Artikel
Indbrudssikre døre og vinduer skaber tryghed i hjemmet
Med indbrudssikre døre og vinduer kan du gøre livet rigtigt besværligt for langfingrede tyve og give dig selv ro i maven. Læs mere her.
Artikel
Med indbrudssikre døre og vinduer kan du gøre livet rigtigt besværligt for langfingrede tyve og give dig selv ro i maven. Læs mere her.
Der er over 40.000 indbrud i Danmark hvert år, og selvom antallet falder, er det altid fornuftigt at indbrudssikre sit hjem. Med indbrudssikrede vinduer og døre kan du gøre livet rigtigt besværligt for langfingrede tyve og give dig selv ro i maven.
Når en indbrudstyv undersøger et hus, vil han altid lede efter dets svage punkter: Vinduer og døre, der er ulåste eller i dårlig stand på steder, hvor han kan arbejde uforstyrret. I næsten halvdelen af alle tilfælde vælger tyven at trænge ind gennem et vindue, bl.a. ved at knuse ruden (20% af alle indbrud), pille udvendige lister af (16%) eller bryde det op (10%).
Gamle døre, terrassedøre og døre med ruder ligger også højt på tyvenes liste – både som adgangsvej og som en oplagt mulighed for at slippe ud med tyvekosterne. Ved at sikre dine døre og vinduer, kan du enten gøre tyvens arbejde svært eller helt afskrække ham fra at gå i gang.
Indbrudssikre vinduer er vinduer, som er forseglet med lukkemekanismer hele vejen rundt i kanten. Derudover bruger indbrudssikre vinduer sikkerhedshængsler, hvor skruerne er skråtstillede. Tyvene kan derfor ikke knække låseblikket af. Den type vinduessikring gør det svært for tyve at bryde ind, da de ikke længere kan nøjes med forholdsvise lydløse værktøjer som koben og skruetrækker. Indbrudssikre vinduer har ofte fastlimet glas. Derved kan den kendte metode med at afmontere ruden i vinduet ikke længere benyttes.
Hvis du ønsker at være på den helt ”sikre side”, bør du også vælge glas, der er lamineret/forstærket, så det ikke kan smadres ved et enkelt slag eller to. Indbrudssikre vinduer i høj kvalitet kan på denne måde holde tyven helt uden for dit hjem.
Men hvordan kan den almindelige forbruger afgøre, hvorvidt et vindue er indbrudssikret? Det gøres lettest ved at holde øje med eventuelle sikkerhedscertificeringer. En sådan certificering er garant for, at de indbrudssikre vinduer kan modstå de mest gængse værktøjer for en almindelig tyv ved et indbrud. Det skal altså som minimum kunne modstå koben, skruetrækker og hammer. Rammerne skal desuden kunne holde til adskillige slag – også hvis de er lavet af træ. Sikkerhedscertifikatet er således garanti for indbrudssikre vinduer.
Når du skal indbrudssikre, kan du vælge at styrke eksisterende døre og vinduer med nye låse, hasper, beslag eller andre forstærkninger. Den mest effektive løsning er dog at udskifte gamle døre og vinduer med indbrudssikre alternativer. Det er er naturligvis en større investering, men så er du sikker på, at produktet er udviklet med ét formål: At modstå selv hårdhændede indbrudsforsøg med alt fra koben til boremaskiner.
Nogle leverandører tilbyder sikkerhedspakker, hvor du kan skalere op og ned efter behov. Hos XL-BYG kan du få sikkerhedspakker fra danske Rationel og Outline. Sikkerhedspakkerne indeholder indbrudssikre vinduer og døre. Outline har allerede ved sine standardløsninger inkorporeret fastlimet ruder og skråtstillede sikkerhedshængsler i de indbrudssikre vinduer, hvorfor det du opgraderer til absolut er af højeste kvalitet.
Fælles for deres produkter er, at de er gennemtestet ned til mindste detalje, og at alle elementer bidrager til en øget sikkerhed i dit hjem, bl.a. via brudsikkert glas, ekstra beslag eller forstærkede profiler.
Læs mere om sikkerhedspakkerne fra Rationel og Outline her.
Hvis du ønsker maksimal sikring af din yderdør, kan du vælge en sikkerhedsklassificeret dør. Hos XL-BYG har vi et stort udvalg af sikkerhedsdøre fra bl.a. Sweedoor, som modstår indbrudsforsøg i op til 20 minutter. Dørene er smukt designet og fremstillet i hårdt træ. Ja, faktisk kan man ikke se forskel på dem og moderne designdøre, men tyven kan bestemt mærke forskel. Dørene fås også med indkig i sikringsglas, der tåler mindst 5 minutters konstant bearbejdning med koben.
Du finder et udvalg af døre fra Swedoor i XL-BYG webshop og du kan med Swedoor designværktøj nedenfor, finde den dør, der passer til din bolig.
Hos XL-BYG står vi klar til at hjælpe dig med at sikre dit hjem. Du er meget velkommen til at booke et møde med én af vores kompetente medarbejdere, så vi har god tid til at snakke dit hjem og dine muligheder igennem.