XL-BYG logo

Gør det selv

Sæt fart på malerarbejdet med en sprøjtepistol

Når du skal male store flader indendørs, er en sprøjtepistol værd at overveje. Du sparer tid og får en jævn og flot finish – du kan lave knivskarpe kanter og flotte effekter, men du skal sørge for god afdækning, inden du går i gang.

Med sprøjtelansen kan du male store flader i en fart – uden brug af stige. Malingen suges direkte fra spanden, og selve pumpen rengøres automatisk. Det betyder, at når du først har afdækningen på plads, går malerarbejdet hurtigt.

Tidsbesparelsen er især stor, når der er tale om store flader, eller hjørner, kanter og svært tilgængelige steder, der ikke kan nås med pensel eller rulle. Malingen sprøjtes på hurtigt og regelmæssigt i én arbejdsgang, og rengøringen er meget lettere end ved brug af pensel og rulle.

Tips til maling med sprøjtepistol

Få 10 tips til et godt malearbejde her, når du vælger sprøjtepistolen som værktøj.

Tip 1 - Grunding omrøring

Malingen omrøres grundigt for at sikre en ensartet konsistens.

Tip 2 - Let opvarmning af malingen

Malingen kan evt. fortyndes let med varmt vand (ikke kogende). Opvarmet maling letter sprøjtningen.

Tip 3 - Sprøjteprøve

Lav altid en sprøjteprøve på et stykke pap eller lignende.

Tip 4 - Valg af sprøjtevifte

Bred eller smal sprøjte-vifte vælges direkte på sprøjtelansen.

Tip 5 - Justering af farvemængde

Farvemængden justeres på selve maskinen.

Tip 6 - Maling med god afstand

Hold altid ca. 15-20 cm afstand til væg eller loft.

Tip 7 - Maling i flere retninger

Du får det bedste resultat, hvis du sprøjter både lodret og vandret.

Tip 8 - Effekter vha. afdækning

Hvis du ønsker effekter med felter eller overgang mellem to farver. Afdækkes det ønskede område med afdækningspapir og malertape.

Tip 9 - Skarpe kanter

Herefter overmales kanten med væggens grundfarve fx hvid.

Tip 10 - Effektmaling

Herefter males med den valgte effektfarve.

Resultatet er knivskarpe overgange/kanter.

ANDRE HAR OGSÅ LÆST

ANDRE HAR OGSÅ SET