XL-BYG logo

Videoguide

Sådan fjerner du flisepest på betonfliserne

Flisepest er en særlig svamp, der angriber betonfliserne, og som efterlader en masse små, grå pletter, der næsten er umulige at fjerne uden de rette virkemidler. Få has på flisepesten på dine betonfliser med Borup Flise Rens. Se hvordan du gør i filmen her.

Løsningen er Borup Flise Rens, som er specielt udviklet til at fjerne flisepest. Midlet fortyndes med vand, hældes på fliserne med f.eks. en vandkande, og efter cirka en halv time, kan de grå pletter fjernes med en gulvskrubbe.

Sådan fjerner du de grå belægninger

Du kan selv nemt fjerne de grå belægninger på dine fliser. Læs med og se hvordan du gør.

Trin 1 - Sådan genkender du flisepest

Sådan ser flisepest ud. Mange små, grå pletter der sidder godt fast i betonoverfladen.

Trin 2 - Hav det rigtige udstyr klar

Inden du går i gang, skal du finde det rigtige sikkerhedsudstyr frem; det vil sige (lange) gummihandsker og et par effektive sikkerhedsbriller, og den bedste påklædning er gummistøvler og et par regnbukser.

Trin 3 - Brug rensemiddel

Rensemidlet fortyndes med vand i forholdet 1:2 - det vil sige 1 del rensemiddel til 2 dele vand. Du kan med fordel blande direkte i vandkanden.

Trin 4 - Påfør rensemidlet

Den nemmeste måde at påføre fliserenseren er med en vandkande med spreder. Du kan strække rensemidlet lidt, hvis du forvander overfladen med rent vand - så lægger fliserenseren sig oven på vandet og er lidt nemmere at fordele.

Trin 5 - Fordel rensemidlet på fliserne

Brug en stiv gadekost til at fordele rensemidlet, og sørg for at det bliver arbejdet godt ned i den snavsede overflade.

Trin 6 - Lad rensemidlet virke

Nu er det tid til en pause på en halv times tid, mens rensemidlet får lov til at virke.

Trin 7 - Skrub overfladen

Når rensemidlet har fået lov til at virke den halve times tid, skal du skrubbe overfladen med en gulvskrubbe. Der skal lægges lidt kræfter i for, at overfladen bliver helt ren. Det er en god ide at behandle fliserne i etaper på 4-5 m2 ad gangen.

Trin 8 - Skyl efter med vand

Brug masser af vand mens du skrubber løs. Du skal også regne med at skylle efter et par gange, efter du har renset færdig.

Trin 9 - Flot resultat

Der er tydelig forskel. Sådan ser overfladen ud nu, efter afrensning og efterskylning - og efter at overfladen igen er helt tør.

Trin 10 - Gentag processen på et nyt område

Nu er du klar til at gå i gang med de næste 4-5 m2 - med rensemiddel og en effektiv gulvskrubbe.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

ANDRE HAR OGSÅ SET