Spar energi med nye, flotte vinduer og døre. Nye døre og vinduer er ofte en god investering i en mere energirigtig bolig, fordi varmetabet bliver mindre med en velisoleret yderdør eller energiruder i vinduerne. Desuden får dit hus et meget mere tidssvarende udseende med nye yderdøre og vinduer.
Udskifter du gamle vinduer med nye i et ældre hus, vil det helt sikkert kunne mærkes på varmeregningen. Samtidig sparer du også miljøet for en del CO2-udledning og bidrager dermed til at passe bedre på vores miljø. Endnu større effekt opnås, hvis du samtidig isolerer loft og hulmure. Men nye, energirigtige vinduer er en rigtig god begyndelse. Dog er der også stor forskel på, hvor energirigtige de forskellige typer vinduer er. Selv på de moderne lavenergivinduer, giver vinduer med sprosser et større varmetab end vinduer med kun ét stort glasparti, fordi der på de sprossede vinduer er mange flere steder, hvor glas og træ mødes.
De mest almindelige vinduesmaterialer er træ, plast eller aluminium. Men uanset materialet er det for de fleste vigtigt, at husets udvendige døre og vinduer passer sammen og danner et harmonisk helhedsindtryk.
Det er på de udvendige døre, at det virkelig giver mening at tænke på energibesparelse. Jo bedre isoleret en yderdør er, jo mindre er varmetabet.
Facadedøre skal også passe til husets øvrige stil og udseende. Udvendige døre fås både med små og store glaspartier eller helt uden glas. Du kan vælge præcis den størrelse og farve, som passer til dit hus.
Udebygninger og pavilloner stiller som regel ikke de samme krav til isolationsevnen som boligens yderdøre, da rummene oftest ikke er opvarmede. Det betyder også, at udhusdøre er billigere end facadedøre til huset. Den ubehandlede fyrretræsdør til udhuset kræver til gengæld godt med træbeskyttelse for at kunne modstå vind og vejr.
Døre er en af de elementer, der har størst betydning for hvilket indtryk, man får af din bolig. De indvendige døre kan være lette og transparente med glaspartier. Eller de kan være massive og udstråle robusthed og kvalitet. Det vigtigste er, at de passer til husets øvrige stil og indretning. Men udover det rent kosmetiske har døre også en vigtig funktion i form af lydisolering mellem boligens rum, og her kan der være stor forskel alt efter materialevalget og dørens opbygning.
Udvalget af indvendige døre fra XL-BYG spænder over massive døre, pladedøre, fyldningsdøre, skydedøre og celledøre, formpressede døre og døre med eller uden glaspartier, herunder også en dobbeltdør med glasruder. Det nødvendige tilbehør i form af dørkarme, gerigter og dørgreb finder du også i webshoppen. Bredde og højde overholder standardmål for døre.
Fugen alene kan gøre en stor forskel for udseendet og ikke mindst sundheden omkring vinduer og døre. Og heldigvis kan fugning sagtens være et overkommeligt projekt. Find først den rette fuge til dit projekt i din lokale XL-BYG eller her på webshoppen.
Og vil du dernæst gøre det selv? Følg vores guide til fugning: Sådan fuger du let og hurtigt dine vinduer og døre.
Er du i tvivl om, hvilke vinduer og døre, der passer til dit hus, og mangler du et overblik over dine muligheder? Book et møde nu og få gratis og uforpligtende rådgivning til dit projekt i XL-BYG.
Bestil dine vinduer og døre her på XL-BYG kædens webshop. Vi leverer hurtigt direkte fra din lokale XL-BYG.