Mærke
Kombiner akustik og design
Er du til et lyst nordisk look eller mere markante farver mønstre? Med et Troldtekt loft vælger du selv.
Mærke
Er du til et lyst nordisk look eller mere markante farver mønstre? Med et Troldtekt loft vælger du selv.
Lyst og let, elegante spor i overfladen – eller måske et sortmalet loft til at skabe den helt rette stemning? Du kan designe dit Troldtekt akustikloft, så det matcher netop dine boligdrømme.
Michael Christensen, inhouse-arkitekt hos Troldtekt A/S, har tegnet Troldtekts prisvindende designserie med 12 karakterfulde løsninger. Han fremhæver tre generelle overvejelser, der følger med, når du vil vælge en Troldtekt designløsning, som matcher dit hjem og temperament.
Loftet er den største flade og spiller derfor en stor rolle for hjemmets samlede udtryk. I højloftede rum kan oplagte valg være Troldtekt line med langsgående spor hen over den samlede overflade eller Troldtekt contrast med trælister i et varmt udtryk. I huse med lavere til loftet passer den nyeste løsning, Troldtekt v-line, godt ind. Den løsning har mere diskrete spor, men giver stadig en ”designfaktor”.
I en del år har lyse og lette farver domineret i boligen. Det gør de stadig, men vi ser en tendens til, at flere er modige nok til at trække mørke farver ind. Det kan give en særlig intimitet, men kræver også stram styring af designet og hjemmets øvrige detaljer. Personligt mener jeg, at sorte og mørke lofter kræver en vis rumhøjde.
Med en Troldtekt designløsning er der frit valg på farvepaletten. Mange vælger at trække naturen ind i huset med vores plader i lys eller grå natur. Hvid er stadig den mest populære farve på malede plader, men i de seneste to-tre år har vi solgt klart flere lofter, som enten er sortmalede eller har en mørk specialfarve.
Fordi loftet er den største flade, vil akustikplader i loftet sikre den største akustiske effekt. Til gengæld kan et mere dekorativt supplement være en væg med en løsning som Troldtekt curves, der har bølgede spor, eller de mere ekspressive Troldtekt rhombe, puzzle eller tilt line. De kan sammensættes i fleksible mønstre, da dimensionerne på hver enkelt plade er mindre end på en klassisk akustikplade.