Vil du gerne have en ny, flot flisebelægning i f.eks. stuen, køkkenet eller badeværelset? Måske har din nuværende flisebelægning brug for at blive skiftet ud med en ny og mere tidssvarende, eller måske har du nu en helt anden type gulvbelægning og har besluttet dig for at skifte til klinker og fliser.
Du kan finde den nye klinke eller flise lige her. En ny klinke eller flise kan give dig en rigtig flot og robust gulvbelægning med en lang holdbarhed.
Til gulve er fliser og klinker generelt meget mere modstandsdygtige og slidstærke end f.eks. trægulve. Taber du mad eller drikkevarer på gulvet, er risikoen for, at gulvet tager varig skade ikke nær så stor som ved andre gulvtyper.
Fliser er desuden nemmere at rengøre end mange andre typer belægninger. Her på vores webshop (under fliserens og plejemiddel) kan du få speciel flisepleje, som gør det let at holde flisegulve og flisevægge stærke og flotte.
Vægge og gulve belagt med fliser tager sig lækkert ud i et moderne byggeri. Selvfølgelig er der meget smag og behag forbundet med valget af belægning, når det vedrører så store flader, men udvalget af designs inden for fliser i dag er så bredt, at du kan skabe alle mulige forskellige udtryk og stemninger, så der er en variant for alle. Du kan derfor få de flotteste flise-, klinkegulve og -vægge, hvad enten du er til det traditionelle, minimalistiske eller det mere rå, rustikke udtryk i hjemmet.
Med nye klinker eller fliser kan du kort sagt få en rigtig god væg- eller gulvbelægning på flere parametre.
Her på siden kan du se XL-BYG kædens udvalg af kvalitetsklinker og -fliser. Du kan også gå ind under de enkelte underkategorier, hvor du har et overblik over de forskellige typer tilbehørsprodukter: Fliseklæb og fugemasse, flisekryds, fliserens og plejemiddel, glasbyggesten, gulvflise, gulvspartelprodukt, panelplade, vægfliser og vådrumsprodukt.
XL-BYG har et stort udvalg af moderne og billige fliser og klinker i topkvalitet. Skal det være små mosaikfliser, rustikke italienske gulvklinker eller store glatte fliser? Hos XL-BYG kan du få klinker og fliser, som passer til langt de fleste typer lokaler. Vores fliser har forskellige størrelser, overflader og farver, som gør, at de egner sig til forskellige indretningsstile. Vi anbefaler, at du overvejer dit behov, førend du beslutter dig. Du kan let sætte dig ind i mere om de enkelte klinker og fliser ved at læse og sammenligne de individuelle produktbeskrivelser.
Hvis du vil gøre et godt køb, når du søger ny klinke eller flise, anbefaler vi, at du kaster et kritisk blik på de forskellige tilbud. Du kan finde mange forskellige billige fliser og klinker både på - og uden for internettet, og hvis du ikke undersøger de forskellige tilbud ordentligt, risikerer du at sidde tilbage med et produkt, der aldrig kommer til at fungere rigtig godt. Her er nogle af de kriterier, du kan overveje, når du vil købe klinker eller fliser.
Hvilke materialer er fliserne og klinkerne fremstillet af? Er det kvalitetsmaterialer, der giver dem en lang holdbarhed?
Er fliserne og klinkerne lette at rengøre? Hvis det ikke er tilfældet, bliver du hurtigt træt af dine nye fliser. Hvis du er i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte din lokale XL-BYG. Du kan læse meget mere om rengøring af klinker og fliser i vores artikel om vedligeholdelse af klinker og fliser.
Passer klinkernes og flisernes farve til det lokale, de skal være i? Hvis du f.eks. gerne vil have et godt lysindfald i lokalet, kan det være en god idé at vælge lyse fliser. Vælger du fliser i mørke farver, frembringer du til gengæld en mere beroligende, hyggelig stemning.
Hvor store skal de enkelte fliser være? I de senere år er det blevet populært at vælge forholdsvis store fliser til gulve. Det giver rummet et flot, roligt udseende - specielt hvis det er et lidt større rum. Det er dog ikke alle rum, hvor store fliser er det mest optimale valg. Overvej derfor, hvor store fliser, du vil have.
