Undersøg desuden husets fundament for huller og revner. Er der adgang ind til din boligs kælder gennem huller, vil der, når vandet samles omkring huset, opstå en naturlig afledning af vandet gennem disse revner/huller. Det resulterer i vand i kælderen.
Slutteligt kan utætte tagbrønde eller kloakledninger også medføre vandskader, da de ved et skybrud oplever stort pres, som vil forårsage, at vandet presses op fra toilettet eller gulvafløb.
Sørger du for frit gennemløb i vandkanaler og brønde, tæt fundament og kloakledninger samt tagbrønde, er du derfor et godt skridt på vejen til skybrudssikring. Desværre kan flere tiltag være nødvendige, hvis du vil komme helt skadefri ud af de større skybrud.
Ligger dit hus i en naturlig risikozone, bør du foretage nogle særlige foranstaltninger for at holde vandet ude af hus og have.
Den letteste metode til at sikre huset fra vand er med sandsække til vandstop. Disse placeres rundt om huset, så vandet ikke kan komme tæt på boligen. Dette er en midlertidig løsning, som ofte kun kan bruges til beskyttelse af huset.
Ønsker du en mere permanent skybrudssikring, kan du overveje en faskine, dræn eller vandkassette. Altså en anordning i enten stenuld eller plastik, som opsamler vand og nænsomt fordeler det ud i jorden eller ned i grundvandet, når området igen er klar til at optage vand. I dag kan du selv grave faskiner og vandkassetter ned uden tilladelse. Du skal dog altid kontakte teknisk forvaltning i din kommune, så du kender de specifikke regler for netop dit område.
Slutteligt kan du benytte en dykpumpe i områder, hvor vandet samles, for at lede vandet væk fra hus og have.
Når skybruddet er ovre, er det vigtigt, du gennemgår hus og have for skader. Er der trods forberedelser alligevel kommet vand i kælderen, skal det fjernes med det samme for at mindske risikoen for varige skader.
Brug en dykpumpe til at lede vandet fra kælderen og ud af huset.
Alle våde ting skal hænges eller sættes til tørre.
Ligesom de flytbare ting skal tørres, skal hele rummet og huset også affugtes. Det gøres bedst med en god affugter. Vælg en, der passer til din kælders størrelse.
Slutteligt skal du kontakte dit forsikringsselskab – gerne hurtigt efter vandskaden. Ved mindre vandskader med beskadigede genstande skal man huske at gemme de disse, så forsikringsselskabets taksator kan vurdere skadens omfang. Tag desuden gerne billeder af dine vandskader for at styrke din sag til forsikringsselskabet.
Læs mere her, hvis du ønsker at vide mere om klimasikring, og hvor vigtigt det er at klimasikre dit hus og din have.