Åbn katalog i fuld skærm
Nogle huse er ganske enkelt bare skabt til klassiske, røde teglsten, mens andre tager sig bedst ud med skifer, og atter andre er flottest med tagsten i fibercement eller tagpap. Mulighederne er mange og er hver især med til at give huset sit helt eget præg. Og så er der økonomien. Der er forskel på prisen for et tag med sortglaserede teglsten og et metaltag. Også selvom begge giver et både smukt, solidt og langtidsholdbart tag, der sagtens kan klare det danske vejr.
Teglstenen er en klassiker, som findes på et væld af både nye og gamle huse i Danmark. Hos XL-BYG kan du vælge kvalitetstegl fra både V. Meyer, og BMI Monier. Og selvfølgelig i flere forskellige udformninger og farver, lige fra den kendte vingesten til de nye letvægtstagsten. Husk at du skal benytte en uddannet taglægger, hvis du vælger at lægge nye teglsten.
Udvalget af betonsten er også stort, og mange betonsten er svære at skelne fra teglstenene. Hos XL-BYG forhandler vi betonsten fra bl.a. BMI Monier og IBF – i en lang række farver og overflader, så du kan sagtens finde et betontag, der vil passe perfekt til dit hus.
Mange parcelhuse fra 60’erne og 70’erne er født med eternittag, som efterhånden trænger til udskiftning. En oplagt løsning er at lægge et nyt tag med tagplader i fibercement fra Cembrit, et ståltag fra Lindab eller et tag fra Areco med økologisk belægning (green coat), der kan klikkes på. Og så leverer Lindab, V. Meyer, Komproment og Areco også en tagbeklædning, hvor der er integrerede solceller. Læs mere i kataloget.
Mange nye huse har i dag tagpap eller skifer som tagbeklædning – også græstage er begyndt at blive moderne. Og med god grund. Skifer er et smukt naturprodukt, der er stort set uforgængeligt, mens tagpap er nemt at lægge – uanset husets konstruktion – og så giver det huset et helt særligt udtryk. Sedumtage falder i ét med den omkringliggende natur, tilbyder levesteder for insekter og formindsker afløb af regnvand. Hos XL-BYG finder du tagpap fra både Isola og Icopal, skifer fra V. Meyer og sedumtage fra Growtek.
Det er oplagt at tænke i isolering, når du alligevel står overfor at skulle skifte tagbeklædning. Der er virkelig mange penge at spare på varmeregningen, når du får en ny og effektiv isolering. Det gør samtidig også indeklimaet i huset bedre.
I mange tilfælde er det ikke muligt at beholde de gamle tagrender, når taget bliver skiftet – og hvad med at få mere lys ind, nu muligheden er der? Alt det kan du også læse mere om i vores tag-katalog.
I vores katalog kan du få et godt overblik over de mange typer tag, der er på markedet, og de mange forskellige materialer, der er til rådighed. Vi anbefaler dernæst, at du tager en snak med en af vores faguddannede medarbejdere, inden du igangsætter dit tagprojekt. Vi kender materialerne, løsningerne, og vi kender priserne, så vi rådgiver og vejleder til en tagløsning, der både passer til dit hus og til din pengepung.