Det kan være svært at vælge i det store udbud af klinker og fliser på markedet. Som en tommelfingerregel gælder det, at store fliser og klinker gør sig bedst på store og lige flader, mens mindre rum eller buede overflader egner sig godt til de små mosaikfliser. Er gæstetoilettet et lille rum uden dagslys, kommer det til at virke endnu mindre af mørke fliser, mens lyse fliser gør rummet større.
Gulvfliser i betonlook er rå og elegante og kan være med til at give dit hjem et rustikt, moderne udtryk. Stilen er henad industriel, hvilket kan give en flot kontrast, hvis du samtidig indretter med organiske elementer som træ og planter. Betonflisernes neutrale farver passer nemt ind i eksisterende møblering, og du kan selvfølgelig finde disse fliser i flere forskellige størrelser, så du kan skabe det udtryk, du ønsker i dit hjem.
En anden trend i disse år er gulvfliser i trælook. Det er den perfekte kombination af flisegulv og trægulv, når du ønsker det naturlige, levende udseende og samtidig den større hårdførhed og nemme vedligeholdelse. Du kan vanskeligt se forskel fra rigtige trægulve. Tag et kig på mulighederne her på siden eller udforsk udvalget af fliser i trælook i din lokale XL-BYG.
Ønsker du en klassisk og elegant stil på badeværelset, kan du med fordel vælge de luksuriøse italienske badeværelsesfliser, som vi forhandler hos XL-BYG. Italien er uden diskussion verdensmestre i design inden for mange industrier, herunder også fliseindustrien, og derfor mener vi, at Italien er det eneste rigtige land at hente klinker fra til vores danske, designglade kunder. Vores udvalg af italienske keramiske fliser til badeværelset er bredt med løbende udskiftning efter tidens trends i de danske hjem.
Læg mærke til, at der gælder særlige krav til badeværelset. Bygningsreglementet stiller strenge krav til vægge og gulve i vådrum, særligt i de såkaldte vådzoner, som skal beklædes med fliser.
Vådzonerne i et badeværelse omfatter: De nederste 10 centimeter af alle vægge, vægge omkring badekar og håndvask med brusearmatur, vægge i og omkring bruseniche samt små badeværelser generelt.
For at undgå fugtskader skal den vandtætte gulvbelægning føres mindst 10 centimeter op ad væggen, så der opnås en såkaldt bassinvirkning. Samlingen mellem gulvbelægningen og væggen skal også være vandtæt.
Hvis du selv vil anlægge dit nye flisegulv, og det er første gang, bør du være sikker på, at du ved, hvordan du installerer det korrekt, så du undgår at begå kostbare fejl. Du må meget gerne kontakte nærmeste XL-BYG butik, så vi kan gøre vores bedste for at vejlede dig. Før du går i gang med at montere dine nye klinker og fliser, skal du have det rigtige værktøj. Du får sandsynligvis brug for: En murerbalje, en murske, fliseværktøj og andet murværktøj. Alt værktøjet kan du finde her på vores webshop. Hvis du vil have hjælp til dit byggeprojekt, kan du på XL-BYGs gør-det-selv-sider finde de trin-for-trin vejledninger, du skal bruge til dit byggeprojekt.
Når du har modtaget og lagt dine klinker og fliser, kan det betale sig at passe godt på dem. Tag dig tid til jævnligt at efterse dem for fejl og skader og udbedre dem. Opdager du, at en flise er knækket, er det en god idé at skifte den ud, så gulvet igen ser pænt ud. Når du skal rengøre fliserne, kan du her på webshoppen finde forskellige plejemidler til fliser.
Tag et kig på vores skarpe udvalg, hvor du finder et varieret udvalg af lækre, billige fliser til dit hjem. Uanset om du søger små mosaikfliser, rustikke italienske gulvklinker eller store glatte fliser, finder du det hos os.
Hos XL-BYG står vi altid klar til at rådgive dig, hvis du mangler hjælp til at vælge den rette flise til dit hjem. Du er derfor altid velkommen til at kontakte os. På ordresiden kan du selv informere os om, hvor dine produkter skal sendes hen - direkte uden for din bopæl, eller om vi skal sende dem til din nærmeste XL-BYG forretning. Vælg blot den løsning, som er lettest for dig. Hele ordreprocessen sker hurtigt og nemt direkte her gennem webshoppen.