Videoguide
Sådan standser du opstigende fugt
Med denne trin-for-trin vejledning kan du selv standse opstigende fugt fra soklen fra at ødelægge murværket.
Videoguide
Med denne trin-for-trin vejledning kan du selv standse opstigende fugt fra soklen fra at ødelægge murværket.
Både i kælderen og i almindelige etplanshuse kan fugten give alvorlige problemer med løst tapet, maling der skaller eller puds, som smuldrer og falder af i store flager. Med Skalflex® Sokkelstop kan du forhindre fugten i at trænge op igennem murværket, og dermed undgå de generende skader.
Standsning af opstigende fugt med Skalflex Sokkelstop kan udføres i alle typer sugende byggematerialer og kan foretages udefra eller indefra. I denne vejledninger viser vi, hvordan det udføres indefra.
Opstigende grundfugt kommer fra "overskudsvand" i jorden, som ligefrem suges op i murværk/fundament – både nedefra og sidelæns fra den omgivende jord. Løsningen er at skabe en kemisk fugtmembran langs hele soklen, så fugten forhindres i at stige opad i murværket.
Indvendig kan væggen have synlige tegn på opstigende fugt som: Våde fodlister, rustne søm, fugtigt gulv, afskallet puds og mørke skjolder på den nederste del af væggen. Dårlig lugt og fugtskjolder bag møbler er også indikatorer på fugt. I værre tilfælde er forekomst af svamp, skimmel og salte på murfladen sikre tegn på fugt.
Udvendig er afskallet puds og maling, helt op til 2 meter over fugtkilden, ofte være sikre tegn på opstigende fugt.
Fugtprocenten i muren kan aflæses med en fugtmåler. Det giver et fingerpeg om, hvor opfugtet murværket er, og om det bliver nødvendigt at etablere yderligere fugtsikrende foranstaltninger.
Væggen skal forberedes til fugtsikring. Fodlister, løstsiddende puds/tapet/maling fjernes. Salte afbørstes grundigt.
Skalflex® Sokkelstop injiceres i borede huller, men det er vigtigt at der ikke bores hele vejen i gennem muren. Derfor er det vigtigt at kende murtykkelsen. Den kan måles i en vindues- eller døråbning.
Boredybden skal være murtykkelsen minus 3-5 cm. Der må ikke bores hele vejen igennem muren. Er din boremaskine ikke udstyret med et borstop, så lav et borstop f.eks. med malertape.
Bor vandret ind i væggen så tæt mod terræn som muligt. Anvend bor med diameter 12 mm, og bor med max. 10 cm afstand i hele murens længde. Der kan bores i fuge, sten, beton m.m.
Det er vigtigt, at borehullerne rengøres for støv med støvsugning eller trykluft, så produktet kan virke i så optimalt miljø som muligt.
Skalflex Sokkelstop er et tyktflydende produkt, som leveres i spand. Den bedste og mest enkle måde at injicere produktet er med en alm. havesprøjte. Hæld produktet over i en havesprøjte, hvor filtre og dyser er fjernet. Tjek at sprøjterøret kan føres helt ind til bunden af borehullet. Hvis ikke, må sprøjterøret forsynes med et lige stykke aluminiumsrør eller plastikslange.
Sprøjterøret føres helt ind til bunden af borehullet. Skalflex® Sokkelstop fordeles med et jævnt tryk, mens røres langsomt trækkes tilbage. Det er vigtigt, at borehullet fyldes op i hele dets længde og diameter. Stop opfyldning ca. 1 cm før hullets forkant. Ved meget fugtigt murværk, letklinkerbeton og porebeton kan flere opfyldninger med være nødvendig.
Efter 2-3 døgn kan borehullerne lukkes med Skalflex® Sokkelpuds Vandtæt. Hullerne skal ikke fyldes helt op, men blot plomberes i de yderste 3-5 cm. Der er nu effektivt spærret for fremtidig fugtopstigning, men muren indeholder stadig fugt, og der skal gives tid til at tørre ud. Afhængig af mængden af restfugt i muren kan der gå 2-3 måneder eller mere, før udtørringen begynder at blive synlig. Indendørs kan udtørringen hjælpes på vej med effektiv ventilation.
Når muren er tilstrækkelig tør, kan genetablerende male- eller pudsarbejde foretages. Anbefalede Skalflex® produkter til efterbehandling: Skalcem ® S2000/CF2000, Skalcem® 100, Multi-Rep 2080® eller Letpuds.
Læs mere her, hvis du vil vide alt om, hvorfor du bør klimasikre dit hus og din have.