XL-BYG logo

Artikel

Svanemærket maling

Er en maling mærket med det officielle, nordiske miljømærke, Svanen, er det din sikkerhed for, at malingen er klassificeret som mindre miljøbelastende i fremstilling og brug. Svanemærket maling opfylder i det hele taget en række høje kvalitetskrav.

Vælger du en maling, der har opnået Svanemærket, får du et produkt, der belaster miljøet mindst muligt - i hele dets livscyklus lige fra produktion til den dag, du tager malingen i brug. Det er vurderet på både råvarer, kemikalier, emballage, transport og brugskvalitet.

Det betyder Svanen på malingspanden

Svanemærket maling lever op til en række strenge krav for produktet som helhed i hele produktets livscyklus. Som konsekvens heraf bidrager valget af Svanemærket maling til:

  • Bedre og mindre kemi i hverdagen

  • Bedre indeklima i din bolig

  • Ingen skadelig afdampning

  • Et mindre klimaaftryk og en mere bæredygtig fremtid

  • En rigere og renere natur

Hyppige spørgsmål om Svanemærket maling

  1. Må man male, når man er gravid? Svanemærket maling er så ren for kemi og afdampning, at den er godkendt til brug af gravide.

  2. Er Svanemærket maling allergivenlig? Ikke 100%, da konserveringsmidlet MI kan forekomme i Svanemærket maling.

  3. Er det farligt at indånde maling? I dag er indholdet af skadelig kemi generelt meget lavt i vandbaserede malinger. Og vælger du en Svanemærket maling, skal du ikke bekymre dig.

  4. Hvor længe gasser en maling? Vælger du en Svanemærket maling, skal du ikke bekymre dig om afgasningen. Den er helt ufarlig. Men typisk gasser maling, indtil den er hærdet – det vil normalt sige 3-4 uger. Det varierer fra maling til maling og er desuden afhængigt af temperaturen, luftfugtigheden og tykkelsen på dit malearbejde. Se på den enkelte malerspand eller spørg os i XL-BYG Farvecenter.

Hør mere om Svanemærket maling i XL-BYG

Er du på udkig efter mindre miljøbelastende kvalitetsmaling uden kemi, kan vi anbefale en maling med Svanemærket. Du finder malingtyper både til inde og ude - om du skal male børneværelse, soveværelse, stuer eller træværk - og du kan naturligvis få tonet en Svanemærket maling på præcist samme måde som med alle andre malinger.

Læs mere om mindre miljøbelastende maling i XL-BYG.

Udendørs Svanemærket maling