XL-BYG logo

Artikel

Skru ned for støjen med nye vinduer

Med støjreducerende vinduer kan du halvere det oplevede støjniveau fra bl.a. trafikstøj og øge komfortniveauet i dit hjem. Læs mere her.

Har du en omfartsvej i baghaven eller højtråbende naboer på den anden side af hækken? Så kan lydisolerende vinduer være en god løsning for dig. Med lydisolerende vinduer kan du halvere det oplevede støjniveau fra bl.a. trafikstøj og øge komfortniveauet i dit hjem.

Hvad er et lydisolerende vindue?

Mere end hvert fjerde danske hjem ligger i områder med generende trafikstøj, og det stiller store krav til vinduernes lydisolerende egenskaber. Et lydisolerende vindue er designet til at holde lyd ude. Ruden vil typisk bestå af tre lag tykt glas, der effektivt bryder lydbølgerne, og hele vinduets konstruktion – fra karm, rammer og tætninger til antallet af oplukkelige felter – er udviklet med lyddæmpning for øje.

Illustration af lydisolerende vindue

Hvordan fungerer lydisolerende vinduer?

Lydisolerede vinduer er konstrueret en smule anderledes end almindelige vinduer. Forklaringen skal findes i måden hvorpå lyd fungerer. Lyd er lavet af lydbølger. Laver man lydisolerende vinduer, skal man vide, hvorledes man bryder disse bølger. Der findes to metoder til dette i denne sammenhæng.

Vinduer er oftest lavet med to eller tre lag glas i samme tykkelse. Dette vil blot sætte lyden i svingninger, hvorfor det ikke giver lydisolerende vinduer. Ændre du derimod på tykkelsen af det ene glas, vil du bryde lydbølgen og dæmpe lyden. Derved er der skabt lydisolerende vinduer.

Alternativt kan man vælge at bryde lydbølgerne gennem forskelligt valg af materialer. Et enkelt lag laminat på det ene glas vil således også bryde lydbølgerne, hvorfor det også skaber lydisolerende vinduer.

Hvor stor er effekten?

Lad os sige, at din stue ligger lige ud til en trafikeret ringvej, hvor støjniveauet er omkring 66 dB. Her vil en moderne termorude sænke støjniveauet til 38 dB. Skifter du derimod til støjdæmpende vinduer med ekstra tætning, vil lydniveauet falde til 27 dB, hvilket er mindre end lyden af et køleskab.

En reduktion på 11 dB lyder måske ikke drastisk, men faktisk vil bare 3 dB give en tydelig effekt, mens 10 dB opfattes som en halvering af støjniveauet. Så der er virkelig noget at hente.

Kan jeg se forskel?

Det korte svar: Nej. Godt nok er glaslagene tykkere, men vælger du lydisolerende vinduer i høj kvalitet som f.eks. Rationel Sound, vil forskellen dreje sig om et par millimeter. Usynligt for det blotte øje, men med stor effekt. I nogle tilfælde vil den tungere konstruktion dog kræve lidt tykkere rammer på vinduet.

Fordele ved støjdæmpende vinduer

  • Færre støjgener

  • Øget velvære

  • Mere attraktiv bolig

  • Usynlig lydisolering

Skal vi snakke lydisolerende vinduer?

Er du i tvivl om støjdæmpende vinduer er det rigtige for dig, så besøg din lokale XL-BYG eller book et møde. Her kan vores fagfolk uddybe fordele og ulemper og gennemgå vores udvalg.

Book et møde

ANDRE HAR OGSÅ LÆST