Artikel
Spar på varmeregningen med nye vinduer
Med de rigtige vinduer og døre kan du sikre optimal udnyttelse af solvarmen og spare på varmeregningen. Energivinduer giver besparelser, der kan mærkes.
Artikel
Med de rigtige vinduer og døre kan du sikre optimal udnyttelse af solvarmen og spare på varmeregningen. Energivinduer giver besparelser, der kan mærkes.
En tommelfingerregel siger, at ca. 7% af et hus’ varme forsvinder gennem vinduerne – og er de dårligt isolerede, vil varmetabet være væsentligt højere. Med de rigtige energivinduer kan du sikre optimal udnyttelse af solvarmen og spare på varmeregningen.
Din varmebesparelse ved at skifte til energivinduer afhænger bl.a. af, hvor stort et vinduesareal, du skifter ud, hvad du skifter til, og hvad du skifter fra. Det har også en betydning, hvor meget du betaler for at opvarme dit hus. Jo ’ringere’ forholdene er nu, des mere kan du spare ved at vælge energiruder.
Eksperter anslår, at de fleste huse har potentiale til at spare 25-30% af varmeregningen, hvis man skruer på alle energibesparende knapper – og her kan især energivinduer gøre en stor forskel. Hvis du vil se, hvor meget du kan spare, kan du indtaste dine data i en energiberegner og få et estimat. Prøv f.eks. denne energiberegner.
Energivinduer er kort sagt energiruder med to eller tre lag glas. Forskellen fra de klassiske termoruder er, at det inderste lag glas i energiruder er forsynet med et tyndt lag metal, som reflekterer varmen tilbage i rummet, men tillader solens stråler at passere. På denne måde sørger den tynde metalbelægning for at holde varmen fra solen inde i boligen. 3-lags energiruder giver den bedste isoleringsevne, men er lidt tungere og en anelse mindre gennemsigtige end 2-lagsruder.
De fleste energivinduer har desuden det man kalder for "en varm kant". Dette begreb dækker over den liste, du kan se mellem det inderste og (de) yderste lag glas i dine energivinduer. Er denne "en varm kant", leder den hverken kulde eller varme. Før opfindelsen af energivinduer var listen altid lavet i aluminium, hvorved der blev skabt en kuldebro mellem de to lag glas. Som følge deraf blev det inderste lag glas ofte dækket af kondens. I sidste ende betød det træk fra vinduet og slid af vindueskarmen.
Der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal vurdere, hvor energirigtigt energivinduer egentlig er. For det første skal man se på varmetabet gennem det brugte energiglas, hvilket angives med en U-værdi. Jo lavere værdi, jo mindre varme forsvinder gennem dine energiruder.
For det andet skal man tage højde for vinduets G-Værdi: Altså hvor meget sollys, der trænger ind, og hvor meget solens stråler bidrager til at opvarme boligen. Jo mere af solens lys du kan udnytte, jo mindre behøver du at trække på husets eget varmesystem. Herudover spiller både karm, rammer, kanter og sprosser en rolle i det endelige resultat.
De huse der bygges korrekt efter gældende lovgivning, er bygget enormt energirigtigt. Det betyder, at man skal være opmærksom på fænomenet passiv varme skabt af blandt andet energivinduer. passiv varme er når man udnytter solvarmen, der opstår gennem energivinduer til at opvarme hele boligen. Man indregner simpelthen solens varme i sit varmeregnskab. Ønsker man at gøre brug af integreret passiv varme, skal man nøje overveje placeringen af ens energivinduer - Altså hvor facaden skal placeres. En facade mod syd vil f.eks. kunne nedbringe varmeregningen om vinteren.
Fordelen ved at integrere passiv varme gennem energivinduer er, at man næsten ikke skal bruge andre varmekilder til opvarmning af huset. Der er næsten ingen vedligehold og efter installering af de valgte energivinduer er der sjældent ekstra regninger. Ulempen oplever man om sommeren. Her holdes varmen ligeledes inde, hvorved en høj temperatur uden gennemtænkte muligheder for udluftning vil give et overophedet indeklima.
Når du skal vælge vinduer, kan du nøjes med at se på vinduets energimærke. Her er alle faktorer indregnet og resultatet markeret med et bogstav fra A-F. Du sparer naturligvis mest på varmeregningen ved at vælge i kategori A.
Hvis din yderdør ikke slutter tæt, eller varmen undslipper gennem dens gamle tynde rude, skal du måske overveje at udskifte den med en energivenlig dør. Det er nemlig også muligt at få døre med energimærke A – både til facaden og til terrassen. Husk at vinduer og døre skal installeres korrekt, hvis du vil have det fulde udbytte af de isolerende egenskaber.
Det kan godt være lidt af en videnskab at vælge de rigtige vinduer og døre, men vi har stor erfaring med at rådgive vores kunder på området. Book et møde med din lokale XL-BYG, og lad os tage en snak om, hvordan I kan skrue ned for varmeregningen med energivenlige døre og vinduer.