"Man skal have god tid i kalenderen, hvis man selv vil bygge noget tilsvarende," smiler Thomas Uhrskov. Han fortæller ærligt om, at han havde regnet med et års byggetid, men at byggeriet har trukket ud.
Når man først begynder at forstå, hvor stort og ambitiøst et projekt det er at støbe sit eget hus, får man respekt for, at familien har kastet sig ud i det. De har stået for 90% af byggeriet selv og kender nu alt til, hvordan betonen arbejder.
Sommerhuset er in-situ støbt, hvilket betyder at betonstøbningen er sket på stedet. Thomas Uhrskov har lejet store støbeforme i hård, sort plast, som er sat op forud for hver støbning. Han kom ret hurtigt på fornavn med Jørn fra IBF Hanstholm, som med betonkanonen har leveret meget af betonen. Efter den flydende beton er hældt i formene, er den blevet vibreret og har hærdet, hvorefter formen er fjernet igen. Dén proces har familien gentaget nogle af 20 gange for at bygge det hus, som nu står næsten færdigt i Klitmøller.
"Da vi afleverede støbeformene tilbage igen efter 1,5 år byggeri, blev vi trukket et gebyr for slid af formene," fortæller Thomas Uhrskov med et glimt i øjet og tilføjer: "Det fortæller, at de har været flittigt brugt."
Det er ikke tilfældigt, at sommerhuset skulle være i beton. Thomas Uhrskov og hans hustru, Helle Schjønning, der bl.a. er forfatter til bogen "Bare Beton", har stor kærlighed til beton.
Betonen tillader én at være så kreativ, som man kan tænke. Netop det har Helle Schjønning udnyttet, da hun tegnede familiens sommerhus. Huset har form som et H, fordi det var den mest optimale grundplan med mindst gang- og spildplads. At speederen er trykket helt i bund, når det kommer til at tænke kreativt med beton, ses også af det faktum, at huset har 24 hjørner. Betonhuset føles som alt andet end firkantet og får med de mange hjørner en god portion charme og personlighed forærende. Som førstegangsgæst, der træder indenfor døren, har man lyst til at inspicere hele huset med det samme for at danne sig et overblik. På den måde har Helle Schjønning med grundplanen skabt et hus i beton, der giver lyst til at undersøge og opdage, hvad der sker rundt om hjørnet.
Overalt i huset kan man finde historier. Betonen gemmer for evigt på de små fortællinger om familiens seneste 2,5 år med betonstøbninger og drømmen om at komme i mål med huset. Når man spørger til mønsteret i køkkenbordets kant, fortæller Thomas Uhrskov, at køkkenbordet fik sin mønstrede kant, fordi han tænkte, han kunne lægge plastik i støbeformen.
"Jeg vidste ikke, at plastikken ville give dette mønster, før vi skulle støbe køkkenbordet. Men vi synes, det er blevet meget smukt og ensartet hele vejen langs bordets kant."
Thomas Uhrskov lægger ikke skjul på, at han og hans familie var nybegyndere, da det kom til betonstøbningen. I gulvet, der også er støbt af beton, kan man finde en stribe, som har færre sten i overfladen end det øvrige gulv. Han fortæller, at betonen afslører, hvordan man har arbejdet under støbningen.
"Lige dér har jeg holdt en pause med retteskinnen, og det har betydet, at nogle af stenene i betonen er blevet skubbet længere ned." Hele huset emmer af historier fra byggeprocessen, og der er lagt så mange kræfter og så meget kærlighed i huset, at Thomas Uhrskov fortæller, at de aldrig ville kunne sælge huset.
Betonhuset er et veludført eksempel på, at betonen kan gøres let og varm, hvis man bruger den rigtigt. Farver, ovenlysvinduer og slanke døre i specialmål har været nogle af elementerne i Thomas Uhrskov og Helle Schjønnings opskrift på et hus i beton, der føles arkitektonisk let og med en hjemlig varme.
Thomas Uhrskov og hans hustru Helle Schjønning har kombineret den rå beton med farver for at bløde betonen op. På husets to badeværelser er brusevæggen derfor i farvet glas. Det samme gør sig gældende i køkkenet, hvor Thomas Uhrskov lænende op ad køkkenøen fortæller, at det er hans hustru, som skal krediteres for køkkenbordpladens varme ferskenfarve.
"Helle havde en god pointe i, at lyset fra det runde ovenlysvindue over køkkenøen skulle spejles ned i en varm farve, som bliver spredt ud i rummet."
For at gøre husets udvendige udtryk lettere har familien valgt døre, der er smallere end de standardmål, døre normalvis fremstilles efter. Thomas Uhrskov demonstrerer, at den smalle bredde ikke er nogen hindring for at bruge døren i et af husets værelser, hvorfra han træder direkte ud i Vesterhavets salte luft.
"Da vi skulle finde vinduer og døre til huset, fandt vi ud af, at dørene skulle laves specifikt til vores projekt, ligegyldigt om vi valgte standardmål eller ej. Derfor valgte vi, at de skulle være smallere for at opnå et mere elegant udtryk."
Ovenlysvinduer i huset er med til at sikre, at huset føles let, når man færdes indenfor. I de fleste rum er der kig til himlen gennem vinduerne i loftet, som samtidig er med til at understrege husets placering midt i naturen og strandmiljøet.
En anden grund til at Thomas Uhrskov og familien valgte beton som materiale til huset er betonens lange holdbarhed. Men samtidig mener han, at der følger en forpligtigelse med, når man bygger i beton.
"Når man bygger i beton, har man en forpligtigelse til at bygge så interessant eller spændende eller smukt, så man har lyst til at have huset stående i mere end 100 år, for så længe holder det."
Der er næppe nogen som efter et besøg i Klitmøllers nye hus i beton vil våge den påstand, at Thomas Uhrskov ikke selv lever op til denne forpligtigelse. For med kreativitet, beton og utallige arbejdstimer har familien på én og samme tid skabt et hus, der er interessant, smukt og spændende.
Blev du også inspireret af Thomas Uhrskovs betongulv? I videoen her fortæller han om processen bag gulvet.
