XL-BYG logo

Guide

Sådan vinder du krigen mod myrerne

Bekæmp myrerne både inde og ude og opnå det bedste resultat - se her, hvordan du gør.

Ikke så snart er sneen smeltet og luften fyldt med forår, førend myrerne igen melder deres ankomst i de danske huse og haver. I første omgang irriterer de kun udendørs, men det varer ikke længe før bare en krumme eller to på køkkenbordet kan bringe invasionen ubehageligt indendørs.

De små plageånder er især et problem i etplanshuse støbt direkte på jorden. Her kan myrerne trække op igennem revner i betongulvet og i overgangen mellem væg og gulv. Myrerne skal bekæmpes både inde og ude og det er der flere forskellige måder hvorpå det kan gøres. Nogle metoder er mere effektive end andre.

Sådan laver du et effektivt forsvar mod myrerne

Den bedste måde at eliminere myreplagen på er at bekæmpe myrerne både ude og inde på samme tid.

Trin 1 - Lav et spærrebælte

De myrer der kravler langs med panelerne indendørs bekæmpes her og nu med Kvit mod myrer, der sprøjtes langs paneler i et spærrebælte. Dette spærrebælte kan myrer ikke passere uden at dø. Kvit mod myrer er en lugtfri spray på vandbasis, som er ufarlig for børn og husdyr.

Trin 2 - Lokalisér myrernes bo

Mange myrer i hjemmet kommer fra et myrebo langs med hussoklen – og/eller mellem fugerne i terrassens fliser. Derfor er det en god ide at vande her med Bayer Baythion mod myrer, som er markedets eneste myremiddel med langtidseffekt.

Trin 3 - Kend blandingsforholdet

Læs brugsanvisningen omkring blanding med vand omhyggeligt.

Trin 4 - Brug blandingen over myrernes bo

Når du vander med blandingen, trænger væsken helt ned i boet og udrydder myrerne.

Trin 5 - Kombinér flere behandlinger

Skal boet helt væk, må man kombinere to behandlinger, nemlig indendørs med en myrelokkedåse. Dåsen aktiveres ved at brække en eller flere små tapper af med en kniv eller en skruetrækker.

Trin 6 - Brug myremiddel i strøform

… og udendørs med myremiddel i strøform. Sukkeret i disse produkter lokker myrerne til, hvorefter myrerne bringer honningen med giften ned i boet, så også dronningen dør og ikke længere kan producere nye myrer. Efter 6 uger er boet elimineret, og myreplagen er væk hele sæsonen.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

ANDRE HAR OGSÅ SET