Artikel
Terrassebelægning
Find inspiration til valg af belægning til terrassen og få tips til valg af træterrasse eller en terrassebelægning med betonfliser.
Artikel
Find inspiration til valg af belægning til terrassen og få tips til valg af træterrasse eller en terrassebelægning med betonfliser.
Står du og skal vælge ny terrassebelægning, kan det være en god ide at indtænke terrassen som en del af husets indretning og stil. Så får du et terrasserum, der bliver en naturlig forlængelse af dit inderum.
En terrasse er ikke blot et sted, hvor vi hygger os, når vejret er godt. Det er din mulighed for at bringe indretningen fra huset ud i haven. Du kan beholde hyggestemningen og den varme glød ved at vælge en træterrasse, eller det minimalistiske udryk med imprægnerede brædder. Søger du noget mere unikt, kan du vælge betonsten, der ligner marmor. Hvad der passer bedst til dit hus, kan være svært at vurdere. Læs med her og find inspiration til din terrasse.
Den traditionelle træterrasse har en særlig evne til at bringe den danske hyggestemning frem. Bræddernes naturlige og dæmpede farver sikrer, at terrassen nærmest går i et med haven. Træterrassen klæder særligt de lidt ældre huse, eller dem med den smukke skagensgule farve. Den giver en ekstra glød til huset, som indbyder til mange dejlige sommeraftner med grillen på terrassen. Det er en god idé at vælge brædderne af lidt højere kvalitet, da de kræver mindre vedligehold. Du kan finde inspiration til, hvordan du skal vedligeholde den traditionelle træterrasse her.
En træterrasse kan vælges i flere kvaliteter og nuancer. Overvej hvilken farve, der passer bedst til dit hus, og gør dig nogle tanker om, hvilken kvalitet du ønsker. Hårdttræ kan behandles med olie men også stå ubehandlet.
En træterrasse i "ægte" træ er for mange et stort ønske. Er du ikke til hårdttræsplanker, kan du vælge varmebehandlede fyrretræsplanker - Thermowood terrassebrædder - som har en varm glød, og som kræver minimal vedligeholdelse - en omgang olie om året.
Hvis din stil er mere minimalistisk, kan du med fordel benytte sorte kompositbrædder. Kompositbrædder komplementerer de moderne nybyggede huse i de grå og sorttonede mursten med en blød elegance. Derudover er kompositbrædderne yderst holdbare og med minimalt vedligehold.
Kvadratiske fliser i 30x30 sikrer et moderne udtryk med skarpe linjer. Alternativt kan det firkantede udtryk blødes op ved at mikse med rektangulære sten i 30x60.
Vi kommer heller ikke uden om herregårdsstenen/bondestenen - et populært valg, da stenen kan bygges i mange forskellige mønstre. Rent økonomisk og praktisk er herregårds-/bondestenen også et godt valg med dens lange holdbarhed.
Ønsker du et mere levende, varmere udtryk, kan du vælge fliser med mere struktur. En strukturflise har den sydlandske charme, der fører tankerne hen på sommer, sol og palmer og kan få din terrasse til at fremstå som et sydlandsk fristed.
Sidste nye flisetendens er brugen af de helt store fliser i 60x60 og opefter. De giver et eksklusivt udtryk og en luksuriøs fornemmelse.
IBF har lavet en serie, der hedder Marbleline, hvor det øverste lag beton blandes i to farver og giver flisen et marmorudseende. New York grå vil stå flot til de mørke, hvide og røde mursten eller pudsninger. Den Arizona brune betonflise vil give de gule murstenshuse det retro-look, som er meget moderne.
Et andet alternativ er granitstenen. Granitstenen anvendes ofte på gågader og fortov, så du kan få en terrasse, der er i flot tråd med bybilledet. Granitten er også meget let at holde pæn. I modsætning til fliser og træbelægninger kan man gøre granitstenen ren ved blot at bruge en højtryksrenser. Du skal ikke bekymre dig om trykket og afstanden, men blot lade højtryksrenseren gøre sit arbejde. Flisepest kan heller ikke leve på granitten. Stenen passer derfor også til dig, som ikke har lyst til at bruge mange timer på klargøring af terrassen.
Vi kender keramiske fliser fra bl.a. køkken, bryggers og badeværelse, hvor de har været brugt igennem mange år. Vi er også vant til at møde keramiske fliser i udendørsarealerne, når vi tager på ferie i Sydeuropa. Nu er det muligt at tage den sydeuropæiske stemning med hjem på terrassen i Danmark. Hos XL-BYG kan du finde en lang række smukke og spændende italienske fliser, der er skabt til brug på terrassen, og som kan tåle det danske vejr.
Har du brug for at komme godt i gang med dit terrasseprojekt, og finde den belægning, der passer til dit hus og personlige stil, er du meget velkommen i vores forretninger. Så finder vi sammen den rette belægning til din terrasse.
Besøg din lokale XL-BYG og oplev det store udvalg til træterrasser og terrasser af belægningssten. I vores udstilling kan du se de mange muligheder, og vores medarbejdere står klar til at hjælpe dig. Hvis du booker et møde i forvejen, så kan vi skræddersy vores rådgivning, så dit terrasseprojekt kommer godt fra start.
Book et uforpligtende møde med din lokale XL-BYG her.
Du kan også gå på opdagelse i vores store udvalg i XL-BYG webshop. Du finder sortimenterne til terrassebelægning under træterrasse og belægningssten.