XL-BYG logo

Shelters & Bålhytter

15 produkter

Viser 15 ud af 15 produkter

Skab et udendørs soveværelse med et shelter. For de ægte eventyrere findes der sjældent noget mere jordnært end at tilbringe natten i det fri under den smukke nattehimmel fuld af stjerner. Saml dit eget shelter i haven og skab et permanent udendørs soveværelse til brug i de lune sommermåneder, eller blot når eventyrtrangen kradser. Og husk! Børnene elsker at have deres egen hule, de kan lege i.

HVAD ER ET SHELTER?

Et shelter er i traditionel forstand tre vægge og et bredt halvtag, som kan skærme af for regn. Nogle kender det som et gapahuk. Shelters stammer oprindeligt fra Sverige, da bønderne havde brug for overnatningsmuligheder under høsten. I dag er de dog bygget flere steder i den danske natur til fri afbenyttelse eller efter reservering – men flere og flere har fået øjnene op for, hvor dejligt det er at sove i et shelter under åben himmel hjemme i haven eller i sommerhuset. Andre benytter et shelter som en åben hule til børnene, hvor leg kan udfolde sig i læ for regnvejr. Er du på udkig efter en bjælkehytte, har vi også et stort udvalg af hytter her.

 

Hvad er forskellen på et shelter og en bålhytte?

Der er tale om to helt forskellige former for hytter, når vi taler om shelters og bålhytter. Et shelter er skabt til at yde beskyttelse imod vind og regn, så du kan sove i tørvejr. En bålhytte er (som havnet jo antyder) en hytte, hvor du har et bål. Fordelen ved en bålhytte frem for et traditionelt bål er, at du med en bålhytte kan sidde i tørvejr rundt om bålet under bålhyttens tag.

Shelters og bålhytter fungerer ofte som par – forstået på den måde, at bålhytten er det sted, hvor du laver mad og hygger dig rundt om bålet, mens du sover i et shelter. Groft sagt.

 

Sov under åben himmel i dit eget shelter

Det er en stor oplevelse at sove under åben himmel. Nattens lyde, stilheden og stjernerne på himlen er en oplevelse, som de fleste finder fascinerende og behagelig. Og har du en god sovepose, så kan du faktisk sove i dit shelter året rundt.

Hos XL-BYG finder du både faste shelters, som du placerer på det sted i haven, som du finder mest velegnet (husk at have åbningen bort fra vindretningen, hvis det kan lade sig gøre), men du kan også vælge et mobilt shelter (altså et shelter på hjul), som du kan trille rundt og placere, hvor du har lyst til det. En smart og yderst fleksibel shelter-løsning.

 

Hvilket type shelter kan du vælge?

Et shelter kan være udformet på mange forskellige måder. Du kan finde de helt traditionelle modeller med blot tre vægge, et bredt halvtag og et gulv, som er løftet cirka 0,5 meter over den kolde jord.

Der findes også shelter i en mere beskyttet udgave, hvor der ved fronten er opsat yderligere afskærmning i form af halvvægge. Derved har du blot et mindre hul at kravle ind og ud af. Denne type afskærmer mere af for vind og vejr. Derudover kan du vælge et shelter, hvor man kan skærme helt af for vejret via en kraftig dug, der kan trækkes ned. Hos XL-BYG har vi en sådan udgave som et mobilt shelter. Det er ideelt til børnene som et mobilt legehus.

 

Hvor stort skal et shelter være?

Der findes shelters i mange forskellige størrelser, fra 2 personers modeller, til modeller hvor der kan sove mange på én gang. Der er også forskel i loftshøjden og dybden på de forskellige shelters. Det er vigtigt, at du fra start overvejer, hvordan dit shelter skal fungere. Er der primært tale om en slags legehule til børnene, er det et sted, hvor du og din familie ofte sover – og derfor et sted, hvor du måske skaber lidt hygge, eller er det bare en udendørs soveplads, der bliver brugt når lysten til en udendørs soveoplevelse melder dig.

 

Byg dit shelter på en weekend

Et shelter fra XL-BYG leveres usamlet – men det tager faktisk ikke mere end en weekend at følge manualen og bygge dit eget shelter i haven eller ved sommerhuset. Forbered det sted, hvor dit shelter skal stå... og få måske en ven til at hjælpe dig. I og med at vores shelters leveres som det saml-selv-sæt, skal du hverken måle og skære træ til, ligesom de nødvendige beregninger naturligvis også er lavet på forhånd for at sikre dig en stabil og godkendt løsning. 

 

Hvad koster et shelter?

Et shelter kan ligge i prislejet fra 6.000 og til langt over 30.000 alt efter størrelse, design og indhold af materialer. Netop for at holde styr på den endelige pris, er det en god idé at finde ud af, hvad de enkelte saml-selv-shelters indeholder. Om der skal tilkøbes skruer, tag og lignende, eller om det hele er indregnet i prisen.

 

Spørgsmål og svar til shelter

Vi har samlet en række af de mest almindelige spørgsmål, vi får vedr. shelters herunder:

Hvad er et shelter?

Et shelter er en enkel konstruktion med tre vægge og et fladthalvtag, som kan skærme af for regn. Et shelter benyttes til udendørs overnatning.

Må alle bygge et shelter?

Ja, alle må gerne opføre en shelter på deres grund. Du skal blot huske, at et shelter regnes med blandt de såkaldte “småbygninger“ (skur, carport, anneks, overdækket terrasse mv), som kun må dække 50m2 af din grund.

Hvilken vej skal et shelter vende?

Den hyppigste vindretning i Danmark er fra vest, det er derfor en god idé at vende shelterets åbning væk fra vinden – og altså vende indgangen imod øst eller sydøst.

 

Bålhytte til haven eller naturgrunden

En bålhytte er en relativt stor bygning, der egner sig bedst til dig, der har en stor have eller måske er med i en spejderforening. Med en bålhytte får du det ideelle sted at samlet en gruppe personer om et hyggeligt bål – fx til tilberedning af mad eller hygge om lejrbålet, uden at skulle bekymre jer og regn eller aftendug.

Bålhytterne fra XL-BYG leveres som samlesæt, men da der er tale om en større konstruktion, bør du have en vis erfaring som gør-det-selv mand, og at I er nogle stykker sammen om byggeprojektet.

 

Køb shelter eller bålhytte hos XL-BYG

Du kan købe dit shelter hos XL-BYG. Vi har både shelter, der kan leges i, og shelter til den eventyrlystne, som ønsker mulighed for udendørs overnatning. Vores shelters leveres som samlesæt, der relativt let kan samles på en weekend (hvis du får lidt hjælp fra en ven). Vores bålhuse er lidt større konstruktioner, der også leveres som samlesæt. Her skal du have en vis erfaring i store gør-det-selv projekter. Du kan altid få kyndig vejledning til valg af værktøj og eventuelt hjælp til at forstå de forskellige samlemanualer i din lokale XL-BYG. Alternativt kan du kontakte vores online kundeservice, som sidder klar på både mail og telefon.