XL-BYG logo

Artikel

Vinduer med solafskærmende ruder kan øge komforten

Nye vinduer med solafskærmning kan afhjælpe varmen fra store vinduespartier. Skift til solafskærmende ruder i de rum, hvor generne er størst. Og nyd solen uden den høje temperatur.

Alle elsker en skyfri sommerdag. Men når solen står højt, kan det blive ubehageligt varmt i et hjem med store vinduespartier. Ikke mindst i rum med syd- og vestvendte vinduer, hvor solen står lige på i mange timer. Du kan dog afhjælpe problemet ved at skifte til solafskærmende vinduer i de rum, hvor generne er størst.

Sådan virker solafskærmende vinduer

Solafskærmende vinduer anvendes ofte i kontorbygninger med store glaspartier, men fås faktisk også til private hjem til en rimelig pris. Det smarte ved ruderne er, at afskærmningen sidder i selve glasset. Det betyder, at solstråler reflekteres og ledes væk, inden de får mulighed for at opvarme rummet. Gardiner, derimod, tillader solstrålerne at trænge ind i rummet og afgive varme, før strålerne blokeres.

Der er en anden vigtig fordel ved solafskærmende vinduer. Selvom ruderne sænker temperaturen mærkbart, kan du stadig, i modsætning til f.eks. ved gardiner, nyde den gode udsigt. Solafskærmende vinduer er næsten farveneutrale, så du får altså ikke fornemmelsen af at kigge ud af et par overdimensionerede solbriller.

En god løsning til de rigtige rum

Solafskærmende vinduer kan gøre et ubeboeligt rum beboeligt og løfte komfortniveauet i hele dit hjem. Det er en rigtig god løsning, som vi står på mål for. Du skal dog være opmærksom på, at solafskærmende vinduer ikke bare reducerer varmen, men også – i nogen grad – lyset. Og da det samtidig er en permanent løsning, man ikke bare lige sådan skifter, er det er vigtigt at tænke sig grundigt om, inden man beslutter sig.

Tal med vores eksperter

Hos XL-BYG kan vi rådgive dig om, hvorvidt solafskærmende vinduer vil være den rigtige løsning i dit hjem. Book en aftale med én af vores eksperter og tag gerne en tegning af dit hus med, så vi kan rådgive dig på det bedst mulige grundlag.

Book et møde

Dine fordele med solafskærmende vinduer

  • Undgå ubehageligt varme rum

  • Undgå refleksioner og blændinger

  • Reducer energiforbrug på evt. nedkøling

  • Næsten farveneutral, godt lysindfald

Solafskærmende vinduers effekt på lys og varme

  • Standardrude: Ca. 82% lys og 73% varme lukkes ind

  • Rationel Sun SKN176: Ca. 70% lys og 40% varme lukkes ind

  • Rationel Sun 61/33: Ca. 61% lys og 33% varme lukkes ind

  • Rationel Sun 51/27: Ca. 51% lys og 27% varme lukkes ind

ANDRE HAR OGSÅ LÆST