XL-BYG logo

Guide

Sådan monterer du DUKA One ventilationssystem

Et godt indeklima er enormt vigtigt for vores sundhed og velvære, da det er i hjemmet, vi befinder os det meste af tiden. Nutidens boliger er ofte så godt isolerede, at der er brug for at opsætte ventilation til at sikre et behageligt og sundt indeklima. Herunder får du en trin-for-trin-vejledning til, hvordan du monterer en DUKA One ventil korrekt. Fremgangsmåden gælder for alle DUKA et-rums-ventilationssystemer.

DUKA One ventilationssystemet monteres i ét rum og består i grove træk af en indendørs del, en veksler i murgennemføringen, en lydisoleringsmåtte, en rørseparator, filtre og en udendørs del. Filtrene beskytter veksleren mod støv og snavs, så genanvendelsen kan fungere optimalt og dermed sørge for den bedst mulige udluftning og energibesparelse. En ventilator på vekslerens udvendige side sikrer ind- og udblæsningen, og heleden udendørs del af ventilationssystemet beskytter mod indtrængning af vand.

Før du vælger placeringen af dit DUKA One system, skal du tage højde for, hvordan det skal forbindes til el-nettet. Dernæst er det af sikkerhedsmæssige årsager selvfølgelig vigtigt at huske at afbryde strømmen til systemet, når det monteres og i det hele taget vedligeholdes.

Det anbefales altid at læse hele produktmanualen igennem føropsætningen.

Montering af DUKA One ventil

Med DUKA One ventilationsløsningerne kan du nemt få effektiv ventilation uden kompliceret rørføring i hele boligen,da DUKA One monteres direkte i ydermuren.

Installerer du dit ventilationssystem korrekt, vil du hurtigt mærke en forskel. Du sparer ikke alene energi, men holder også luftfugtighed,råd og svamp nede og forbedrer indeklimaet for dig og din familie.
Her er en trin-for-trin-guide til montering af et DUKA One ventilationssystem.

Trin 1 - Placering af hul

Der skal bores et rundt hul på Ø180 igennem ydervæggen i rummet. Centrum af hullet skal være mindst 20 cm fra væg og loft indendørs og 25 cm fra taget udendørs.

Mål op og markér, hvor du skal bore.

Trin 2 - Hul til ventilation

Brug et lille bor til at bore for, dernæst et langt bor til at bore igennem væggen og til sidst en hulsav fra begge sider af ydervæggen.

Trin 3 - Rengøring

Støvsug hullet for støv og før røret igennem det borede hul.

Trin 4 - Korrekt rørlængde

Kort røret af med en sav, hvis det stikker længere ud end 3mm fra indervæggen og 10 mm fra ydermuren.

Trin 5 - Fastgjort rør

Du fastgør røret ved hjælp af de medfølgende kiler. Røret skal have et fald på min. 3 mm ned mod ydermuren, såregn og kondens kan løbe af. Indsæt kilerne i sprækken omkring røret både indendørs og udendørs, så det sidder godt fast.

Trin 6 - Isolering omkring rør færdig

Fyld sprækken omkring røret ud med PU-skum eller isolering og fjern kilerne.

Trin 7 - Pæn afslutning

Støvsug sprækken for støv og fug omkring røret, så sprækken dækkes pænt.

Trin 8 - Hulboring til inderdel klar til el

Brug den medfølgende montageskabelon til at markere, hvor hullerne til montering af inderdelen skal være. Før el-ledningerne igennem hullet i skabelonen, før du borer de nødvendige huller.

Trin 9 - Montering af bagparti

Afmontér fronten på bagpartiet ved at presse på knapperne i siden. Montér bagpartiet til væggen med de medfølgende skruer.

Trin 10 - Bagparti tilsluttet

Skru den gennemsigtige dækplade af, til slut enheden og skrupladen på igen. (Al el-tilslutning skal foretages af en autoriseret elektriker)

Trin 11 - Veksler-enhed tilsluttet

Før veksler-enheden ind i røret med pilen opad. Tilslut el-forbindelsen med kabelskoen og fastgør ledningen under krogen.

Trin 12 - Front monteret

Klik fronten på bagpartiet. Nu er monteringen af inderdelen færdig.

Trin 13 - Lyddæmper installeret

Læg den selvklæbende lydisoleringsmåtte ind i røret udefra og klip til, så den passer i dybden.

Trin 14 - Rørseparator korrekt indlagt

Læg det nødvendige antal rørseparatorer ind i røret, så detbagerste støder tæt op imod veksler-enheden.

Trin 15 - Rørseparator tilpasset

Sæt stormskærmens bagpart mod facaden og afskær den ydersteflamingorørseparator, så den støder imod stormskærmens bagkant.

Trin 16 - 50 mm dybe huller til bagplade

Brug stormskærmens bagplade til at markere på facaden, hvor de 4 huller skal bores. Bor hullerne 50 mm dybe.

Trin 17 - Bagplade fastgjort

Tag stormskærmens ydre dæksel af ved at trække ud nedefra. Montér de medfølgende ekspansionsankre i hullerne. Fastgør bagpladen på muren med de medfølgende skruer.

Trin 18 - Ydre dæksel monteret

Sæt dækslet tilbage på bagpladen. Nu er dit DUKA One ventilationssystem færdigmonteret både inde og ude.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

ANDRE HAR OGSÅ SET