Vinduer er sorte og de er fra produktserien Rationel FORMAPLUS. De sorte vinduer står rigtig fint til de røde mursten og giver karakter til boligen.
Husets vinduer er fyldt med sprosser, og derfor er der stor fokus på de lige linjer fra rude til rude og fra vindue til vindue. Og selv om vinduet ser ud til at bestå af mange små glasfelter er runde et stort glasfelt med påsatte sprosser både ude og inde. Den sprossetype kaldes energisprosser.
Mange sprosser kan være en udfordring. Vi anbefaler at placere sprosserne, så rudernes felter er højere, end de er brede. Det giver det mest harmoniske udtryk.
Med det brede sortiment er det muligt at holde på formerne og bevare de oprindelige detaljer når vinduerne skal udskiftes. Det gælder også når der øverst er et halvrundt vindue, og altanen på 1. salen er med en slank terrassedør kombineret med et sidehængt vindue.
Du kan gå direkte ind i annekset fra haven. Derfor er der behov for greb og lås både ude og inde. De vandrette sprosser i døren flugter med sprosserne i vinduet for at sikre et harmonisk udtryk
På bagsiden af huset har man åbnet endnu mere op for lyset med terrassedøre og et nyt stort fast vinduesparti, der går helt til gulvet. Og så kan den dejlige hasve også nydes når man sider indenfor. Terrassedøren er med en vinduesprofil og med samme højde som vinduespartiet. Det skaber ro og harmoni.