man kan begynde at montere selve trækonstruktionen.

Find dit nye multihavehus her